Bandet Frede Fup med den karismatiske christianshavner Frede Nordbrink i front og Wili Jønssøn fra Gasolin på bas, bragede igennem med tre album i perioden 1981 – 1983.
Ikke mindst nummeret ”Kaj & stjernerne” løftede bandet op blandt de mest populære danske live bands overhovedet i start 80’erne.
Siden var der album pause frem til 2001, hvor det slidstærke ”Tak for i går og undskyld” udkom. Herefter er det blevet til yderligere 4 studie album, senest ”Intelligæns” fra sidste år.
Den gennemgående besætning har i den seneste epoke været Frede Nordbrink, Klaus Agerschou på keyboard, Flemming Muus Tranberg på bas, Mitch Fischermann på trommer, og så med skiftende guitarister.
På ”Intelligæns” var det Birgitte Bjørn (Gasoline) der var med på guitar, og hun var med til at skabe en herlig rustik og legende rocksound på bandets måske mest helstøbte og velskrevne album siden ”Tak for i går og undskyld”. Siden har hun dog fået ekstra travlt med Gasoline, der i år har oplevet ekstraordinær stor succes med deres ”Værsgo” albumkoncerter.
Ind er i stedet trådt Jørgen Laurvig, en rutineret guitarist, der dog mest har gjort væsen af sig som journalist og forfatter. Det skulle hurtigt vise sig, at der var noget at skrive hjem om. For allerede fra andet nummer ”Duften af en tid” blev der helt berettiget fra publikum – der af Nordbrink inden var udnævnt som aftenens lydfolk – råbt på at der skulle skrues op for guitaren. Laurvig spillede nemlig med bøde glød og finesse, og viste sig i de kommende to timer, som en direkte gave til bandet her bare 6 dage før ‘Frede juledag’.
Koncerten, der på bedste vis blev lukket og slukket med ”På vej ud ad døren” var slået op som en hemmelig koncert, fordi bandet godt lige ville have en øver, med noget på spil, inden den traditionsrige julekoncert tredje juledag i Amager Bio. Deres første officielle koncert i denne opsætning.
Kemien var i orden, og de fejl der opstod undervejs, blev grebet med smil og ekstra spilleglæde.
‘Stormen Pia’ havde gjort sit til at holde folk hjemme, og alligevel blev den hyggelige og historierige blues bar fyldt pænt op. Dem der var mødt op fik hele to timer med et sæt, der bød på gamle stadig funklende perler som ”37,5 i feber”, ”Hejsan Sverige”, ”Sprut” og ”Jeg elsker dig Søster”, og nyere pletskud som ”I København”, ”Behøver vi at danse først”, ”Det er skønt at være smuk” og selvfølgelig en hilsen til ’Pia’ i form af ”Det blæser op”, og de turister, der havde søgt ly på Mojo fik da også en kærlig hilsen med. Det i form af en stormfuld version af ”I only wanna fuck your mother”.
Som 76-årig fremstår Frede Nordbrink ligeså vital, skarp og levende, som altid. Så festen frede juledag skulle i den grad være hjemme med den form han og band fremviste her i ’øveren’ kort før jul.
En aften der på smukkeste vis blev indledt med den eviggrønne julesang ”Julefred” fra 1982 med de så berigende og stadig noget så aktuelle linjer linje:
”Og alle sammen lægger deres våben ned – jeg tror at det det der kaldes julefred – så hvis det er den måde, vi kan få fred – vil jeg håbe julen varer evigt ved”.
Efter sådan en koncert, så har vi herfra kun et ønske. At både Frede Fup og julen rent faktisk varer evigt ved – for de er da om nogen symbolet på ægte kærlighed!
Der er stadig billetter til aftenens koncert i Amager Bio. Vi kan kun anbefale at forlænge julen med et besøg.
