Jes Holtsø og Morten Wittrock mødte hinanden da Morten af Danmarks Radio fik til opgave at akkompagnere Jes under programmet DR’s Talent 2009. Her tog Jes det meste af Danmark med storm og gik hele vejen til finalen. Her trådte han endelig ud af fortidens skygger, og sprang ud som en fuldmoden sanger, der havde så meget at give af. Siden har de to arbejdet sammen, og udgiver nu deres femte fælles album ”Blink Of An Eye”.
Deres to seneste album har været på dansk, men nu er de tilbage på engelsk. Selvom det således er en slags tilbagevenden til udgangspunktet, smitter det af, at de to hovedpersoner i dag står et andet sted i livet, og det står de gerne ved – deler ud af. Der intet sminket på dette album. Det er lyden af levet liv, fælleskab – og tillid til nuet.
Tankerne og drømmene er nemlig anderledes når man nu er passeret henholdsvis 65 og 51 år, og det indfanges ganske usentimentalt og virkelighedsnært i de otte tekster, der er skrevet af Morten Wittrock sammen med en af landets ypperste sangsnedkere Marcus Winther-John (Tim Christensen, Nikolaj & Piloterne, Inside the Whale, Peter Belli, Sanne Salomonsen, Julie, MLTR o.m.a.). Voksne tekster, hvoraf essensen reelt kan samles i et par linjer hentet fra titelnummeret, hvori det lyder:
“I was young once, but inside I’m the same”
”Feeling my age, yeah but I’m feeling great”.
Det høres at Jes Holtsø helt uomtvisteligt er en både etableret og respekteret sanger, der i den grad nu kan hvile i sin metier, og ikke hver eneste gang skal overbevise verden og sig selv om at han er meget mere end ’ham fra Olsen Banden’, der kom ud på et sidespor. Han synger simpelthen fremragende, og med nerve, nærvær og alderens rustikke ro, udfylder han på smukkeste vis det tomrum sangere som Peter Thorup og Joe Cocker har efterladt.
Musikalsk er albummet baseret på en åbenlys kærlighed til den amerikanske roots’n blues tradition og til lyden af New Orleans. Duoen er flankeret af et ganske sublimt hold musikere, både danske og amerikanske. De leverer alle, og det fornemmes at det ikke bare er fordi de kan, men langt mere fordi de VIL bidrage til otte originalsange, der ånder som en samlet enhed i nuet med blikket i bagspejlet. Ikke mindst guitaristen Bob Britt, som også var med på sidste års Morten Wittrock producerede album fra Lei Moe, og ellers blandt andet også har Bob Dylan og John Fogerty på sit CV, sætter mere end sit navn på albummet, og formår at sprede internationalt og blåt (stjerne)støv over et særdeles sjælfuldt album.
De 31 minutters spilletid, er ikke et øjebliks spildtid, men mest af alt en tilbagelænet hyggestund i godt selskab. Personligt kunne jeg godt have ønsket mig, at den tusmørke tonede stemning ikke havde været så gennemgående. Ikke mindst fordi de jo reelt lover det teksten på den fine ”The Bright Side” – hvor der indlevende synges ”We belong to the bright side of the blues”.
Men det er reelt kun ”Voodoo Time” der bryder lidt med konceptet, og blues- og soul recepten – og her er det ikke lyset, der bryder frem. Her går de tværtimod slæbende i dybden og i ud sumpen anført af en veloplagt gæst – Peter Marott – på den slags trompet, der må give genlyd helt til New Orleans.
Et absolut højdepunkt på et album, der dog også peaker i den herligt groovy ”I’m Your man” og i duetten “Meet me in Austin” med amerikanske Teresa James. Den slags numre som man da meget gerne vil blive gammel sammen med.
Alt i alt et album, der beviser at inspirationen og den deraf følgende kvalitet stadig ingen (udløbs)alder har. “Blink of an Eye” er ikke et kup af et album, men et der cementerer duoen, som en mere end solid dansk kvalitetstung eksportvare til alle med blåt blod og en rolig sjæl.
