Denne dobbeltkoncert blev afviklet i intime rammer i fælleslokalet hos bofællesskabet Absalons Have, der ligger i Trekroner delen af Roskilde.
Og lad det være sagt med det samme – ligesom byens festival – emmede luften af nysgerrighed fest, frihed, forhåbning og selvfølgelig… fællesskab.
Det lokale band Replika, der har haft deres vækstzone omkring det kreative kraftcenter INSP! I Roskilde, var klar til at give deres blot tiende koncert, og umiddelbart virkede det da heller ikke til at mange blandt de tilstedeværende havde set dem før, selvom de naturligvis havde en lille skare af hardcore følgere med blandt publikum.
Men de fire unge mænd – forsanger Mathias Winbladh, guitarist Carl Jakobsen, bassist Andreas Perret-Gentil, og trommeslager Victor Schmidt indtog den smukt dekorerede scene, med klædelig selvtillid og samhørighed, og lignede et band, der allerede var blandt årets udvalgte til Roskilde Festivalens Rising scene.
Man skulle ikke mange numre ind i sættet før det var tydeligt og klart at et potentiale ud over det normale var til stede. De har hidtil udsendt tre stærke singler, men dagens sæt på 10 numre afslørede, at det nødvendigvis slet ikke er det bedste, som er blevet præsenteret for offentligheden.
Tag bare de to afsluttende numre – ”Levende legende” og ”Bombefly” – der i den grad understregede, at Replika har noget andet end ’bare’ tidens ånd at byde ind med på dagens danske rockscene. Det er groft sagt både upoleret, uspolereret, uperfekt, råt og ikke mindst utroligt rytmisk drevet.
Deres energi og udtryk vil med garanti blive sammenlignet med f.eks. Joyce, men Replika har rent faktisk andre finesser og finurligheder at komme med. Først og fremmest spillede de alle tight og legende, og der var plads til den slags guitarsoloer og basgange, som vil kunne ramme fans af den tidlige Red Hot Chili Peppers og Kashmir lyd.
Mathias Winbladh har samtidig både charme og en personlig karisma, der rækker naturligt ud mod publikum. Skal vi blive i referencerne fra 90’erne – så fik den stærke udstråling mig til at mindes nogle fantastiske koncerter med Spin Doctors med den fantastiske Chris Barron i front.
Men lad nu disse referencer og 90’erne ligge – for Replika er først og fremmest dem selv – lige her og lige nu. Den slags band, der bare rammer en direkte i hjerte og hjerne når de i sangen ”Shamaner” – med masser af mod, livskraft og saft insisterende synger ”Jeg skal væk herfra, mens vi lever”.
At de også kan nedtone energien og det ungdommelige gåpåmod beviste de sandelig også med den fine reflekterende ballade ”Festfossiler”.
Deres koncert føltes kort sagt som en mindre åbenbaring, og som et regulært lysglimt på den snævre danske rockhimmel.
Men hvor de skal have ros for deres tempo, skal de have lidt ris for deres timing. Det er simpelthen utjekket at få folk ned på hug hele tre gange under den omkring 40 minutter lange koncert, uden at time en naturlig genopstandelse. Det skal der øves på til næste gang, der heldigvis allerede er den 3. februar hos den skønne spillested Richter i Gladsaxe.
En koncert hvor de igen er opvarmning til Falderebet, der i den grad fik dokumenteret, at de er i storform efter deres tour i november og december, som opvarmning for Magtens Korridorer.
Forsanger Bo Bech var igen i sit udadvendte es, foran et BAND, der bare brændte igennem i samtlige 80 minutter. Anført af en tjekket og dejligt tungt spillende rytmegruppe og en insisterende guitar, der gerne overtog showet, når Bo Bech lige forlod scenen et øjeblik.
Falderebet er for alvor. Det er musik, der vil noget. Musik, der vil dele noget, også når der er støj på linjen. Det er lyd til historier fra et levet liv, som udspiller sig uden en brugsanvisning uanset om det tilhører den unge generation, som Replika eller det hos midaldrende som Falderebet, og dagens gennemsnitlige publikummer.
Teksterne rummer dagligdagens dræbende desperation, hverdagens ’hvad er hoved-og hvad er hale’ tvivl, sindets snørklede sårbarhed, anger, afmagt og afsavn – og bliver sunget og skreget, mens Bo Bech med herligt urytmiske bevægelser bevæger ved sin blottede tilstedeværelse.
Og sådan fik vi råt og usødet oplevet, at kerneværdien og drivkræften i rocken er den samme uanset hvor i livet du er. Den bliver præsenteret åbent og ærligt ud fra de øjne, der rummer både indsigt og udsyn.
Dette var således en dobbeltkoncert med to af de absolut mest spændende navne på den danske rockscene lige nu, og de er heldigvis at finde rundt omkring på spillestederne i de kommende måneder. Tjek dem ud, hvis du vil se rockens nutid … og skal vi ikke satse på fremtid?
