GRØN KONCERT – Amager – 18.07.19

Jacob Haugaard 2019 Grøn Koncert Foto Henrik Hildebrandt (1)

Fotograf: Henrik Hildebrandt

”Græsset er stadig grønnere hos muskelsvindfonden”

Side 33 havde Henrik og Belinda Hildebrandt afsted på årets første Grøn koncert, som på vanlig vis startede på Amager – inden koncert karavanen tager rundt i Danmark på tour. Det er der blevet følgende stemningsrapport og billedserie ud af.

Alt var ved det gamle. Det vil med andre ord sige, at musikménuen var velkendt for de fleste på forhånd , og publikum var en solid blanding af folk i alle aldre – hvoraf det er ret tydeligt at det er nogenlunde ligeligt fordelt i tre grupper. Der er dem, der kommer for musikkens skyld, så er dem der kommer mest fordi de plejer, og så er der dem, der bare syntes, at det er hyggeligt at hænge ud med vennerne til en folkelig form for picnic med et flyvende baggrundstæppe fuld af musik.

Konceptet er populært – alle steder er der udsolgt – og succesen for Muskelsvindfonden er derved sikret allerede inden start. Efter Amager hedder planen  for touren – 

19/7 – Kolding, 20/7 – Aarhus, 21/7 – Aalborg ,25/7 – Esbjerg, 26/7 – Odense, 27/7 –Næstved og til sidst den 28/7 – Valby. 

Jacob Haugaard er på vanlig vis med som en veloplagtog godt-og-velklædt vært og styrer løjerne på sin egen facon.  Det er således ikke overraskelser man kommer for på årets grønne koncerter – det er nærmere for at opnå bekræftelser. Og de kommer fra alle retninger, og alt efter smag og behag skal man nok nå at blive enten pirret, pirket, provokeret, punkteret eller pint undervejs.

Dem med rock i blodet bliver heller ikke snydt i år.  Tværtimod. Dizzy Mizz Lizzy leverer på vanlig vis – og har som det eneste band fuldt show med ild, bomber osv. på scenen. Ingen nye rystelser ud af ærmet – men deres standardpakke af sange er nu også så rigeligt for de fleste.    

Det samme kan man sige om Carpark North, der efterhånden også har 20 år på bagen som band. Det mærkes. De optræder med etableret overskud – og ligner nogle, der nyder liveelementerne, hvor deres rå energi og power virkelig kan komme til udtryk i deres mange stadion-rockede numre.

Dem der er mere til pop end rock får i den grad også noget til øregangene i år. For den yngste del af publikummet falder opmærksomheden nok mest naturligt på KESI og ikke mindst på Scarlet Pleasure, der imponerede mange på årets Roskilde Festival, og har taget den gode form med til Grøn koncert. Deres perlende pop-univers får ekstra kant live – og de er dygtige og levende på en scene – og i forsanger Emil Goll – har de tilmed en ægte ”hjerteknuser”, der evner at omfavne både de bløde toner og sit publikum i en og samme bevægelse.  

Den aldersmæssige mellemgruppe er nok mindst ligeså meget oppe og ringe med Alphabeat, der jo sidste år blev samlet efter hele 5 års pause. Det var tydeligt, at deres mange hits ikke var blevet glemt – og de stadig havde masser af holdbarhed i sig. Det hele blev leveret med frisk ny energi – og en musikalsk kapacitet, som kun kan skabes af band, der kan deres kram og bare fungerer bedst i hinandens selskab.

De 5 års pause er dog ingen ting at regne i forhold til de 38 års pause at Anne, Sanne & Lis havde fra hinanden på en scene. Men fra foråret 2019 så kørte triumftoget driftsikkert igen, med udsolgte koncerter på de store indendørs scener rundt om i landet.  

Den magi et hungrende og sultent velbetalende publikum kan skabe på en indendørs arena kan naturligvis ikke genskabes. Men at mindre kan gøre det var koncerten på Amager rent faktisk et lysende eksempel på, og trioen og deres kompetente band fik nok engang understreget, at der lægger mere end ren nostalgi i denne på mange måder gribende gendannelse.

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.