Du har nu tre valg, kære læser. Hvordan vil du begynde din festival-lørdag på Heartland? Med yoga eller en snak om surdejsbrød og is …eller med glad pop.
Hvis du i virkeligheden har lyst til alle tre dele, så kan det også lade sig gøre på Heartland – alt sammen med Egeskov Slot som baggrundskulisse.
SURDEJ OG IS
Min lørdag startede i solen med cirka 40 yogavillige festivaldeltagere ved middagstid. Jeg så på og slappede af med den messende instruktør-stemme og et kvindekor, der i baggrunden sang. Så vendte jeg mig om og gik hen til den lille madscene Tasteland, hvor tre mad-iværksættere fortalte om deres fælles projekt – at bruge surdejsbrød i isproduktion. Idéen kommer fra den økologiske håndværksbager Martin Marko Hansen, der kontaktede den økologiske is producent Hansen Is med tanken om at bruge overskydende surdejsbrød til at lave is. Den idé hørte kokken Matt Orlando fra restauranten Amass om, og så gik de i gang med eksperimentet.
”At se potentialet i noget så umuligt, var drivkraften for os” fortalte Matt Orlando på engelsk.
”We embrace the weird” sagde han med nærmest et sloganagtigt udtryk.
”Hvem er her for talk´en, og hvem er her for isen” spurgte Martin Marko, og de fleste var for begge dele.
POP PÅ PIEDESTALEN
Medens den velsmagende surdejsbrød-is blev delt ud til sidst, satte Dopha (hedder rigtigt Sofie Daugaard Andersen og kommer fra Østjylland) i gang på den nærmeste musikscene Highfield, somen af lørdagens markante kvindestemmer. Hun har både stemmen og popsangene til at få både fødder og sind til at blive bevæget.
Hun blev allerede før sin debutplade i 2021 sammenlignet med Taylor Swift og Lana del Rey, og det kunne normalt blive et tungt åg at bære på for en debutant. Men hun kan bære at stå på den piedestal (rent fysisk stod hun også på en forhøjet scene, da hun ikke er så høj), og hendes stemme har både den kraft og variation som skaber store popsangere. Bandet klæder sangene på, blandt andet med hjælp fra lapsteel guitar, som giver popsangene en interessant klang – ala Lana del Rey.
Sange som Happy for Me er dog stadigvæk ikke er så indarbejdet i publikum. at de gider/vil synge med på omkvædet. Maske det også er lidt af en uvane at forsøge at få folk til at synge med, hvis de ikke gør det af egen fri vilje. De klare popsange lød over hele festpladsen, så selv P.J. Harvey måtte stoppe i sin digtoplæsning i et ”tale-telt” på den anden side af en af de dale, som udgør festivalområdet. P.J. Harvey var udelukkende på festivalen for at fortælle og læse op af sin digtsamling Orlam.
HVEM VINDER VED HAD?
Med Dopha var der skabt bund for yderligere dansk popfest i høj klasse med Phlake, som veloplagte åbnede deres festivalsommer, hvor de blandt andet er en del af GRØN 2022 (tidligere kendt som Grøn koncert), der afvikles fra 21.-31. juli i otte forskellige byer.
”Vi forsøger at forklare had. At finde en rationel baggrund for had hos de mennesker, der kommer med hadefulde udfald, men det fortjener de ikke.” sagde Carolin Emcke i et forsøg på at indkredse, hvorfor regimer som det brasilianske, tyrkiske og russiske opdyrker hadet.
”Vi skal vise hvem, der profiterer på hadet.”, siger Carolin Emcke, der dykkede ned i den hadefulde retorik, som fører til kollektivt had.
”De siger at vores identitet og familieværdier er truet. Hvis du hører eller læser om homoseksualitet, så bliver du ”queer”. Jeg har aldrig læst eller hørt om det i min ungdom i Tyskland, og alligevel er jeg blevet queer” sagde det tyske journalist, så publikum ikke kunne andet end grine.
