Her på SIDE 33 bryder vi os ikke om kassetænkning. Til gengæld holder vi meget af kreative mennesker der tænker, taler, synger, gynger, handler og forvandler.
Derfor holder vi af Ida Gard – storytellerpunkeren med popøret. Født i 1986 i Hadsund, nu bosiddende i København og aktuel med sit fjerde album, der er det første på dansk.
Det valg er måske det bedste hun har taget længe. For på modersmålet rykker vi tættere på, og kan for alvor mærke slagkraften, når der med punch og puls i både tekst og musik samles op fra livets ulige landevej med de mange modsatrettede myldrende tanker og toner.
Der er noget forfriskende og fanden-i-voldsk i det miks af otte kærligheds- og kampsange, der møder en i løbet af den lille halve time, som ”Kan du se mig nu?” udspiller sig i. Energien og den både ligefremme og småskæve tilgang, med både humor og hudløshed som tilsætningsstoffer, er ikke helt ulig det man husker salig Elisabeth Gjeruff Nielsen for. Hvis det er den stafet Ida Gard nu løber med, så skal der allerede her lyde den største TAK med respekt på.
Albummet er dog skrevet ud af en ret personlig krise fuld af tvivl, modgang, stress, smerter og generel utilpashed. Universelle følelser, som Ida Gard modigt formår at beskrive på en måde, så det mest af alt foldes ud i overbliksbilleder af håb i håbløsheden, end i selvterapeutisk navlepilleri.
Der er noget på spil i tekster, der giver stof til eftertanke, og tænding til selve nuet, hvor der findes plads til smilet, til tårerne, til lysten og til lasterne.
Musikalsk er der en rytmisk drivkraft og legende tilgang hele vejen igennem på dette primært elektronisk velfunderede popalbum, som på seks af otte numre er skabt i et tæt samarbejde med musiker og producer Noah Rosanes (Nelson Can, The Billy Surfs, Jeanett Albeck, Johan Kolstrup, UNIFY m.fl.). De har ramt en moderne og ganske af vekslende lyd, der rammer både det ulmende, det urovækkende og det uskyldsrene.
Oh My Gard, så lykkedes det!
Man bliver allerede revet med via det tunge beat, der åbner albummet på ”Jeg holder vejret”, hvor Ida Gard ikke pakker noget ind når hun synger –
”Drømmen ligger og lokker et sted – Lykkes det – lykkes det endelig? – Det koster blod og tårer og sved – Jeg holder vejret”.
Svaret er entydigt efter du har hørt resten af albummet. Det lykkedes! Big time.
Tre numre havde allerede været ude som appetitvækkende singler. ”To drenge”, ”Dem der ligger på jorden”, og ”Vestre Kirkegård” var sendt i forvejen som brede beviser på at Ida Gard i den grad er en sangskriver, der tør at pirke i emner, hvor der næppe findes entydige svar, med mindre man er typen, der har fordomsfuldheden som væsentligste fordummende karaktertræk.
På hver deres måde er disse tre nogle af de bedste og rammende numre jeg har hørt på dansk i mange år. Der er så meget nerve i tekst og musik. De evner kort sagt at vække næsten alle følelser i en. Ikke mindst balladen ”Vestre Kirkegård’ er rørende og på en måde ret nyskabende i forhold til sin måde at tænke de dødes livskraft ind i historien.
“Jeg tænker mindre, tænker større her
– fra “Vestre Kirkegård”
Hvor dem der var giver plads til os der er
Og jeg lytter til de hints de døde giver”.
Hvis ikke den sang ender i Højskolesangbogen, så står verdenen ikke længere. Og dog. For Ida Gard er med ”Kan du se mig nu?” et eksempel på at verden er mere farverig og uforudsigelig end den sort og hvid, levende eller død, hvilket det i øvrigt også meget stærke albumcover begået af Daniel Buchwald, så stilsikkert og slående understreger.
”Jeg rummer hele tiden – Fortid, fremtid” synger Ida Gard i det iørefaldende poppede og clubbede titelnummer, der ligesom ”Lad os prøve igen” og ”Dronninger af Skejby” bør være med til at udviske grænserne for hvad definitionen på en pop basker er.
Ida Gard kan noget med grænser, og hun kan, vil og tør noget med ord – og sammen med Noah Rosanes og på to numre Brian Mørk Hansen og Louise Nipper – lykkedes Team Gard i den grad med at sætte alt på og i spil på en måde, der gør at der er sammenhæng og kraft fra start til slut, samtidig med at hver enkelt nummer har kvaliteterne til at kunne stå helt for sig selv.
Måske lige bortset fra afslutningsnummeret ”Stjernekaster”, der musikalsk stadig er ganske effektfuld, men som trods den fint vinklede linje ”og vi to ku’ være stjernekaster-kærester” virker lidt banal på tekstsiden i forhold til resten af albummet.
Men sådan er virkeligheden heldigvis også. Man vågner altid op. Også efter indtagelsen af en lille drøm af et album.
Lad det ikke blive det sidste fra Ida Gard på dansk.
Ida Gard kan opleves live
Ida Gard kan i den kommende tid opleves live med hendes forrygende band Anne Kirstine Winkler (trommer), Tove Sørensen (bas) og Mikkel Gomard (keys). Den 23. februar på RUST i KBH, dagen efter i Musikhuset, Århus. I næste måned går turen så videre den 2. marts til Kulturhuset i Skanderborg, og den 3. marts til Dexter i Odense.
(redigeret 25-02-23 kl. 10.40)
