Navnet John Garrison siger måske ikke mange så meget. Men bag navnet gemmer sig en eftertragtet herre, der både som sangskriver, producer og bassist, har arbejdet sammen og spillet med stjerner som Ed Sheeran, Christina Aguilera og Robbie Williams. Udover det imponerende samarbejde med alverdens store stjerner, har Garrison et par soloalbums på CV’et, og er nu klar med sit tredje med titlen ”Extinguisher”.
Som Garrison selv udtaler, og titlen antyder, er albummet fuld af statements og politiske budskaber. Og med titler som ”Last Days In Paradise”, ”We Forgot How to Love” og ”Rot In The Basement” ligger han ikke skjul på, at albummet er skrevet i en tid, hvor verden på mange måder står i flammer, og at vi som individer ikke kan slukke de mange brande. Vi er nødt til at stå sammen, hvis vi skal redde verden. Med disse udtalelser, der stammer fra John Garrisons eget pressemateriale, in mente åbner albummets univers for alvor op for noget stort. På forunderlig vis fusioneres lyrik og musik i en helhed, der på en gang indeholder dystopi og utopi, sorg og glæde, håb og fortvivlelse, og meget andet.
Selvom der er mange store ord at bruge om ”Extinguisher”, er det lettest bare kalde det et gennemført godt og ekstremt velproduceret album. Det indeholder både lækre musikalske detaljer og storladent brug af musikkens endeløse muligheder. Det indeholder lyrik, der i alt sin simpelhed knivskarpt skærer ind til benet af det, Garrison har på hjerte. Oveni alt dette er Garrison en formidabel sanger med en stemme der både rummer et nærvær og en vrede, der smukt formidler lyrikken og fuldender det musikalske udtryk.
Alt ovenstående har vi haft mulighed for at opleve med albummets to singler ”Blissfully Ignorant” og ”The Revolution Is Just Waitng a Name”. Begge numre, der giver et meget præcist indtryk af, hvad der kan ventes af resten af albummet. Det sagt, er der stadig masser af godt nyt i de resterende otte numre. For selvom albummet som helhed til tider kan virke lidt monotont, formår Garrison at levere ti numre, der hver især illustrere en multikunstner, der både kan sit musikalske håndværk og samtidig har sig selv og hjertet med.
Da verden lukkede ned, stod John Garrison på scenen i Hamborg og havde en verdensturné planlagt. Lad os håbe, at den verdensturné snart bliver til noget. For med en kunstner som Garrison og et album af dette format, er det svært at forestille sig, at en koncert ikke bliver en storslået oplevelse udover det sædvanlige.