Jeff Beck feat. Johnny Depp – Amager bio – 28.06.22

20220630_142206

Fotograf: Privatfoto

“Grumset forestilling med den forkerte i hovedrollen”

Inden det blev lanceret at den 78-årige guitarlegende Jeff Beck havde den medieaktuelle skuespiller Johnny Depp med var der solgt godt 500 billetter. Da nyheden slap ud om Depp, blev der hurtigt udsolgt.

Det må antages, at billetterne er købt af fans, der elsker Johnny Depp for det han har leveret på lærredet, for på en scene er han middelmådig på et niveau, der vil svare til en hæderlig B film.

Det må være lidt at et venskab, der gør at en klasse musiker som Jeff Beck efter et bare 35 minutter kort – men godt instrumentalt sæt, overlader hovedrollen til Johnny Depp, der ved sin blotte tilstedeværelse fik et (over)fyldt Amager Bio til at hvine.

Hos vores udsendte Henrik og Belinda Hildebrandt føltes, der nu mere grund til at grine – for derefter at græde. For det kunstneriske talent hos Johnny Depp indeholder ikke en sanger. Han er sammen med blandt andre Alice Cooper og Joe Perry også en del af Hollywood Vampires, men her kan han heldigvis gemme sig bag de andre, og bortset fra et par få numre spiller han her en udmærket birolle, hvor han når han er bedst lyder lidt a la en ultralight udgave af David Bowie.

Men med Jeff Beck underligt tilbagetrukket – og ham selv placeret alene i front blev det alt for tydeligt, at manden ret beset kun kan synge og spille guitar til noget der minder om husbehov – hvilket reelt svarer til eget behov, for alle andre end en Hollywood stjerne.  

Koncerten sluttede symptomatisk med The Beatles klassikeren ”A Day In A Life”.

For Jeff Beck var det tydeligvis endnu en dag på den slags scene, han heldigvis stadig ikke kan undvære, og stadig udfylder bedre end de fleste, og for Johnny Depp var det sikkert en måde at tanke lidt selvtillid ovenpå en sikkert hård omgang af en retssag.

Depp fik i forhold til bifald med garanti tanket selvtillid, til gengæld fik han også udstillet at man skal være noget forblændet af personen/skuespilleren for virkelig at kunne holde af musikeren og sangeren.       

PS.: Beklager fotokvaliteten. Der var fra nedlagt fotoforbud, bortset fra til BT og Ekstra Bladet. Vel meget logisk og ganske passende for det er vel i den kulørte presse, at Depp passer bedst!

SÆTLISTE – 1. sæt – (instrumentalt uden Depp)

1. Star Cycle

2. You Know You Know

3. Stratus

4. Nadia

5. Midnight Walker

6. Big Block

7. Caroline, No

8. Brush With the Blues

9. Cause We’ve Ended as Lovers

2. Sæt – med Depp

10. Rumble

11. This is a song for Miss Hedy Lamarr

12. Isolation

13. Time

14. Let It Be Me

15. What’s Going On

16. Little Wing

17. The Death and Resurrection Show

Ekstra

18. Corpus Christi Carol (instrumental uden Depp)

19: A Day in the Life (med Depp)      

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.