Tilbage i start 90’erne var amerikanske Jonatha Brooke en del af duoen The Story, der nåede at udsende to album. Derefter fristes jeg til at sige at resten er historie. En god historie. For i 1995 udsendte Jonatha Brooke så hendes første soloalbum ”Plumb”, der straks vakte verdensomspændende opmærksomhed hos det mest aktive og nysgerrige segment af lyttere.
Siden har den nu 59-årige Jonatha Brooke været en af de sangere og sangskrivere, der i bredde kredse verden over har været fulgt af en loyal fanskare, og som samtidig har nydt en stor kollegial respekt og anerkendelse. Hun har bidraget med et par håndfulde album yderligere, sange til flere Disney Film, og hun underviser på Masterclass niveau i sangskrivning.
En af dem, der har været fan og fulgt med hele vejen, er Kent Olsen, der selv i 90’erne optrådte på de store scener med Marie Frank, og siden har spillet med eller produceret for navne som Poul Krebs, Kristine Blond, Joan Osborne og Martin Sexton, samtidig med at han også er en efterspurgt lydmand. En alsidig herre med mange talenter.
Og er man dygtig og modig nok, så sker det af og til det, at drømme går i opfyldelse. Således sad Kent Olsen nu bag trommerne i et til lejligheden sammensat band, da Jonathan Brooke en lidt ustadig onsdag sommerdag var en del af Roots & Jazz programmet på Balders Plads i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival.
Med på scenen var Brookes sædvanlige guitarist Sean Driscoll, og så Kent Olsen s faste rytmesektionsmakker Morten Jay.
De havde haft et par øvesession inden, hvoraf Kent Olsen efter koncerten betroede mig, at den første session mildt sagt ikke var en af dem, hvor det spillede. Anden session gik bedre, og blev det helt rigtige afsæt til en koncert, hvor alt så til gengæld gik op i en højere enhed, samtidig med at solen igen meldte sin ankomst på ellers grå, våd og blæsende dag. .
Der var ikke overraskende mødt masser af publikum op, herefter en del kollegaer fra branchen, der ligesom Kent Olsen længe havde været fan. For er du selv noget ved eller med musikken, så er det ikke svært at høre at Brooke, som sangskriver har noget ekstraordinær kant og karakter.
Hendes udstråling og optræden er fyldt med liv og en let underspillet kraftfuldhed. Man fornemmer en artist, der i den grad hviler i sig selv, og har masser at have det i. Vokalmæssigt kan hun lyde lidt som en god blanding af Alanis Morissette og Sheryl Crow, mens hun musikalsk er en både sofistikeret og stilfuld blanding af stemningsfuld folk, melodisk pop og roots-rock. Samtidig er der altid garanti for vid, bid, humor og holdbarhed i teksterne.
Også mellem numrene underholder Brooke gerne med små gode historier – om f.eks. Woody Guthrie i oplægget til ”Touch me” fra det mesterlige 2008 album ”Works”, der er baseret på Guthrie tekster eller skitser – og hun kommer også med en opfordring til folk med de rette forbindelser om lige at få gjort John Mayer opmærksom på fornuften i at indspille en version af hendes betagende ”Because I Told You So”. Et af tre slidstærke numre på sætlisten, der oprindeligt er at finde på hendes andet album ”10 Cent Wings”.
I det hele taget kommer hun godt rundt i bagkataloget, og de gamle fans bliver også forkælede med fantastiske udgaver af ”Inconsolable” og ”West Point” fra debutalbummet, og indledningsvist af ”Linger” og ”Red dress” kendt fra hendes kommercielle gennembrudsalbum ”Steady Pull” fra 1999 .
Hele 90 minutters gratis koncert bliver det til, inden der afsluttes med et minderigt punktum i form af ”So much mine”. Brooke er den type artist, der alene ved sin tilstedeværelse løfter dem hun omgiver sig med. Koncerten var en helstøbt holdindsats, der var baseret på en høj grad af håndværksmæssig professionalisme og ikke mindst en sangskat, der er stærkere end de fleste andre sangskrivere.
Still playing with fire, sang hun i et af sættets stærkeste numre ”Taste of Danger”, der nærmest havde noget Bonnie Raitt aura over sig, mens det skinnede om kap med solen.
Jo, tak – Jeg kan ikke sige det mere præcist. For der var nemlig masser af ægte tænding i luften, og efterfølgende emmede pladsen af en tydelig glæde og taknemlighed fra publikum over at få sådan en form for ‘gode vibrationer med krummer i’ oplevelse med hjem.
