Irish + world = musik i verdensklasse

TF 18 Madeleine Glindorf Photography Shannon

Fotograf: Madeleine Glindorf + PRESSEFOTO

”Sharon Shannon & Seckou Keita er aktuelt på Danmarksturne”

Er man til traditionel irsk musik, så er der en god chance for at man har stødt på navnet Sharon Shannon. Hun var en kort overgang med i bandet The Waterboys, men har ellers siden 1991 udsendt hele 16 album i eget navn – senest ”Sacred Earth” i 2017.

Her viste hun igen at hun ikke er bange for at krydse grænser eller udfordre genre på en af karrierens mest spændende og vellykkede album, som er optaget i Real Worlds studie og produceret af Robert Plant produceren Justin Adams. På nummeret ”Sea Shepherd” medvirkede Seckou Keita – og sød musik opstod.  

Sharon – der selv er en ren virtuos på akkordeon og violin og lidt af en legende i hjemlandet – blev nemlig bjergtaget af Seckous kora og percussion og har nu inviteret ham med på turné, hvor de dels spiller nogle numre fra Seckous senegalesiske bagkatalog og nogle af hendes irske sange.

22.01.2019 – Sharon Shannon, Seckou Keita & S.O.N with Usher’s Island @ GRCH for Celtic Connections. Photographer: Gaelle Beri

Et opløftende samarbejde – som måske er ”once in a lifetime” – måske ”for a lifetime”. Hvem ved? Men vil man se denne originale duo så er det med at komme af sted til enten –

18/9: Tønder: Hagges Pub

19/9: Ballerup: Baltoppen LIVE

20/9: Halkær: Halkær Kro

I eget navn har hun flere gange optrådt på Tønder Festival – og uanset om man er til genren eller ej kan man simpelthen ikke blive andet end imponeret over hendes niveau. Det er imponerende.

Bandet på denne tour udgøres af  –  

Sharon Shannon – akkordeon / violin

Seckou Keita – kora / percussion

Jim Murray – akustisk guitar

Jack Maher – el. guitar, vokal

Sean Regan – violin / percussion / beatbox

Susan O’Neill – vokal

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.