2020 har været et ganske mærkeligt og turbulent år for de fleste i musikbranchen – men ikke mindst for tyskfødte og herboende Greta Geschenk.
Hun nåede at kickstarte en tur, hvor hun var support til koncerter med hendes gode ven Teitur – som hun i fællesskab havde skabt EP’en ”Wild and Young” sammen med. Den udkom digitalt her i foråret.
Med på turen havde hun et frisk vinyl tryk af hendes debutplade ”Ardent Spring”, så de heldige få og fremmelige har rent faktisk allerede kunne gå og nyde ”Ardent Spring” i cirka et halvt år, hvis de slog til i merchandise boden dengang før ‘Corona’ pandemi, satte en stopper for alt levende musik. Greta og Celebration Records valgte at udskyde den officielle udgivelsesdato til den 04.09.
Ikke nok med det så blev hendes egne koncerter på SPOT og Roskilde Festival aflyst, så det var på mange det forsømte forår for Greta, der efter spændende bidrag i bands som Who Is Louis, og senest Ida Red – nu efter 10 år i Danmark følte sig klar til virkelig at springe ud som soloartist.
Men hvis tålmodighed belønnes, så bliver Greta og hendes publikum rige nu. I ihvertfald rige på en kærkommen musikalsk oplevelse, som har været hele ventetiden værd. De 11 numre på ”Ardent Spring” byder på et moderne favntag med meget af den 80’erne lyd som Greta selv fik ind i barndomshjemmet fra forældrenes pladesamling, der blandt andre rummede navne som ABBA og Eurythmics.
Det er hørbart – ligesom man undervejs fornemmer samme melodiske flair som f.eks hos Nena eller Per Gessle (Roxette). Men det er ingenlunde inspirationen i sig selv der skaber albummet. Det virker tværtimod til at være selve samarbejdet mellem Greta og producer Farao, som slår gnister og gløder, og skaber grobund og glæde for et album, der føles frisk og nutidigt, selvom 80’erne hele tiden ses i bakspejlet.
Stort set alene skabt af elektroniske instrumenter er der som sådan ikke voldsom variation i lydbilledet, men det opfyldes til gengæld af både finurlige og farverige lag, som både høres på overfladen og i de mere underliggende nuancer – blandt andet takket være brug af autoharpe og omnichord. Man mærker således af både afmålt kølighed og kærlige varme strøg undervejs – og det gør at man efterlades noget så ganske veltilpas efter at have “Ardent Spring” i gentagne omdrejninger.
Mange numre har i sagens natur været ude som singler – og hele A-siden af albummet, var rent faktisk indeholdt på EP’en ”Ardens Spring, part 1”, der blev udsendt sidste år. Opdelingen betyder ikke at albummet ikke er helstøbt – tværtimod. Ren faktisk er det vel kun det lige lovligt kedelige ”White” jeg godt kunne leve foruden – resten er simpelthen vitalt og vanedannende.
Singlen ”Hydrogen” er rytmisk pirrende og evner ganske usædvanligt for et ‘hit-nummer’ at vokse også efter første akutte forelskelse – og det samme kan heldigvis siges om de iørefaldende synth-pop numre ”Wilderness” – og ikke mindst i titelnummeret.
Tættest på ABBA – som de lød sidst i karrieren – er nok den mørktonede og dæmpede ”Bad Lover” – der viser lidt andre og spændende sider af Greta. Det gør min personlige favorit på albummet – ”Baby” bestemt også – og ikke bare forbi hun inddrager et vers på tysk – men også forbi den leveres med en rytmisk sans og en fornemmelse, som jeg troede man skulle have Nile Rodgers (Chic) med på holdet for at kunne fremelske.
To numre har ikke været ude før – ”Oh + Wawes” (to numre slået sammen til et) og ”The end” – og det nu nok velbegrundet, for der ikke meget single potentiale at hente i dem. Til gengæld er det gedigen dream-pop, der gør at når Greta synger den sidste linje ”Do you see us at the end” – så er svaret ikke spor svært – det er et åbenlyst ‘JA’ – og jeg både hører og ser en stjerne i svøb. Og er du til vinyl, så er denne plade også i luksusklassen – trykt på Nordsø Records i en flot og små fræk lyserød presning, og med et smukt smagfuldt cover.