Siri Hustvedt supplerede med at vi alle sammen kender til det at hade.
”Da jeg var barn, kunne jeg godt opleve det at virkelig hade en anden. Men der er stor forskel på det individuelle had og det kollektive had.” Det kollektive had er altid rettet enten opad eller nedad, forklarede hun. Mod befolkningsgrupper, som jøder, muslimer, LGBT eller eliten, politikere.
”Det vigtigste i kampen mod hadet og de hadefulde er at vi ikke overlader kampen til dem, som bliver ramt af hadet. Det er alle os andre, der skal tage debatten og være i stand til at stå imod de hadefulde. Også uden at vi bliver kaldt for ”woke””, sluttede den tyske filosof og krigskorrespondent en times snak om had.
En afslutning med stående klapsalver fra det næsten fyldte telt med 3000 pladser.
SØDME OG SNAK
Snakken forsatte blandt publikum, da de gik ud af teltet. Måske var det også den snak, som forsatte over på pladsen foran den store scene Greenfield, hvor den svenske sanger Lisa Ekdahl spillede sin folkevise-pop, som hun har gjort det i næsten tredive år.
Hendes karakteristiske sødmefyldte stemme er stadig klar og markant, men musikken har det svært på en stor sommerfestivalscene. Derfor oplevede jeg i hvert fald at snakken blandt publikum forsatte lige meget hvor tæt på scenen jeg stod. Lisa Ekdahl var på Midtfyns Festival i 1994 kun små ti kilometer fra Heartland scene i 2022. Sangene, sødmen, stemmen havde ikke forandret sig, men relevansen.
Så jeg gled videre til et arrangement om naturvin. Det lå på vejen til næste koncert. Sådan bevæger folk sig rundt. Nogen fra talks til koncert videre til kunst eller foredrag. Og ind i mellem en pause på de mange bakker, bænke og hyggesteder. Heartland er ikke for dem som kun vil høre musik. Eller for dem som kun vil være til litteraturfestival. Eller til madfestival. Man skal ville lidt af det hele.
Naturvin-arrangementet med en passioneret kok fra Kong Hans og sommelier fra NOMA, Anders Frederik Steen, var en klima-relevant oplevelse af passion, engagement og personlighed. Den havde det, som jeg ledte efter i musikken. Selvom jeg bagefter ikke vil være i stand til at forklare hvad forskellen på naturvin og økovin er. Men det smagte godt.
HATE – UNHATE
Næste koncert med Cat Power slutter denne reportage, da den samler min oplevelse. Her kom noget af det skrøbelige og voldsomme til udtryk sammen med personlighed, selvom Cat Power kun glimtvis viste sin store stemmes styrke.
Det blev en koncert, der efter en personlig fortolkning af Rolling Stones´s nummeret Satisfaction, blandt andet foldede hendes nye version af nummeret Hate ud. Nu hedder den Unhate og blev for mig en sløjfe på den tidligere omtalte talk omkring had. Cat Powers oprindelige sang handlede om hendes næsten konstante selvmordstanker, og hendes nye version er et opgør med selvhadet.
Hendes stemme fremstod fascinerende via de to mikrofoner, som hun synger igennem. Hver mikrofon har sin ”lyd”, og derfor fremstår det nærmest, som om hun synger kor med sig selv. Cat Power har både inspireret Lana del Rey, Sharon van Etten og vores hjemlige Kira Skov, og denne lørdag lyder hun med sin trio som en mellemting mellem de tre. Begejstret priser hun det ”fucking awesome”-publikum og smed sin og bandets ’setlist’ ud til publikum som små papirkugler.
En sympatisk begejstring, der både kan skyldes den rødvin hun havde med på scenen eller det faktum at publikum rent faktisk var søde. Her var der ingen plads til had og ingen krav om fællessang, men masser af plads til fællesskab og rummelighed.
På den måde passer Heartland og deres publikum perfekt sammen.
OBS.: Artikel redigeret 06.06.22 kl. 11.00.
