Allerede fra starten af kunne det mærkes, at publikum havde glædet sig til igen at komme på Fox Tail Festival. For det er så afgjort stadig en hyggelig, vennesæl og familiær festival, der primært er for gengangere.
Folk mødte tidligere op end de plejer, og sjældent har man set så mange kram og kærlige hilsner blive vekslet når folk mødte ind.
Det kostede lidt på opmærksomheden til åbningskoncerten med Buds nedtonede folk/bluegrass, men den konstante summen af ’så dejligt at se dig igen’ snak, kunne ikke overskygge, at duoen både har gode sange, og stærke vokaler til at fremføre dem både harmonisk og smukt. En tilbagelænet og ganske fin start på dagen.
Mens pladsen blev fyldt af musikalske sjæle og det i sommervarmen populære store badebassin blev mere og mere fyldt af glade børn, så skruede Wildfire langsomt op for festlighederne med velspillet klassik rockabilly og Honky Tonk.
Ind imellem de enkelte bands sørgede DJ Roan og DJ Ronni Boysen for at gamle sjældne plader blev støvet af og fik nyt liv.
Trioen Ashley on the Trial kom med ganske velklingende country harmonier, der sad lige I skabet, og de trak nye publikummer til. Deres selvskrevne sange kunne og ville tydeligvis noget, og det bestemt et band, der bliver værd at holde øje med fremadrettet.
Klokken var efterhånden blevet 17.15 og folk var klar til ikke ‘bare’ at feste, men også at danse. Og til det formål så leverer Frankie Sixfinger & the Offfender bestemt noget af det mest sikre partyblues. Der var kort sagt blæs på de blå toner, der i den grad var med til at sætte farver på festivalen.
Scenen var nu sat – festen var i gang, men Reddie & Abel ville lige krydre den med en koncert, der nærmest udfoldede sig som et spektakulært teaterstykke.
Deres rytmisk funderede mørkemandsblues-folk og dystre skæbnefortælleringer blev i den grad spillet ud, anført af den karakterfulde og karismatiske forsanger Jesper Bruun. Sammen med Jakob Hviid Birkelund, Søren Bække Olesen , og Esben Rasmussen udgør de den rå sandhed af et band, der helt klart leverede dagens mest opsigtsvækkende indslag.
Alene strarten hvor Jesper Bruun går rundt og fejer med en kost, mens musikken spiller fra en gammel rejsegrammofon, og resten af bandet en efter en går på scenen, var den slags virkemidler, der veksler en live oplevelse til et enestående varigt minde.
Efter salig Povl Dissing ikke er her længere, har Jesper Bruun – i hård konkurrence med Carsten Bjørnlund fra Rovdrift – så afgjort lagt sig helt fremme i kampen om titlen som landets mest udtryksfulde og indlevende sanger – se billedserie nedenfor.
I finalen blev de supplereret af en af arrangørende bag Fox Tail – Jesper Sønderstrup – på mundharmonika. Skal vi ikke bare konstatere at stemningen gik fra vild, til vildere.
Men vildest blev det da dagens hovednavn – svenske Baskery indtog scenen. Badet i det røde lys, som elskes af lysfolk, men hades af fotografer, så lagde de simpelthen festivalen ned. Der blev danset på bordet, der blev sunget med i et fuldt proppet telt. Deres genre mix af country og roots og sågar svensk folkevise var uden tvivl præcis den cocktail ALLE bare havde brug for, som prikken over i’et.
Og derved kunne festivalen fortsætte ud på de små timer for de vedholdende. Børnefamilierne var gået hjem, der var tændt for Saunagusen, og EL Ray leverede instrumental surfrock, der fik enkelte publikummer til at ligne nogle der var i en tilstand, hvor de følte kunne gå på vandet i badebassinet, der nu var overtaget af det voksne publikum.
Lige så ærkedanske som JC Hawkins and his model-A Playboys reelt er, lige så gennemført amerikanske var de i hele deres udtryk. Det var charmerende og originalt rockabilly med to ekstra gear, og med en så overbevisende vokal fremførsel, at det nærmest transformerede Refshaleøen til sydstaterne for en stemningsfuld stund, som folk var helt med på.
Det blev aftenens punktum for SIDE 33 ‘s udsendte Brian og Charlotte Selander – mens festen med garanti fortsatte på den anden side af midnat for et publikum, der igen beviste af smil og musik heldigvis smitter, så det kan mærkes.
