Grundlovsdag blev fejret med Musik over Præstø Fjord

IMG_7370

Fotograf: Maria Fremming

”Søren Korshøj viste at fællessang stadig fungerer smukkest i den virkelige verden”

I Tappernøje var der højt under den blå himmel og Dannebrog flagrede i vinden, hos de to entusiastiske musikelskere Søren Korshøj og hans energiske bedre halvdel Anne Grete Kamilles, der havde inviteret til fællessang og intim koncert.

Idyllen var fuldendt med græssende ponyer i baghaven, lejrbål, sheltere og masser af plads på de grønne områder. Der blev delt laminerede sanghæfter rundt efterhånden som publikum ankom. Der var let at finde en god siddeplads da der var markeret fine rækker i græsset og de fleste havde selv medbragt det nødvendige, som stole, tæpper og forplejning.


“Jeg ved en lærkerede” var denne dags åbningssang efterfulgt af en oprigtig opfordring fra Søren Korshøj om at sige det højt, hvis man som publikum havde nogle sang ønsker.  

Efter en del gamle sange, var der også plads til både en fortolkning af Gnags nummeret “Under Bøgen”, Dissing & Andersen’s “Svantes Lykkelige dag og John Mogensen’s ”Så længe jeg lever”, og de toppede absolut listen af fællessange målt i forhold til lydstyrken på publikums fællesbidrag.

Så var der et ønske fra publikum, i skikkelse af musikeren M.C. Hansen, der så gerne ville høre “En Skærslippers Forårssang”. Det gik bragende godt, ikke mindst fordi MC Hansen fra sin stol blandt publikum, fik lagt anden stemme med på sangen. Et herligt og spontant indslag, der bare kom helt af sig selv. Der var også plads til nogle af Søren Korshøj egne sange – bl.a. “Skyggen af sol” fra albummet af samme navn. Så passende og smuk sang til dette arrangement.


Siden 2009 har Søren Korshøj hvert år  i august afholdt den årlige Musik over Præstø Fjord Festival. En Festival, der er baseret på Dansk/Nordisk folkemusik med hele 40 koncerter fordelt på fire scener på fire dage. Det bruger han det meste af året på at arrangere, med stor hjælp fra familie og venner. I år er den aflyst, som alle andre Festivaler, og skuffelsen var tydelig, da Søren Korshøj fortalte om det.


Det er trods alle Corona forhindringer og forandringer, dejligt at der er kreative musikalske mennesker, der bare finder andre anderledes nye veje at spille med på, som dette flotte arrangement, hvor vejrguderne nynnede med bag de hvide cumulus skyer.

Vil man opleve det smukke og idylliske område – og lidt nærende LIVE musik her i Juni – så afholdes der rent faktisk to koncerter, selvsamme sted – Smidstrupvej 69, 4733 Tappernøje – og billetsalget er startet via foreningens hjemmside https://www.mopf.dk/event-kalender-2/

For blot 100 kr. kan man den 13. juni fra 15-17 opleve det ret så enestående live band Grassolin, der med lige dele vitalitet og vildskab, giver deres bud på hvordan legendariske Gasolin havde lydt som et Bluegrass orkester – og selvom det det er med højt humor, så er det stadig med musikken og den stærke sangskat i front – og meget mere end bare kopi for kopiens skyld.

Bandet består af fire særdeles etablerede navne, der vel til sammen har spillet sådan cirka med noget der minder om gud og hver mand og kvinde, der er noget indenfor håndspillet musik i DK – Nikolaj Rysager sang/guitar, Ronni Øhlers Hauptmann vaskebræt/kor, Søren Korshøj violin/kor og Michael Engman Torp kontrabas/kor.

Samme rimelige billetpris tages der også for koncerten den 21.juni fra 15-17 hvor det er duoen Søren Korshøj & Jesper Pyskov, der indtager scenen.   

Maria Fremming

Maria Fremming

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.