Ian Noe er indbegrebet af “Den amerikanske drøm” Han er født i Kentucky USA i 1990, hvor begge hans forældre var hårdt arbejdende i middelklassen. Der var masser plads til musik i hans barndomshjem, både hans far og bedstefar brugte god tid på at lære Ian Noe at spille guitar i en meget ung alder.
Chuck Berry var den første person, Ian Noe nogensinde var besat af og ville være som. Specielt sangen “Johnny be Good” havde ramt ham. Han brugte år med at efterligne Berrys måde at spille guitar på. Senere lyttede Ian Noe også meget til Neil Young og Bob Dylan, der stadig inspirerer ham.
Der skulle dog gå nogle år med kontorarbejde og arbejde på en Kentucky-olierig på et 12 timers skiftehold, før det blev til debutalbummet “Between the Country”, der udkom sidste år. Albummet blev indspillet i Nashville på 2 dage og produceret af Dave Cobb, der også har produceret for navne som Sturgill Simpson, John Prine og Chris Stableton.
Inspirationen til albummet “Between the Country” fandt Ian Noe i sit daglige liv i det østlige Kentucky. Albummet rummer historier og oplevelser derfra. Lytter man efter i Ian Noes tekstunivers kan man finde både forbløffelse, forførelse og fortvivlelse på en og samme tid.
Ian Noe gæstede Tønder Festivalen sidste år, hvor han også medvirkede i ”Gentlemen`s Circel” – blandt andet i fint selskab med Poul Krebs og William Crighton.
Foran Ideal Bar ved Vega, er der kø inden dørene bliver åbnet. Snakken går om denne Ian Noe, men de fleste har dog aldrig oplevet ham live. Et ægtepar fortæller at de havde hørt ham i radioen og var blevet nysgerrige, de kunne dog ikke huske på hvilken kanal det var. Jeg står der frysende i køen og sender en ukendt radiostation smukke tanker. Koncerten på det lille spillested er udsolgt og hurtigt bliver der trangt, ikke kun foran scenen, men i hele rummet.
Ian Noe kommer en smule genert på scenen, uden de store floskler begynder han sin solo koncert. Lige der på et falmet og slidt gulvtæppe med sin guitar og ikke meget andet. Da han åbner munden og lader de første toner fra åbningsnummeret ”Between the Country” komme ud til publikum, forstummer alt.
Ian Noe er så koncentreret i sin optræden, i sit guitar spil, at han virker indadvendt. Som han står der helt alene med lukkede øjne. Efter et par numre er det tydeligt at dette er stilen. En stil der fungerer for Ian Noe og et publikum, der lader sig trygt rive med. Alle tilstedeværende er vidne til en sangstemme, der er så rå og ufiltreret. Ian Noe har en lyd og en klang der er enorm autentisk og intens. Ideal Bar emmer at intimitet og nærvær. Hans sangtekster er reelt store fortællinger og man bliver hurtigt forført af historierne om livet omkring Kentucky. De rammer tungt i ens oplevelses center også der hvor det kan gøre ondt – inderst ind.
Koncerten varer i en time og fyrre minutter. Ian Noe spiller de fleste sange fra sit nye album. Der bliver også plads til en fortolkning af Bonnie Tylers kæmpe hits fra 1976 ” It`s a heartache”. Der er trukket godt i den musikalske håndbremse, så tempoet er noget langsommere end i den oprindelige version. Det klæder både sangen og sangeren, der virkelig fik teksten til at hvile i sig selv. Ubeskrivelig elegant fremført.
Dette er en live koncert man ikke slipper uberørt. Et langt højdepunkt – måske lige med “If Today Doesn`t Do Me In” eller “Loving You” – som de numre, der skilte sig lidt mere ud end de andre.
