Tænk hvis man virkelig voksede hver gang man modtog ros! Så ville Ginne Marker i løbet af 2020 vel nok være endt som Danmarks højeste kvinde. Året før udgav hun debutalbummet ”For Seasons to Come” – der blev rost til skyerne – af publikum, branchefolk og kollegaer – der alle var imponeret af en ydmyg sanger, sangskriver og guitarist med masser af personlighed, sødme, skønhed, sanselighed, skrøbelighed og sjæl – samlet på et sted.
Albummet var jazz/pop af den slags, der ville mere end ’bare’ at følge op på lyden af relaterede artister som Norah Jones, Joni Mitchell, Rickie Lee Jones, James Taylor, Melody Gardot, Madeleine Peyroux etc. Det var skabt i tæt samarbejdet med produceren og den musikalske alt-mulig-mand Aske Jacoby – og var primært tilbagelænet, inderligt og voldsomt behageligt at være i selskab med. På ingen måde en ’hit storm” af et album – men mere et af den slags, der formåede at finde sin egen vej – og en plads i en omverden, der blev mere og mere opmærksom på dette helt ekstraordinære talent.
I august 2020 modtog hun hele to priser ”Årets talent” og ”Årets jazzkomponist” ved et af landets mest prestigefyldte musikpris uddelinger – Carl Prisen. Ved den lejlighed kom værten Per Vers i øvrigt med en ganske rammende kommentar, da han sagde:
”Man ved bare at når man har Aske Jacoby med i bandet, og han så automatisk stiller sig i baggrunden, så er man altså selv en hamrende god guitarist”.
Men forinden da var korthuset på mange måder væltet for den dobbelte prisvinder. I starten af 2020 kørte alt på skinner og Ginne Marker havde fået linet op til sin første store Danmarksturné, efter en succesfuld tur som support til Signe Svendsen. Hun droppede derfor ud af konservatoriet for at kunne koncentrere sig om sin første turné som solokunstner. Men da Danmark lukkede ned i marts 2020, blev alle koncerterne aflyst, og så kom tomrummet. I samme periode sluttede et længerevarende forhold og hun måtte skifte planen om at flytte til København ud med at låne sine forældres sofa i Aalborg. Så der stod hun – midt i 20’erne – uden hverken studie, job, kæreste, eller lejlighed.
Det er der i verdenshistorien før kommet fantastiske sange ud af, da det jo lidt implicit ligger i en sangskrivers lod at sætte ord på følelser, frustrationer, brud og nye begyndelser. Og det lod har Ginne Marker taget op så det giver genlyd – og med garanti flere priser næste år.
”ULTERIA” er nemlig lyden af en ny begyndelse, der er bygget op på velkendte dyder og kvaliteter. Det er igen Ginne Marker og Aske Jacoby, der er de gennemgående aktører på albummet, der ellers har forskellige dygtige danske eller svenske musikere med på de enkelte nummer. Optaget i tre forskellige studier, heraf et i Sverige, hvor seks af de ti numre er blevet til. Og det er pudsigt nok primært på de numre, der er blevet til på den anden side af sundet, at man virkelig kan høre bevægeligheden, modningen og modet i det musikalske udtryk.
Der er taget nogle chancer, slået nogle slag og taget noget kloge valg – så den pæne stemning også udfordres undervejs. Mest tydeligt i de mere pop-rockende og temperamentsfulde ”Upper hand” og ”Clever”, der lyder at numre, der kan banke på både hos P3 og P6 Beat.
Fans af lyden fra debutalbummet kan fryde sig over at høre Ginne Marker føre den sound smagfuldt videre på absolut lyttelækre – og helt enkelt arrangerede numre – som åbningsnummeret ”Titans”, ”Lovers In Orbit”, ”Omen” og ”Correlation”. Numre, der ligesom musikeren og mennesket bag, heldigvis stadig lider af vokseværk – i al beskedenhed.
I numre som ”Never Golden But Beautiful” og “Everest” er det mere en dampende smooth old-school soul feeling, der rammer én, så man pludselig bliver i tvivl om man er i 70’erne – på besøg hos Prince i 80’erne – eller ’bare’ er i fulde omdrejninger med et at dette årtis nok største danske talenter på den rytmiske musikscene.
At både sjælen, sangskriveren og sangeren også er med når hun tager en sviptur til jazzklubben med ”The Poet” – er det nummer et levende og lyrisk eksempel på. Alle syv musikere spiller med et underspillet overskud – ikke mindst Henrik Gunde på Fender Rhodes og Dan Hemmer på Hammond organ – og er med til at sikre et nummer med garanti vil ligge i fast rotation på DR P8 de næste lange tider.
Meget passende lukker albummet med titelnummeret, der er albummets længste med en spilletid på næsten 7 minutter. Et smukt, røgfyldt og storladent arrangement – tilført blandt andet klangfuld klagende pedel-steel guitar – indrammer mesterligt det drømmende og søgende vemod, som man står i, når man har mistet alt, men samtidig også har fundet friheden til at gøre hvad som helst.
Ordet ”Ulteria” er i øvrigt et ord som Ginne Marker selv har opfundet, som en sammentrækning af ordene ’ulterior’ + euphoria – for at finde et ord, der beskriver den dybtgående tilstand af virkelig at acceptere forandringer.
Og sådan er det med Ginne Marker. Eksisterende ord slår ikke altid til når det ubeskrivelige eller uventede møder en. Derfor er der blot herfra tilbage at henvise til, at ”Ulteria” henter ’fuld plade’ – og så venligt opfordre til – som en begyndelse – at invitere dette album ind på øregangene – og ellers give dig tid til godt tre kvarters aktiv lytning. Og bliver du ligeså blæsende begejstret som undertegnede, så er det da bare at komme ud og opleve hende i den virkelighed, der bare bliver lidt bedre og stemningsfuld at være i, når det i selskab med Ginne Marker.
Tour:
03.11 KINO VINO, Nyborg
04.11 GIMLE, Roskilde
05.11 TURBINEN, Randers
06.11 PAVILLONEN, Grenå
11.11 BYGNINGEN, Vejle
12.11 SVENDBORG TEATER, Svendborg
13.11 DOMUS FELIX, Lejre
16.11 PLATFORM K, Horsens
17.11 PALETTEN, Viborg
18.11 VESTHIMMERLANDS MUSIKHUS, Aars
19.11 RAMPELYS, Silkeborg
20.11 ATLAS, Aarhus
23.11 TOBAKKEN, Esbjerg
24.11 FERMATEN, Herning
25.11 MANTZIUSGÅRDEN, Birkerød
27.11 LILLE VEGA, København
