JOACHIM KNOP – ”Fortællinger fra en jazztid – Evergreens på dansk”

”Hatten af - det pænt, hyggeligt, høfligt - og herregodt"

”Det er nemlig et spørgsmål om stil” – synger Joachim Knop indledningsvis på en vanvittig vellykket fortolkning af den gamle evergreen ”Jeg sætter min hat som jeg vil” skrevet af Bent Fabricius-Bjerre og Klaus Rifbjerg og oprindeligt et hit for Daimi i 1967.

Og den stil som  Joachim Knop og bandet med Chris Minh Doky (bas), Nikolaj Bentzon (klaver) og Espen Laub von Lillienskjold (trommer) – undervejs akkompagneret af Peter Marott på trompet eller flygelhorn – står for på dette album kan nok bedst beskrives som ”GENTLEMENS CLUB” – og ja – bevidst skrevet med store bogstaver.

Først og fremmest fordi det rent faktisk er herregodt, og de (for)fører i stilfuldt samspil en jazzorienteret musiktradition fra 50’erne og 60’erne videre – i en fælles kærlighed til selve historierne i de enkelte sange. Det skaber en form for feel-good klubsteming – hvor de røgfyldte lokaler fra 50’erne og 60’erne , dog er afløst af en rendyrket kvalitativ musiceren fra alle de involverede parter, som hver især oser af overskud – også i de underspillede passager.     

Det er ikke spil for galleriet, det er spil for og kærlighed til en metier, der er presset i en tid, hvor det ikke er meningen at vi skal kigge os for meget i bakspejlet. Eller også er det jo lige præcis det vi skal – for det kan måske også være vejen frem – fordi nye idéer rent faktisk kan opstå i de momenter, hvor de historiske vingesus mærker eller hvor man bare tager ved lære af fortidens fejl og mangler.

Idéen til albummet er opstået i fællesskab mellem de gode naboer Joachim Knop og Chris Minh Doky – og valget af den håndfulde evergreens, som i forvejen er ganske velkendte, er helt bevidst. For målet er er kort og godt at videreføre den stolte arv efter Otto Brandenburg og Gustav Winckler.

Langt hen ad vejen kommer duoen i mål – selvom man undervejs savner noget af den frækhed som Otto Brandenburg næsten altid havde med om bord. Det savnes ikke mindst i den egentlig lidt små-lumre ”Piger i fælden” – med en linje som ”Bare man er tilstrækkelig fræk, er der piger i fælden”. Men her lyder Joachim Knop alligevel for meget som den lige lovlig pæne dreng i klassen. Til gengæld er det Peter Marott og Nikolaj Bentzon, der leger baggårdspumaer med et par malende soloer, der mere end swinger – og i det hele taget er det meget deres funklende spil, der albummet igennem lige skubber lidt til formerne – og løfter albummet fra ”bare” at være ganske smagfuld dinner musik til undervejs rent faktisk at fortjene en Michelin restaurant som kulisse.         

Det er sandsynligvis Chris Minh Doky’s ”skyld” at det er endt sådan, for han har ifølge det medfølgende pressemateriale helt overlagt valgt at nedtone Joachim Knop – der som operasanger og skuespiller er vant til at bruge sin kraftfulde stemme – så meget som muligt. Og det lykkedes – måske altså næsten for godt.  

Men på næste album – og et sådan SKAL dette oplagte makkerpar lave – skal Joachim Knop altså lige have lov til at folde sig lidt mere ud – og finde ind til den lidt småfrække (men dog stadig høflige) slagterhund, som man jo – hvis man f.eks. har set ham i showet ”Den nøgne sandhed” – ved at han også rummer.

Men der ingen tvivl om at han er som skabt til genren – han synger pragtfuldt – men lidt mere løssluppenhed og power ville med garanti have løftet numre som ”Piger i fælden” og den ellers formfuldendte piano-bar-schlager ”En til før jeg går” til de underskønne højder, som f.eks. de indledende ”Jeg sætter min hat som jeg vil” og ”På den vej hvor du bor” lægger op til.


Der er altid en balance i mellem det pæne og hyggelige, og det for pæne og kedelige. Den balance holder de heldigvis på positiv siden det meste af albummet igennem – og kun balladen ”Forårskuller” og til dels ”Kærlighed” (der ellers starter skønt og tempofyldt i overhalingsbanen i det første minut, men så går i stå) giver minder om den der bordm/k, der er så trist et selskab, at både mad og tænding automatisk bliver kold.

Til gengæld er der masser af varme i ganske nævneværdige numre som det eneste nyskrevne nummer ”Croonerens sang” (Nikolaj Bentzon), ”Forelsket i København” og ikke mindst i en særdeles berigende og groovy version af ”Alley Cat”. Et nummer hvor Nikolaj Bentzon igen tager en hovedrolle, som han i øvrigt – momentvis sammen med Peter Marott – altså gør med frækhed og stil i sti spil pladen igennem. Når det er sagt skal hatten naturligvis også løftes for Doky og Lillienskjold, der som rytmegruppe hele tiden sørger for at alle kommer godt og pænt hjem.

Det siges jo man skal gemme det bedste til sidst, men på dette album indtræffer højdepunktet allerede som det fjerde nummer ud af 11 – der samlet efterlader en spilletid på godt 38 minutter. Joachim Knop har sat dansk tekst til den gamle Nat King Cole klassiker ”L-O-V-E” – og bliver her til ”E-L-S-K” – fremført med en swingende dugfriskhed og et kærligt drive, som man kun kan knuselske.   

Kan det blive for meget af det gode – læs det pæne, hyggelige og høflige – ja, det vil en del nok mene. Jeg vil nu tillade mig at mene det modsatte. Ikke mindst når det som her er baseret på så høj musikalsk kvalitet og så gode råvarer som på dette album. ”Fortællinger fra en jazztid – Evergeens på dansk” er således en ren nydelse – men næste gang må der altså godt være bare lidt mere smuds og lidt flere frækheder i ånd og på stemmebånd.

Udgivelsesformat: LP/CD/digitalt
Udgivelsesdato: 29.0520
Label: Skriv herRDM – Joachim Knop
Genre: Vokal-Jazz

Leave a Replay

Udgivelsesformat: LP/CD/digitalt
Udgivelsesdato: 29.0520
Label: Skriv herRDM – Joachim Knop
Genre: Vokal-Jazz
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll to Top

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.