GIRL RAY – Ideal Bar, Vega – 04.03.20

Girl Ray - alle - af MAKO

Fotograf: Mads Kornum

“Britisk coolness og charme blev forløst af udvidet trio”

Den britiske musikscene har nærmest tradition for at gemme på en del velbevarede hemmeligheder, som nogle gange er lige lovlig lang tid om at blive opdaget udenfor Storbritannien. Et af de helt aktuelle tilfælde er Girl Ray. Et ungt og særdeles interessant band bestående af de tre unge kvinder i start 20’erne – Poppy Hankin (vokal, guitar), Sophie Moss (bas, vokal), og Iris McConnell (trommer).

Live i Ideal Bar – og for første gang i Danmark – foran blot omkring 30 nysgerrige koncertgængere – udvidet med to gæstemusikere (på keys og på guitar/keys). Alle stilrent klædt i hvidt og Girl Ray shirts. Ûber cool.


På deres to album er de gået fra teenage indie pop til synth-pop med indie attitude.  Generelt spillet som en lurende lo-fi, men med masser af charmerende, rastløs og søgende energi.

Og live får sangeren og sangskriveren Poppy Hankin rent faktisk også givet prøver på at hun er en ganske udmærket guitarist, der forhåbentligt giver sig selv lov til at folde sig endnu mere ud fremadrettet.


Otte af tolv numre var hentet fra deres glimrende andet album ”Girl”, som udkom i slutningen af 2019.

Seneste single ”Friend like that” blev LIVE leveret med ekstra dyb bas og et rytmisk drev, der sikrede et varmt og tidligt højdepunkt i en koncert, der kun lige sneg sig op på underkanten af en time.


Til gengæld var der ikke mange løse ender eller ligegyldigheder i sættet.  Der gik dog et rytmisk koks i ”Keep it Tight” – men i modsætning til et ordinært højskoleband – kom Girl Ray hurtigt tilbage på sporet, og kunne selv grine af størrelsen på den engelske bøf. Ellers spillede de tight, sikkert og egentlig ret struktureret – og med en afmålt, men venlig og imødekommende publikums kontakt.

De fik dokumenteret at der er reel holdbarhed i kvaliteten af de tre teenager numre fra debutalbummet – ”Don’t Go Back At Ten”, ”Stupid Things” og ikke mindst det afsluttende ”Trouble” med indlagt guitar battle og fri leg.

Og når de samtidig har udviklet sig til at kunne begå et nummer som den elektrisk ladede ”Bacause” og den dragende og melankolske ”Like The Stars”, så må der være mere end begrundet håb for at Girl Ray ikke længere vedbliver en lige så stor hemmelighed for de fleste.

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.