HUGORM – POSTEN, Odense – 31.10.20

FN5_8605

Fotograf: Frank Nielsen

”Kampklar HUGORM huggede til med bæredygtigt vid og bid”

Trioen HUGORM er det seneste projekt fra 45-årige Simon Kvamm, der siden 2004, med stor succes – og deraf ofte skilte vande i det offentlige forum – har haft væsentlige aktier i så forskellige musikrelaterede udfoldelser som Drengene fra Angora, Nephew, De Eneste To og ikke mindst i præsentationen af sig selv som solisten og mennesket Simon Kvamm. Et menneske, der ligesom folk er flest, hverken altid er top eller bund, hverken er sort eller hvid – eller er fri for at møde tvivl og usikkerhed undervejs.   

For spørgsmålet er om han i ’virkeligheden’ musiker, kunstner, underholder, eller bare en overvinder? I en veludført battle med en båndet ’voice over’ – med speak fra hans egen stemme – har Simon Kvamm derfor undervejs i den godt 80 minutter lange koncert (eller er det nu et show?) – adskillige diskussioner med sin egen indre stemme – som et godt tænkt oplæg til indholdet i de efterfølgende sange.

Det fungerer fremragende – og giver næring og lyst til at lytte længere ind bag det sansebombardement af elektrorock – som trioen, der udover Kvamm består af Morten Gorm på guitar og Arni Bergmann Jóhannsson på trommer – med selvtillid og stil holder i hævd fra start til slut med velvalgte musikalske pusterum undervejs.   

For det fede ved HUGORM er at de har både vid og bid – men ingen løftede pegefingre – højst fingre der peger på deres egne fejl og mangler – og et håb om at alle os andre også en gang imellem tager et serviceeftersyn i forhold til vores væremåder – vores vaner og behov. Hvilke er de nødvendige – og hvilke er mere vigtige at ændre i kampen for noget større – klimakampen f.eks. Et emne, der blev vendt stærkest i to af koncertens højtbegavede højdepunkter – ”Absolut nødvendigt” – og det afsluttende ekstranummer ”Kom vi flygter”. Førstnævnte med en tekst inspireret af den norske forfatter Tomas Espedals bog ”Gå” – som Simon Kvamm indledningsvis læste op af iført en rygsæk, som symbolsk blev tømt i nummerets afslutning. Effektfuldt serveret foran en udsolgt sal – med et publikum, der nok ganske præcist ramte en gennemsnitsalder tæt Kvamm’s egen.


I det hele taget var det bare en koncert, der ramte præcist og skarpt – med numre fra den mere aggressivt orienterende og vredladne ”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT” , der blev godt blandet sammen med de ni nye numre fra ”Kom vi flygter”. Eneste flimrende fejlskud skulle vi finde som det første ekstra nummer . En version af John Mogensen klassikeren ”Karl Herman og jeg” – der var tættere på flov end sjov – og pludselig fik en til at erindre hvorfor man aldrig helt lærte at elske Sweethearts.

Det vigtigste var alt det andet – og at det mærkedes at trioen havde hjertet med. Suppleret med masser af backtracks – herunder Benjamin Hav på den effektive ”Der er sket noget” – føltes det ikke det mindste kunstigt, for trommeslageren med den helt rigtigt rockstar udstråling Arni Bergmann Jóhannsson slog tonerne an til selve LIVE momentet og var HUGORMS puls suppleret af Morten Gorm på intensive strengeinstrumenter, der aldrig blev den ørkenvandring, som hans påklædning ellers kunne afspejle.  


Sidstnævnte – opvokset i Holluf Pile – i udkanten af Odense – var således på en udsolgt hjemmebane, fyldt med udgangsglade mennesker, der højlydt fra sikre siddende positioner gav klare svar på at de gerne tager del i hvert et kapitel i det nye eventyr om en HUGORM, der med små bid i vanedyret, vil en bæredygtig fremtid.

Derfor bestod merchandise udvalget da også af helt unikke trøjer, jakker og halstørklæder m.v. – alt opkøbte kvalitets secondhand varer – tilsat HUGORM logo.  SE DET ér sammenhængskraft mellem holdning og handling – mellem udtryk og aftryk. Regulær respekt og to tommel op og en BOSS/HUGORM polo-shirt til 300 kroner med hjem mod Roskilde til undertegnede.

Herhjemme kunne jeg udover ovenstående erindringsglimt gennemgå dagens noter – og konstatere – at svaret på hvem Simon Kvamm og HUGORM er – stadig ret tydeligt er tvetydigt. Men at humor og alvor – at det inderlige og det udadvendte i den grad kan spille sammen – så selv en ‘mod de 60’  SIDE 33 fotograf – Frank Nielsen – med blåt blues blod i årene og intet kendskab til HUGORM på forhånd – bare spontant udbrød – ”Hold kæft – hvor var det godt” – fik jeg altså et klart svar på.  

Jeg kunne så ikke helt holde kæft – men måtte give ham ret – og vi blev enige om at det også var mere end øjeblikke af ’bare godt’. Både når det mærkedes, som velplacerede musikalske slag i mellemgulvet som i glansnumre som ”iLORT”, ”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”, “Siger lige ingenting”, ”Kigger væk” og ”Kong Alkohol”. Sidstnævnte suppleret med en syngende næstekærlig lussing og en ”skål – for helvede” fra Simon Kvamm – naturligvis i ALBANI!  Men nu også lige så meget og betydningsfuldt i det opbyggelige og inderlige – som i åbningsnummeret ”Charles” – i ”Træmand” – med Simon Kvamm alene ved klaveret indledningsvist – og  ikke mindst i det mindeværdige mash-up med Mike Oldfield klassikeren  ”Tubelar Bells” og en vokset version af ”Venter på lyde”.


Lige nu venter verden på så meget. Der er ingen grund til at vente længere på HUGORM – de er ude med et af årets bedste – og mellem linjerne mest meningsfulde – danske album – og de er efter en aflyst forårsturne endelig på en tourné, som vi herfra kun kan opfordre til at tage del i, hvis du holder af musik, der bare vil lidt mere.

Min fornemmelse siger mig at det slet ikke bliver sidste bid fra en HUGORM, som ellers er rygtet som et lille mellemspil i en lille midtlivskrise for Simon Kvamm. Jeg har ihvertfald via indkøb i merch boden af en officielt til salg brændt CD udgave af “Kom vi flygter” (ellers kun udgivet digitalt) nu valgt musikhjemmets nye bæredygtige og livsbekræftende husdyr. Den kan jeg så skrue op for – mens jeg skruer ned for nogle af de andre ikke nødvendige vaner i det liv, som trods alt er meget mere værd end at flygte fra.








Picture of Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.