“When the world feels like a grey cold yard
That will bring only sadness to your heart
You’ll climb over these walls
And know that there is more out there”
Et vers fra sangen “The Search”, der i disse alvorlige og anderledes COVID-19 tider er blevet endnu mere aktuel end da det blev skrevet og indspillet.
Melodisk en lille afstikker på pladen med en nærmest ABBA-ish klingende klang og stemning, som de lød i deres mere mørke og modne stunder i slutningen af karrieren. Storslået. Berigende.
Frankly Female er i starten af sin karriere med dette debutalbum – og så alligevel ikke. For der er tale om en alias for sangerinden og sangskriveren Pernille Gunvad, der under sit eget navn allerede har udgivet to soloalbum. Det seneste dog helt tilbage til 2010.
Frankly Female er et Pernille Gunvad projekt, der er blevet til i et tæt samarbejde med producer og arrangør Zan Van Gaulle (tidligere Choir of Young Believers).
Kontrolfreaken Pernille Gunvad – har måtte slippe noget styring – og finde ind til troen på samarbejdet. Og belønningen er et album – der både mærkes pålideligt og personligt – og rummer masser af kraft og saft i løbet af de 11 sange på 42 minutter.
Filmen der kører i hovedet på en når man nærlytter, er den virkelighed som sangskriveren Pernille Gunvad har taget ind i sine tekster via en masse samtaler med og observationer af børn, unge og voksne. Det er det blevet en masse virkeligsnære sange ud af. Sange som ifølge Pernille Gunvad er tænkt som en reel kærlighedserklæring til livet og mennesket.
Et liv der for Pernille Gunvad selv været præget af sceneskræk i alle de år, hun har været musiker. Men med hjælp af hypnose og altså opfindelsen af hendes nye musikalske alter ego Frankly Female – er hun for alvor gået ind i kampen for at bekæmpe hendes mangeårige uvelkomne følgesvend. Set fra et psykologisk perspektiv har det hjulpet hende til at distancere sig selv og sin skræk for at stå i rampelyset og i stedet skabe plads til udelukkende at fokusere på at give slip og fortælle ærligt gennem musikken. Den plads bruger hun klogt og vedkommende.
Resultatet er en moden omgang popmusik, der er storladen, søgende og sofistikeret i sit adrætte filmiske arrangement – hvor der stilrent forbruges af elementer fra såvel pop, rock og det elektroniske.
Og ved at søge ud – give slip på sig selv – lyder det i den grad til at Pernille Gunvad har fundet ind til sig selv – ind til en sound, der både er international – men også har en nordisk ånd i sig.
Åbningsnummeret ”Precious Hearts” er albummets mest tempofyldte, og har med sit pulserende beat og fuldfede effekter en forførende strakseffekt, der giver lyst til at genhøre det nummer igen og igen. Uden brug af hitskabelon – lyder det bare af et tidløs HIT!
Det nummer får lov at stå lidt alene – rent tempomæssigt – og det måske en kende ærgerligt. Et enkelt eller to numre mere i den boldgade havde – måske – skabt mesterværket. Nu må man ”nøjes” med et vitalt velfungerende album – med et par enkelte numre – der desværre ikke helt når ind under huden.
Men dem der gør – og det altså langt hovedparten – bliver siddende som tatoverende indtryk – ikke mindst når bassen får plads og rum, som i f.eks. de kraftigt vanedannende ”Wanted” og ”In the Heat of Life”.
Det er musik, der rører ved noget centralt i en – inderst inde. Man gribes. Albummet kan sagtens fungere som et behageligt bagtæppe af kvalitetspop, men ved at lytte aktivt finder du alle de lag og sjælelige sprækker – som tekst og musik – åbner op for og sætter lys på.
Producer Zan Van Gaulle havde en stor aktie i kendingsnummeret ”Hollow Talk” fra Tv-Serien ”Broen” – og måske er det derfor er det lykkedes så godt at bygge en bæredygtig bro imellem teksterne og musik.
”Life” – skrevet på baggrund af faderens død – og om de tanker det satte i gang om døden og om accept af den – er måske det smukkeste eksempel på pladen. Det bygges langsomt op – for at folde sig ud som selve livet – og døden. Lyden af ro, håb og kærligheden.
Frankly Female har utvivlsomt fundet sin stemme – selvom hun lukker albummet med det glimrende instrumental nummer ”Yellow Lights – men før det så sidder vokalarrangementerne lige så cool og knivskarpt – som var det Kate Bush, der var afsender.
Det er hun ikke. Det er ”bare” Pernille fra Århus, der i den grad er trådt ind på scenen som Frankly Female. Det kan der altså også blive et sublimt og sanseligt Soundtrack ud af. Og sæt bare “langtidsholdbar” mærkater på når albummet udkommer som LP.
