Jarl Jakobsen har i de seneste år knoklet og kæmpet, fumlet, famlet, ramlet – mellem det magiske og det middelmådige. Altid søgende, men ikke helt selvsikker nok i sin sag. Han har tidligere udgivet et album under eget navn, derudover et par stykker som Jakobsen og Sjakket og et enkelt sammen med Ronni Øhlers Hauptmann, der også medvirker på ”Friværdi”, både som musiker og som mixer og master sammen med Michael Engmann.
Album, der samlet set, tegner et billede af et uforløst talent, der endnu ikke helt har vovet at tage den depeche, som inspirationskilder som Jan Toftlund, John Mogensen, Povl Dissing og Benny Holst har lagt frem til overtagelse. Ingen af de nævnte navne udgiver ny musik længere. Hvem skal så tage over? Hvem skal være folkets stemme? Svaret runger heldigvis klart igennem her på ”Friværdi”.
Albummet er optaget så live som muligt – dvs. over et par søndage i studie Villa Ø.P. – sammen med et hold gode spillemænd – Danny Wickmann, Rasmus Juul Nissen, Lasse Boe Jensen og altså Ronni Øhlers Hauptmann. En stærk forsamling – der med enkle og veludførte virkemidler – kan skubbe de enkelte sange i den helt rigtige retning.
Jakobsen har ofte vist både galskab og vildskab a la Dissing og Mogensen når han har optrådt live – men har aldrig helt lykkedes med at få overført energien og spontaniteten til et helt album. Det lykkedes til perfektion på dette album, hvor sange som ”4 af de kolde”, ”Faderskabet”, og ikke mindst ”Du vælger selv” og ”Himmerige” lyder af en opdateret og nytænkt udgave af Povl Dissing anno slut 60’erne. Det er himmelråbende godt. En åbenlys hyldest til Dissing, men også et signal om at her har vi en autentisk kunstner, der vil og kan magte at bære hans ånd videre på sin egen personlige facon.
Lyden af Dissing & Andersen mærkes på ”Levende herfra” – og med sætninger som ”Kun få får mere end andre har” og ”Ingen slipper levende herfra” sættes en ny tårnhøj standard for dansk folk-musik. Det social realistiske, det nære og kære og faderligt følsomme får friske ben at gå på i ”Velkommen hjem” – som er en rørende og ærlig kærlighedserklæring til sønnen William – der blandt andet får en linje som ”En drengerøv passer også en dag ned i voksne bukser” med på vejen. Benny Holst kunne ikke have skrevet eller sunget det bedre. Jakobsens tid i mesterlære må siges at være vel overstået – ”Friværdi” er hans svendebrev – og han bør nu kunne følge den brede vej hen til titlen som uofficiel dansk mester i folkeklubben.
For hvor et band, som netop Folkeklubben i sin lyd er kommet et stykke fra ”Folk Lorry” tiden og hvad folkeklubberne ellers hed i 60’erne, så er Jakobsen ganske tro mod lydbilledet fra dengang. Musikalsk emmer det af holdånd og så får Danny Wickmann lagt noget solid sax og mundharmonika på undervejs, uden at det stjæler momentum i selve sangen.
Ånden fra Jan Toftlund svæver også over albummet – især på numre som ”Endeløse timer”, ”Deadlines”, og ”Hun er skør” – og man kan her frydes af tekstlinjer som ”dysterhedens vals”, ”vinterkongens kulde” og ”når du bliver gammel, bliver mørket din ven”. Livet er ikke altid let – men det rummer altid muligheder – og nye veje. Det afspejler Jakobsen i de skarpe hverdags relaterede iagttagelser teksterne bygger på, og som også rummer plads til den befriende humor, som når han f.eks. i ”Faderskabet” synger ”så en fræk finke, men hun hang ud bag dem der slår”.
39 minutter og 19 sekunders friværdi bliver det til med ny dansk folk historie, der desværre i første omgang kun udkommer digitalt. Men mon ikke en markant efterspørgsel kunne lave om på dette? Jeg sender herved min anmodning om en vinyl udgave – og kvitterer med årets foreløbig højeste karakter for en dansk udgivelse!
