“The Copenhagen Residency” havde Mike Hecchi døbt de to ganske unikke koncerter, som han og hans kompetente band gav fredag og lørdag, på et af byens mest originale og hjertevarme spillesteder. Jeg var selv til stede om lørdagen, mens journalist Kurt Baagø var der begge dage.
Og dommen over de to dage var sådan ganske simpel ifølge den altid dejligt direkte Baagø; F… hvor var det fedt.
Og jeg kunne så alene ud fra lørdagens oplevelser tilføje en del andre positivt ladede tillægsord. Det var varmblodigt og vemodigt, det var tempo, det var timing, det var leg, og det for så afgjort også for alvor. De her spillemænd er her ikke ‘bare’ fordi de kan, de er her fordi de ikke kan lade være, og fordi de er nogle af de bedste på deres felt.
Der var i foromtalen lokket med latin, gypsy, swampblues og surf – og sådan blev det. En syngende global cocktail med substans og fylde fra Hecchi og et særdeles velspillende band, der i den grad kom rundt i krogene, ikke mindst takket være nogle markante gæster – trompetisten Rune Krogshede og den norske sangerinde Christine Marvel. Sidstnævnte ‘shinede’ ikke mindst i en fortryllende og højtflyvende latin/psych-version af Jefferson Airplanes klassiker White Rabbit.
Lukkede du øjnene kunne du det ene øjeblik tro at du var havnet på en svedig natklub med Tom Waits på scenen, det næste øjeblik at du var havnet hos Buena Vista Social Club på Cuba eller på en snusket mexicansk tequila bar med højt til loftet.
Hvis du intet forhåndskendskab havde til Hecchi, og du af ren nysgerrighed bare var listet dig ned ad kældertrappen, så ville du næppe tro dine egne ører når du fik fortalt, at holdet på scenen var en gruppe sammensat af ærkedanske midtjyder, der tilfældigvis kan spille lige op med de fleste latin- mellemamerikanske kolleger.
Og det sådan set ikke et postulat – Mike Hecchi har via band som The Sexican og Liga Latina i den grad hejst det danske flag langt ud over grænserne, været omtalt i BBC, i Billboard og Rolling Stone og hans mest populære video har nogenlunde samme antal mange millioner visninger på YouTube, som f.eks. Christophers tre seneste til sammen.
At sådan en succes ikke får større opmærksomhed og omtale i danske medier kan man kun undre sig over, ligesom det åbenbart heller ikke var en større nævneværdig pressehistorie at Mike Hecchi, som eneste dansker var udpeget til at være medlem af det sagnomspundne amerikanske Grammy Academy . Hecchi var naturligvis udvalgt indenfor latin kategorien. Suk musikhjerte, men brist ej. Man kan blive lidt træt over niveauet omkring dansk musikformidling, men herfra lover vi fortsat at arbejde for sagen. For med navne som Hecchi og mange andre hårdtarbejdende ligesindede, så er der så rigeligt at skrive om fremover.
