Den hidtil underligt oversete, men såre sympatiske østjyske sanger og sangskriver Esben Kronborg – lever og ånder for sin musik og for sin familie, der består af hans livs udkårne Louise og deres tre små piger.
Med hans tredje album – der for første gang er med danske tekster – så går han All-In for at overbevise den danske befolkning om, at han altså en sangskriver, der er værd at lytte til – og en sangskriver, som snild kan supplere med nærværende nyt til de generationer, der er vokset op med Michael Falch og Poul Krebs som soundtracket til deres liv. .
Han er ikke bange for at udtrykke sig i følelser – og kommer helt naturligt omkring emner og historier om tro, håb, kærlighed, venskab, dæmoner, tvivl, tab, sorg og savn. Det bliver dog aldrig for melankolsk, sentimetalt eller navlepillende – tværtimod kan det mærkes, at han forsøger at ramme nogle helt universelle stemninger, som den enkelte lytter kan tolke og tage ind efter eget behov og sted i livet.
Musikalsk er de ni numre gjort af berigende og behageligt lyttestof fra start til slut – og der er en glimrende vekselvirkning tempomæssigt og i doseringen imellem pop, rock og lidt hvid reggae. Det hele perfekt produceret af et af landet varmeste producernavne Lars Skjærbæk (Allan Olsen, Peter Belli, Signe Svendsen, Michael Falch, Poul Krebs o.m.a.) og indspillet med en grumme god grundstamme af musikere som Jesper Elnegaard, Troels Skjærbæk, Palle Hjort og Max Hegaard Kirkeby.
Åbningsnummeret ”(Lad os mødes et sted i nat) Når den sidste er gået hjem” er en klassisk 3 minutters skarptskåret pop-rock sag, som uden de store dikkedarer giver albummet en frisk start med et par små andægtige hilsner til inspirationskilder som Michael Falch og Bruce Springsteen.
At sidstnævnte fylder noget i Esben Kronborgs eget univers, høres også på den næste mere afdæmpede ”Dybt vand”, der indeholder samme intense og inddragende grundrytme, som Springsteen klassikeren ”I’m On Fire”. Et sanseligt smukt og stærkt nummer, der efterfølges af det rørende og melankolske ”Silende regn”, der også understreger at Esben Kronborg er en moden og stilsikker vokalist.
”Når lysene går ud” skrev Kronborg til hans kone, som en bryllupsang – men er med sit tilføjede bløde reggae vibe sat fri og endt som en almengyldig bilradio sang, der burde indgå som fast tilbehør på enhver radiokanal, der vil sine lyttere mere end Nik & Jay, Nik & Jay, og Nik & Jay.
Ligeså brand baskende iørefaldende fremstår numre som ”Fjenden i mig” og ”Lang vej hjem”, hvor farten er sat op – og rummer noget af samme lyd og stemning, der har gjort et band som The War On Drugs så populære, og ”Lang vej hjem” toppes så endda med en af de guitarsoloer, som man umuligt kan sidde stille til – og bare bliver guddommeligt glad i låget af.
Man lander dog igen på ”Stikkende savn”, der er en sang dedikeret til hans afdøde mor. En sang, der er meget enkel og nøgen i sin opbygning, og alligevel så knas knugende stemningsmættet – nærmest som var det et filmspor til en film uden happy end – men med parkeringsplads til eftertænksomheden.
Den catchy-popsang ”Se dig ikke tilbage” har potentiale til at kunne vokse live – men målt op mod de foregående sange her på albummet – fremstår den mere som pladens svageste punkt, fremfor det friske fremadrettede pust.
Albummet lukker nænsomt ned med ”Troende Tvivler”, en god og klassisk singer-songwriter sang, der på forunderlig vis formår at binde trådene mellem rockstar og familiefar sammen. Det med en fællessang afslutning, der helt sikkert vil dele vandene – ikke mindst hvis man er en af dem , der syntes at børnekor rimer på fy-ord!
