Det er svært at forestille sig, at 2020 vil blive husket for meget andet end den verdensomspændende Corona-pandemi. Heldigvis er verden fuld af ildsjæle, der midt i alverdens elendigheder ser muligheder.
Og selvom der til tider kan være langt fra ide til virkelighed, er det ikke bare lykkedes for de to glødende musikentusiaster og iværksættere Tue Lund-Christensen fra Roots & Jazz og Johan Bylling Lang fra JBL Music, at stable en lille perle af en festival ved navn Harvest på benene – de har også formået med kort varsel at lave et varieret line-up bestående af anerkendte kunstnere fra både ind- og udland.
Rammerne for festivalen var Teaterøens gamle, rustikke bygninger, der for mange år siden bl.a. blev brugt til at afmagnetisere skibes kompas. I weekenden var det dog det fremmødte publikum, der blev afmagnetiseret for hverdagens stress og jag. To magiske aftenener vidnede om, at kulturen langt fra er død, selvom den bløder kraftigt.
Fredag den 30. oktober
Fredag aften bød på en New Orleans-inspireret jazz velkomst fra Dusty Ragg Jazz Band, der sørgede for at få de fremmødte i den perfekte stemning. Derefter indtog en yderst veloplagt Mathilde Falch scenen med sit band. Med nerve, rå attitude og en ydmyg tilgang til rollen som frontfigur greb Falch fat i sit publikum og holdt fast. En smuk og nærværende start på en unik festival.
At Mike Andersen er en respekteret musiker, var tydeligt og kunne mærkes i det øjeblik den erfarne herre trådte på scenen. Med blues og soul i topklasse viste han sit værd, som en af landets bedste inden for sin genre. Det kan være svært at forestille sig, men Mike Andersen er født i Rødekro i Sønderjylland. Dette kan stort set kun mærkes på hans ydmyghed. Musikalsk har han for længst sluppet den sønderjyske muld og hentet sin inspiration på den anden side af Atlanten, hvor legender som B.B. King og John Lee Hooker har sat sit tydlige præg på den danske musiker. Det blev til en uforglemmelig time med intimitet, nærvær og gudsbenådet guitarspil, som vi heldigvis også kunne opleve senere på aftenen sammen med aftenens sidste band.
Aftenens sidste band var et hyldestband til den legendariske Dr. John. Også her fik publikum fuld valuta for pengene. Bandets kærlighed til legenden skinnede konstant igennem og som koncerten udviklede sig, blev det tydligt, at de var kommet for at minde os om potentialet i hans musik. Det blev en fest uden lige med gæsteoptrædener fra den internationalt anerkendte bluessanger Thorbjørn Risager, jazz, blues og soul- sangerinden Feridah Rose samt Mike Andersen. Det er vel næsten overflødigt at sige, men hold nu op, hvor blev der spillet musik og sunget på allerhøjeste niveau. De tre gæster gav hver sit særpræg på en i forvejen imponerende koncert, der sluttede af som et musikalsk show-off i verdensklasse. ”Such a Night” sang Thorbjørn Risager i aftenens version af Dr. Johns klassiker af samme navn. Tre ord, der perfekt beskrev denne fredag aften på Refshaleøen i det yderste København.
Lørdag den 31. oktober
Forventningerne til lørdagens program var høje. Ikke mindst grundet fredagens succes. De blev heldigvis til fulde indfriet. Igen stod Dusty Ragg Jazz Band for at byde velkommen, og kl 18 gik den herboende gambiske musiker Dawda Jobarteh på scenen. Han fik sat gang i festen med sin kora, der er et strengeinstrument, der i udbredt grad bruges i bl.a. Vestafrika. Med sig på scenen havde han både keyboardspiller og perkussionist, der på forbilledligt vis smeltede sammen, og gjorde det svært for det siddende publikum at holde sig i ro. I en tid med tendens til at være sig selv nærmest, var dette en tiltrængt hyldest til mangfoldigheden.
Stemningen var allerede i top da Josh Rouse overtog scenen. Den amerikanske singer-songwriter levede op til forventningerne som festivallens headliner, og leverede aftenens højdepunkt. Med sit nærvær, sin guitar og jordnære lyrik var det en fornøjelse at overvære dette magiske øjeblik. Selvom der intet nyt er ved at overvære en musiker alene på scenen med en guitar, er det ikke givet, at det fungere. Det kræver musikalsk og personligt overskud, hvis ikke det skal blive en flad og ligegyldig oplevelse. Heldigvis havde Josh Rouse begge dele i stor stil. Det simple set up bød på masser af musikalske nuancer, der gjorde, at det aldrig blev hverken fladt eller ligegyldigt. Tværtimod. Mellem numrene bød Rouse på små anekdoter fra sit liv og mindede os samtidig om, at vi til trods for tidens omstændigheder, er heldige at kunne mødes i så smukke omgivelser. Undertegnede var ikke bekendt med Josh Rouse eller hans musik. Da koncerten var slut, havde den ydmyge musiker fået mindst en ny fan.
Da det fynske funk-bluesband Chris Grey & the Bluespand gik på scenen som festivallens sidste navn, var det for at slutte af med maner. Og det lykkedes. Bandet sørgede for, at publikum fik den sidste valuta for pengene. Iført Halloween-kostumer leverede de et energisk, funky show med både humor og høj musik på højt niveau.
Med to magiske musikdage midt i en kriseramt verden, efterlader Harvest – ikke mindst for os der var tilstede – et håb om, at 2020 trods alt vil blive husket for andet end nedskæringer og sygdom. Har vi lært noget af historien, er det, at krisetider kan samle os, hvis blot vi husker på, hvad vi kan udrette, når vi står sammen. Dette kan virke som store ord at bruge i forbindelse med en lille festival. Ikke desto mindre er det denne slags små oplevelser og overraskelser, der i sidste ende gør den store forskel.
