Som vi tidligere har omtalt her på siden har foreningen Roots & Jazz igen i år på den hyggelige Balders Plads i KBH N formået at sammensætte et program, der indeholder en af de mest kvalitative bredsider i årets Copenhagen Jazzfestival program. Cremen fra den rodfyldte danske musikscene er der, krydret med en del opsigtsvækkende udenlandske navne.
Tag bare dagens program – vort lands førende bluesband Thorbjørn Risager & The Black Tornado, der netop har tegnet international pladekontrakt med Provogue (Joe Bonamassa, Walter Trout, Gov’t Mule, Volbeat m.fl) og er aktuel med singlen “Watch The Sun Go Down” fra kommende album – starter festen kl. 17.30, og siden følger den spændende og albumaktuelle amerikanske soulsanger Judith Hill, inden afrobeat’en tager over når danske The KutiMangoes sørger for det afsluttende musikalske festfyrværkeri.
Judith Hill er sidst act i en imponerende ”Purple Family reunion” som Roots & Jazz har præsenteret i ugens løb. Hele tre tidligere medlemmer af Prince New Power Generation har således været programsat.
Først var det danske ’Bas-Ida’ – Ida Nielsen – der spillede op onsdag, og undervejs fik selskab af Liv Warfield (sanger hos Prince), og i går fredag var rollerne så byttet om, da det var Ida Nielsen der kom på scenen som gæst hos Warfield i en helt unik præsenteret og ganske forrygende jam udgave af Prince nummeret ”Cream”. Der var ægte kærlighed og alt godt i en lilla og lun luft over KBH.
Når man ser den energi og det overskud som Liv Warfield deler ud fra scenen, forstår man pludselig, hvad der er der må have gemt sig af superkræfter i the New Power Generation.
Sikke en stemme, sikke en bevægelse, sikke en udstråling, sikke en kraftfuldhed, sikke en smittende glæde, sikke en funk-rock-soul fest, når det er bedst. Rytmegruppen med Justin McKinney (bas) og Marlon Patton (trommer) spillede overlegent tight, groovy, og levende og ovenover svævede trompetist Lynn Grisset med velkomne og velplacerede atmosfæriske forstyrrelser. Et fuldstændigt UOVERTRUFFENT live band!
Sikke da et scoop at få det til en så forholdsvis lille scene i København – next stop må være Amager Bio, Train, Posten i Odense etc.! At hun også kan andet end festen er hendes samarbejde med det franske band Joon Moon et malerisk eksempel på. Et nummer fra det samarbejde, der foreløbig har resulteret i to album, fik vi naturligvis også. Liv delte i den grad ud af sig selv, og hoppede flere gange ned fra scenen for at synge nede blandt den forreste del af publikum.
Der blev hoppet, sunget med og lyttet til Liv og det sublime band i en 1½ time, der må udgøre det for at være ÅRETS KONCERT på Copenhagen Jazzfestival. Jeg kan ikke se hvordan noget kan gøres bedre, eller serveres meget mere musikalsk overskudsagtigt og LIVsbekræftende.
Den fabelagtige Shaun Martin på keyboard (Snarky Puppy m.fl) var midtvejs i den vokale vocoder front på en på corny og cool version af klassikeren ”Lovely Day”. Og det var præcis den lykkefølelse af en ”Lovely Day”, man sad med, da man efter koncerten kunne sætte sig ved Kaffebaren bagerst på pladsen og skylle oplevelsen ned med en skøn IPA fra et af tidens mest spændende danske bryggerier Gamma fra Herlev.
Og som sagt festen er ikke slut, selvom Liv Warfield nu er draget videre. Judith Hill har været her før. Og hun har ikke skuffet, så der skulle være overordentligt gode muligheder for endnu en smuk aften for the purple people i sigte – plus alt det andet!
