Forstenet er i bund og grund et eksperimenterende nyt rockband, der ikke skal sættes i nogen som helst bås. Men deres sangskrivning og virkemidler er dog baseret på rockhistoriske vingesus hentet fra nogle af de grene på rockskalaen, som er omtalt i overskriften.
Sangene er skrevet af sanger og guitarist Lauritz Andersen, der er omgivet af Troels Mathiesen (trombone, organ), Emil Deleuran (trommer), Lasse Sølling Madsen (guitar) og Morten Gustav Eide (bas).
Sammen har de skabt et decideret værk – et ambitiøst rockværk – med glimrende danske tekster, der kredser omkring livets mange sindrige og sindslidende sindstilstande og ikke mindst om ”Skønhed blandt kolossale masser af grå”, som også er et af albummets absolut mest fængende og storladne højdepunkter.
Hele ti numre bliver der leveret, men mindre kunne nu godt have gjort det. Det en stor mundfuld både musikalsk og tekstmæssigt, og man er allerede så dejlig mæt efter ovennævnte nummer, der majestætisk og næsten teatralsk folder sig ud over 13.55 minutter, som det ottende og trods alt længste nummer på albummet.
Et album, der med numre som ”Dissonans 1” og ”Dissonans 2” i den grad søger nye veje for hvad det er, at dansk rock anno 2019 har at byde på. Med en næsten messende tilgang forfører den én som lytter ind i noget man oplever som nyt land, hvor tilstanden forstenet på forunderlig vis langsomt men sikkert føles både levende og løfterig, dramatisk og drømmende, hård og henførende.
Albummet er udkommet via eget selskab digitalt, på CD og som dobbel-vinyl-album. Anbefales.
