“Vestjysk lune tilsat musikalitet og stærke familiære bånd. Det er en cocktail, der kaster god underholdning af sig. Man kan næsten smage saltet fra Vesterhavet og mærke vestenvinden blæse omkring ørerne når bandet FÆTTERS inviterer til festlig folkpop krydret med lattervækkende og lune historier.”
Sådan præsenterer booking og management bureauet We do Music med slet skjult stolthed bandet, der netop har igangsat en større danmarksturne med hele 12 koncerter på programmet. Tre af dem er allerede udsolgte, og det forstår man så udmærket, når man først har haft fornøjelsen af at opleve Fætters Live.
Den fornøjelse havde vores reporter og fotograf Frank Nielsen nok engang til denne turnepremiere i den lille sal i Forum Kolding. I den store sal ved siden af var scenefolkene ellers også allerede i gang, men det var forberedelse til en allerede udsolgt koncert dagen efter med Kandis. Sådan kan man jo vælge at prioritere så forskelligt. Men det kan også bare begrundet i, at kendskabsgraden til Fætters endnu ikke er bred nok endnu, trods et par solide streaming hits som Gutterne på kutterne, Barcelona og Opsangen. Det må der så gøres noget ved – også herfra. For den indledende præsentation holder i den grad vand.
Fætters havde på denne vejrmæssigt triste torsdag trukket omkring 150-200 siddende publikummer til huse. Og fraset to velklædte damer på bagerste række, der forgæves sad klar til at lufte danseskoene, var der vist ingen der ikke gik glade og tilfredse fra en koncert, der var både himmelsk underholdendende og vedkommende, på en dejlig jordnær facon.
Først og fremmest forbi Fætters skriver nogle gode tekster, der med vestjysk lune og underfundighed evner at favntage livets mange facetter – alvoren, humoren, sorgen, glæden – og alt det vi ellers prøver at forstå i det store rum, der er imellem himmel og jord.
De er en sammentømret enhed, der består af fire talentfulde musikere – Christian Toft Bro, Anders Toft Bro, Christian Stausholm Holm, Allan Toft Josephsen – der har det til fælles, at de alle har de samme oldeforældre, hvoraf navnet Fætters (tidligere Grandfætters) naturligt opstod. Samtidig har de også familie-rødder til det legendariske Thyborøn orkester Tørfisk.
Det er da også tydeligt, at de har arvet noget af evnen til at underholde, og ikke mindst mellem sangene fortælle herlige røverhistorier, der er mere eller mindre tæt på sandheden.
Til gengæld er det musikalske råderum langt større end det mere traditionsbunden og folkelige hos Tørfisk. Fætters er ikke bange for at flirte med både roots og pop, uden at de dog på noget tidspunkt mister sammenhængskraften eller folkeligheden i deres velspillende udtryk af den grund.
Hele tre forsangere rummer orkestret, og også som kor klinger de. Undervejs skifter de instrumenter på kryds og tværs, og afslører at det vidst er med vanlig jysk underdrivelse, når de i præsentationen af Morten Maltesen på trommer (og bas) beretter, at det jo er ham, der ikke er i familie, men til gengæld kan han spille.
Jo tak, der er masser af underspillet overskud når Fætters først folder sig ud i løbet af to stærke sæt af omkring en times spilletid hver. I pausen står den ikke på backstage, men på samvær og snak med publikum i merchandise boden, hvor der sælges caps, cd’er og selvfølgelig tørrede torsk!
Humoren er med i alt hvad de rører ved, men ikke på bekostning af et højt ambitiøst musikalsk niveau, der emmer af skabertrang og spilleglæde. De har skabt deres eget musikalske univers, som kan tilpasses omgivelserne, om aftenens lokation nu er mest passende til dans, til tilbagelænet moro og nydelse, eller måske en kombination.
En Fætters koncert er aldrig forudsigelig, og de interne drillerier virker da heller ikke på nogen måde indstuderet eller aftalt på forhånd. Fætters er den ægte vare, og det bliver ikke meget mere levende end det.
Grundlaget for det hele er sange fra foreløbig tre album, der bestemt hver især er ganske anbefalelsesværdige, selvom de næppe skriver sig i historiebøgerne. Men sangene løfter sig for alvor når man først har oplevet numrene live, og hørt flere af de gode historier, og de store og små tanker, der ligger bag de enkelte numre
Denne aften var det især numre som Barcelona og Tigger, der for alvor understregede, at vi havde at gøre med et band, der uden tvivl har potentialet til inden længe ligesom Kandis at kunne fylde den store hal i Forum Kolding. Fætters leverer helt uden sødestoffer, men til gengæld kører det hele som smurt i fiskeolie. Og derfor evnede de da også foran et modent publikum at konvertere en grå torsdag til en følelse af en lysende Lille fredag, der endte med stående applaus.
