Hvis du, når du går til en koncert med Theessink & Møller, tror at nu skal du sidde velbehageligt, mageligt, læne dig tilbage og nyde Hans Theessinks vidunderlige dybe stemme og høre Knud Møller fyre den ene ekvilibristiske solo efter den anden af, så kommer du i løbet af koncertens to timelange sæt på andre og flere tanker. “SYNG!!!” brøler Hans Theessink, da Fishing Blues er ved at komme godt op at køre, nogen numre inde i 2. sæt. Og det gjorde vi så:
“I ‘a goin’ fishin’
Yes, I’m goin’ fishin’
And my baby’s goin’ fishin’ toooooo”
Og vi blev ved. Nærmest en kirkeagtig, spirituel oplevelse, var det fredag aften i Portalen ved Hundige S-togs-station, midt mellem København og Køge at være, ikke tilskuer, men deltager, i menigheden for den hollandsk/dansk/østrigske multiinstrumentalist, Hans Theessink og Danmarks, ifølge EkstraBladets læsere (og mange af os, der ikke læser Ekstra Bladet), suverænt bedste guitarist fra Hjørring, nu Hedensted, Knud Møller. Ikke, at der ikke var masser af plads til, at Møller shinede i den ene efter den anden brilliante solo. Theessinks dybe vokal kunne vi osse nyde, uden at skulle synge med på alle numrene. Men for mig er det, der står tilbage efter i fredags, følelsen af at have været medlevende, medsyngende menighed i kirken med Theessink som ypperstepræst og Møller som ham, der med sit spil, hidsede ypperstepræsten op til at hidse menigheden/publikum op til at give los, slippe os selv fri. Ligesom en gospelgudstjeneste i en sort sydstatskirke i USA.
-Jeg har mange pæne ting at sige om Knud, men jeg kan ikke sige dem alle sammen på én aften. Sagde Hans Theessink på et tidspunkt fra scenen om sin makker gennem nu omkring de 15-20 år. Først var de trio med (Rock-)Nalle, der stod af samarbejdet efter en lang række koncerter og nogen glimrende live-albums, og nu er de den sprødeste duo på de danske landeveje siden salig Peter Thorup og Ole Frimer og med samme arbejdsfordeling – “Jeg lægger bunden, så klarer Frimer palermoen”, som Thorup yndede at sige.
Men som det osse skete for Thorup og Frimer, så sker der det samme med Møller og Theessink, at palermo og bund til tider smelter fuldstændig sammen, med andre ord: Du skal lede længe efter mage til tæt telepatisk duo-sammenspil, ikke bare i Danmark, Østrig og Holland, men i hele verden.
-Jeg ser altid frem til vores årlige Danmarks-turné, vi får aldrig ret meget tid til at øve sammen, men Knud er altid godt forberedt, så kører det, fortalte Hans Theessink i Greve i lørdags. Hvad Theessink osse snakkede en del om fra scenen var hans 70-års-fødselsdag, der blev fejret i Wien, Østrig for et lille års tid siden med fire afteners Birthday Bash i Wiens Metropol-teater.
Til den triste side: Èn af Hans Theessinks andre tætte makkere, sangeren Terry Evans, som Theessink sidste gang optrådte med på Tønder Festivallen, sommeren 2017, døde desværre, kort tid før 70 års birthday bash-koncerterne i april sidste år. Terry Evans kom fra Vicksburg, Mississippi, Hans Theessink havde skrevet sin Vicksburg Is My Home, før han mødte Evans, så den fik vi selvfølgelig med en personlig dedikation fra Theessink i en dybfølt version i fredags.
