Home Free er et amerikansk a-cappella band med fem vokalister, bestående af Tim Foust (bas), Austin Brown (tenor) Adam Chance (baritone) Rob Lundquist (tenor) og Adam Rupp (vokal percussion).
Home Free har eksisteret i 20 år og startede som et hobbyband. For at finde frem til de helt rigtige stemmer, har der i årenes løb været en del udskiftninger af bandets medlemmer, men det lykkedes dem at finde de rigtige match, og det gav dem sejren i NBC’s fjerde sæson af Sing-Off konkurrencen i 2013. Året efter udgav Home Free deres første album ”Crazy Life”.
Denne vindblæste februardag, er det første gang de gæster København – og det til en udsolgt koncert på Bremen Teater. Et voksent publikum – med et lille overtal af kvinder – venter spændt.
Inden de går på, er der dog opvarmning fra den unge amerikanske up-coming – Cash Campbell, der alene med sin guitar og et fantastisk humør leverer en fin blanding af country og noget der nærmest minder om stand-up. Han har hidtil kun udgivet singler singler – senest “Bump”, der som de forrige er lavet i samarbejde med den svenske sangskriver og producer svenske Peer Åström – der er kendt for – som en del af producer teamet Bagge & Peer, at arbejde med navne som Celine Dion, Madonna, Jennifer Lopez – og for at stå bag de populære ”Glee – the Soundtrack”. Det samarbejde har altså foreløbig resulteret i nogle ganske let fordøjelige sange, der er en lidt pudsig blanding af jordnær realisme fra hjembyen Dallas, et godt svensk pop-øre, og så the Nashville Sound.
Home Free går på scenen til et kæmpe bifald og lægger ud med sangen ”Remember This, som er en af gruppen egne numre. Især omkvædet i denne sang er meget sigende og frit oversat lyder det cirka sådan her:
”Minderne består af øjeblikke som dette. De valg vi træffer og de chancer vi mister. En dag er minderne alt hvad der, så hvordan vil du huske dette?”
Publikum i salen vil helt sikkert huske denne koncert, som var annonceret, som en koncert i klassisk format, men hurtigt blev konverteret til et brag af et Country Party, som alle deltog i. De første tre numre blev publikum næsten i deres stole, men så var de ikke kontrollerbare mere. Alle i salen var så levende! De var stående, dansende, syngende og klappende.
Home Free er et band, der på en fascinerende bevægelig måde forstår at byde ind med alt det bedste de har. Deres stemmer, deres lyd og deres smittende energi og en altoverskyggende charme. Fem smilende mænd med den fedeste sydstats dialekt. Med cowboybukser malet på, der viskede historier om det vilde vesten. En snert af line-dance trin her og der, uden det blev for meget eller for stilistisk, og så den lille genialitet med en sceneopsætning, der var udformet som en bar. Tilsammen blev det til minder, der er værd at huske.
Der var også plads til en lang solo, en menneskelig beat box leveret af Adam Rupp alene på scenen. Her sprang Adam Rupp op på baren og leverede lyde og rytmer, man ikke tror kan komme fra et menneske uden instrumenter. Det bevægede sig musikalsk i alle retninger og toppede med Michael Jackson`s nummer ”Thriller”, tilsat nogle moves, som nok fik mange kvinder i salen til mere end bare at mindes. Adam Rupp fik da også aftenens længste stående bifald og masser af pift for denne imponerende indsats.
Et sjovt og anderledes tiltag havde vores amerikanske gæster med. Hvis man ville havde et par Backstage Pass, så kunne man poste et foto fra koncerten, her og nu, og tagge bandet og Home Free ville finde et par Backstage pas til de heldige. Det satte – ikke overraskende – især gang i tasterne hos mange af kvinderne i salen
90 minutter blev det til i alt. Hvem stjal lige tiden? Midt i alt denne samlende cowboy stemning annoncerede bandet så aftens sidste nummer – John Denver`s udødelige og uforglemmelige ”Take me home country Roads”. Vanvittig stærkt og uafrystelig spændende fremført. En afslutning, der ikke kan undgå andet end at blive husket af hver og en i salen.
Heldigvis kom der et enkelt ekstra nummer, hvor alt bare smeltede sammen til Johnny Cash`s ”Ring of Fire”. Selvom Tim Foust med sin mørke dybe bas stemme i løbet at aftenen allerede havde ramt publikum flere gange, som en mavepuster, så satte han alligevel prikken over i’et ved her igen at understrege hvor sjælerystende smuk hans vokal kan fremstå!
