Inger Marie – “FIVE MINUTES”

Fotograf: Albumcover

"Når underspillet vokaljazz bliver mere rå og meget mere vedkommende"
af Gry Harrit

Dette er Inger Marie’s sjette album. Hun er en norsk artist med stor live-erfaring, og har rejst verden rundt med sin musik. Det her album tog lidt fusen på mig. Det åbner i et meget underspillet vokaljazz’et udtryk, og jeg kedede mig faktisk lidt, selv om både sangene og arrangementerne er meget smukke. Der er bare virkelig mange artister, der placerer sig lige netop dér. Men – BUM – halvvejs inde i albummet, så skiftede numrene pludselig karakter og SÅ kunne jeg både mærke Inger Maries vokal og arrangementerne.

Hvad det egentlig er, der er anderledes, er lidt vanskeligt at forklare, men måske handler det om, at der tages mere fat i vokalen, og at der derfor kan skabes en anden balance i arrangementerne. Personligt er jeg ret vild med nummeret Thank You Lord, da Inger Marie her viser et vokaludtryk, som rummer en stærkere dramatik, der fungerer virkelig godt til nummeret og til arrangementet. Det er mere råt, og mere ovre i den blues/folk vi kender fra f.eks. Leonard Cohen. Det kan jeg rigtig godt lide. Også et nummer som Why Worry viser noget dybde, som klæder Inger Marie’s dybe og blide klang. Og det smukke kor-arbejde i introen på Little Person rør mig dybt og der tages pludselig chancer i arrangementet, ligesom Narrow Days er flot balanceret. Og hvis du streamer albummet, får du en fortolkning af Warren Zevons Keep Me In Your Heart med. Den slags bonustrack, der rent faktisk føles som bonus.

Inger Marie Gundersen (voc), Torjus Verli (p, org, key), Tom Frode Tveita (b), Martin Windstad (d, perc), Kristian Frostad (pedst-g, g, lapst-g), Erlend Viken (vln), Tore Johansen (tp), Esben Lind (g, key, voc). 
Udgivelsesformat: LP/CD/digital
Udgivelsesdato: 20.10.23
Label: Stunt
Genre: Vokal jazz

Leave a Replay

Fotograf: Albumcover

Udgivelsesformat: LP/CD/digital
Udgivelsesdato: 20.10.23
Label: Stunt
Genre: Vokal jazz
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll to Top

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.