Bogen ”Den sidste rockjournalist – møder med legender” er som udgangspunkt bygget op omkring tidligere offentliggjorte interviews, med det der af forfatteren, er defineret som nogle af rockkulturens legender – Lou Reed, Marilyn Manson, Cat Power, Nick Cave, Leonard Cohen, Blixa Bargeld, Father John Misty, John Cale, Marianne Faithfull og Jarvis Cocker.
Disse interview, begået i perioden 2009- 2020, til tider flere med samme artist – præsenteres alle med et lille nyt afsnit som indledning. Her fremfører forfatteren aktuelle betragtninger, konklusioner, og stedvis nærmere baggrundsinformation om artisten.
Det hele er sat ind i en slags overordnet historie/tematik om rockmusikken, som en helt særlig, kulturel udtryksform, en stilart og tidsmarkør. Den sidste del halter dog lidt, i og med at det reelt kun er i bogens måske bedste interview med Jarvis Cocker, at det som emne er et reelt tema, som artisten forholder sig konkret til.
Det er tydeligt at Espen Strunk, som journalist altid møder velforberedt op – og evner at vinkle sine interview med personlig kant og en stor indsigt. Det er dog også åbenbart at det bare aldrig bliver et godt interview, hvis artisten bare ikke rigtig gider give noget af sig selv.
Der er (for) mange steder i bogen hvor spørgsmålene er længere end svarene, og mange steder hvor den dybde som Espen Strunk åbenlyst har søgt og håbet på ikke er kommet. Tom snak forbliver tom snak, også når det kommer fra legender.
Espen Strunk (f. 1980)er udover at være mangeårig musikskribent for GAFFA – også underviser, forfatter og foredragsholder. Han er uddannet cand.mag – og har tidligere udgivet bøger om Jan Toftlund, Benny Holst, Niels Skousen, Björn Afzelius og Nick Cave. Han har også skrevet bogen ”Superbenzin & kærlighed” sammen med Søren Kragh-Jacobsen samt – senest – biografien ”En gylden korkprop” i samarbejde med Iben Hjejle.
Vi taler altså ikke om en forfatter, der blot har kastet sig over emnet rockmusik. Vi taler om en skribent, der har levet livet som rockjournalist, og med stor faglig ballast i bagagen. Måske det er derfor det i så stærk grad i visse af bogens interview virkelig lykkedes at komme tættere på mennesket bag musikeren. Særligt interview med Cat Power og Marilyn Manson viser noget af det Strunk formår som journalist, når også den anden part tør at dele ud af sig selv.
De nævnte er interview, eller nærmere samtaler, der i den grad tåler genbesøg – ligesom det er tilfældet med dem der er med Nick Cave og til dels Father John Misty. Til gengæld er der ikke meget at kommet efter i interviews med Marianne Faithfull, Lou Reed og John Cale – selvom de selvfølgelig bidrager til personskildringerne af de enkelte.
På den måde bliver bogens indhold noget der giver meget forskelligt output, men samlet set er det en velskrevet bog – hvor de fleste med interesse for musik og kultur, nok skulle føle sig enten underholdt eller beriget med ny viden eller indsigt omkring et overordnet tema som forhåbentligt aldrig går i glemmebogen – ROCKKULTUREN.
Så er du på julegave med en der opererer indenfor dette interessefelt, så behøver du næppe sætte byttemærke på.
