Det er stadig Psalmisten Petersen, som Kim Skotte (Politiken) døbte sanger og sangskriver Jonas H. Petersen i anmeldelsen af Hymns from Ninevehs debut fra 2011, der bærer værket, og som med sin sansefulde og søgende musikalitet skaber forbindelse (og til tider forbrødring) imellem tro og håb, himmel og jord, glæde og frygt, eksistens og tab – og ikke mindst imellem lyset og mørket.
”Sindets asyl” udkommer på niårsdagen for udgivelsen af Hymns from Ninevehs debutalbum – og er gruppens femte fuldlængdealbum – men det første på dansk.
Og det er i det danske sprog magien opstår – skaber billeder – sætter tanker i gang. Pludselig er Jonas H. Pedersen kommet tættere på – via sit eget sprog. Det virker nærværende og hans tekster vækker nysgerrighed i spillet i mellem det konkrete og det metaforiske. Malende. Melankolsk. Melodramatisk. Meningsfyldt.
Åbningsnummeret ”Pilgrimssang” henter inspiration i en konkret oplevelse en juleaften, hvor hans søster og familien sang Grundtvigs salme ”Blomstre som en rosengård”. Den salme er nu ganske frygtløst blevet en del af denne helt nye sang, som primært leveres i falset – iført et storladent strygerarrangement – og et grundliggende bankende beat, som selve pulsen. En ambitiøst udlæg. Det holder.
Hymns From Ninevehs musik er før blevet omtalt som salmepop – og også på ”Sindets asyl” mærkes den gode fornemmelse for det iørefaldende omkvæd og den fængende opbygning af en sang. Ikke mindst på singleforløberen ”Stråle – Tåre – Dråbe”, og den mesterligt arrangerede ”Tøbrud”, samt i ”Sorgløse Sommer” – der lyder som lige det hit, alle regnvejrs mættede danskere bør kunne lune sig med i den kommende tid. Et nummer, der i den grad understreger et uomtvistelig talent for at tilføje pop kompositionens enkelhed nogle poetiske vinger.
Et par andre af de i alt ni numre på pladen, som må og skal fremhæves, er ”Kastanjer” – der på tekstsiden må antages at være en uforbeholden kærlighedserklæring og en tak til hans hustru Lina – uden hvem han boede alene med smerten i verden (jf albummets album credits). Det opsigtsvækkende tilsnit i den sang er så, at det musikalsk ikke pakkes ind i bløde kærlige klange, men i stedet leveres som et urovækkende soundtrack til en efterårsdag, der afspejler selve den uro og den smerte, der ganske givet søges dulmet via kærligheden – og i fællesskabet. Rørende. Rammende.
Det samme må siges om ”Bekendelse” der lukker albummet – kun ledsaget af klokkespil – og med dette vers i teksten :
Trods fortvivlelsens
og angstens
og fornuftens decimalers
og de kommende katastrofers metastaser hviler jeg
Hviler
i dig
hviler jeg.
Det kræver lige en dyb indånding. For filan – det er jo det, som det danske sprog kan, og det er derfor Jonas H. Petersen skal have en uforbeholden og en ubetinget ros for at dele sine tanker, sine angst, sin tvivl og sit håb på modersmålet.
Det evner han blandt andet fordi han er vokset op med salmer, som en naturlig del af hans dannelse og ballast. Selv har jeg altid haft det svært med salmer – har ofte følt de var lidt uforståelige – forældede – og alt for højtravende. Men Jonas H. Petersen evner, at sætte dem i konkret kontekst – gøre ordene levedygtige i nuet – og ikke bare være levn fra fortiden. Han bygger bro. Stærkest understreget på ”Frostsalme for to eller tre” samt ”Da al angst blev til ro”, som begge er lånt fra Ole Sarvig og hans digtsamling ”Menneske” (1948).
På den sidstnævnte sang er det rent faktisk blot fire linjer fra Ole Sarvig – der skal til at skabe en af de mest unikke popsange, jeg længe har hørt længe. Det er på Lars H.U.G niveau – altså fra dengang da han var bedst! Hvis det var sådan at salmer generelt blev præsenteret i danske kirker, ville besøgstallene med garanti se markant anderledes ud. .
”At vi ikke er alene med smerten i verden, at vi skal bære hinandens byrder, er et helt centralt budskab. Det er noget, jeg har brug for at høre, men også noget af det, jeg som sangskriver er kommet for at sige” – har Jonas H. Petersen udtalt i forbindelse med tilblivelsen af albummet – eller sagt på en anden måde “Du ikke er din egen lykkes smed – vi er hinandens. I solens lys, i birken, i familien, i fuglesangen, og i venskaber findes muligheden for at forvandle angst til ro”.
Han kan være helt rolig. Budskabet er vel overdraget – og modtaget – med lydhørig tak herfra. Lad det komme i omdrejninger. Lad det spredes for alle vinde.
