”Hvorfor er her ikke flere mennesker?” sagde min ledsager, og kiggede sig undrende rundt i salen, hvor der vel maksimalt var 50 publikummer, der havde indfundet sig, da de første toner af vellyd fra Kajsa Vala og kompagni ramte øregangen. Hun havde selv først for nylig opdaget Kajsa Vala og hendes fantastiske katalog af sange, men var da overbevist om at en artist af den kaliber, da måtte spille for fyldte sale over alt.
Det publikum der var, var til gengæld helt tydeligt dedikerede følgere. Da Kajsa Vala fortalte hun aldrig havde været i Brøndby før, lød det fra flere blandt publikum ”Det har vi heller ikke”. ”Er det slet ingen fra Brøndby her i aften” lød det derpå fra Kajsa, der fik en enkelt respons fra salen ”Jo, det er jeg”.
Så var den intime stemning ligesom lagt, og Kajsa Vala var klar til at fejre sin fødselsdag med et sæt, der fik lov til at tage alle virkemidler i brug, og naturligvis også indeholdt en spontan fødselsdagssang fra publikum undervejs.
”Ja, jeg har lovet at fortælle lidt om sangene” indledte hun, og det gjorde hun så på sin egen underspillede og introverte facon, i en fornøjelig ping-pongende dialog med resten af bandet og med publikum.
Historierne var mange og personlige, og Kajsa kom vidt omkring, hvilket notesblokkens stikord; jantelov, hjemve, uldsokker, hvidvin, forældres pladesamling, serien ’normal people´, farmors hænder, og hjemve – vel ganske udmærket afspejler.
”Jeg er vidst født i mol” sagde hun undervejs reflekterende over det melankolske udtryk, som mange af hendes sange rummer især på tekstsiden. Til gengæld rummer hendes musik, så masser af luft, lys og ikke mindst harmoni. Og er man til fuldfede vokalharmonier, så var man på rette tid og sted. Wauw, de sad lige i skabet med hjælp fra alle fire på scenen.
Der var ikke meget Fleetwood Mac dramatik i samspillet imellem ægteparrene Kajsa Vala/Anders Thorborg og Nis Nørgaard Hybel/Astrid Steen Noringriis – tværtimod gnistrede det af positiv energi og lutter god karma.
Koncerten her i Brøndbyøster var tredje stop af fire på første del af det, der er lanceret som en akustisk ”Helt tæt på” tour, der er uden den faste bassist Kristian Hybel. Mest af alt fordi idéen til denne tour blev skabt af den musikalske magi, der blev skabt, da de to par under Corona pandemien ofte bare mødtes, og lod musikken vise vej.
Ændret set-up
Men Kajsa elsker sine guitarer, og havde ikke kunne fravælge nogle, så der var hele fem akustiske, en dobro og en elektrisk guitar med. Så set-uppet var blevet ændret lidt, og der kom både glød, tænding og guddommelig ro i løbet af de kommende 100 minutters koncert.
Bassen var endda også sneget sig med på tour, uden nogle helt havde fortalt det til Kristian Hybel – storebror til Nis Nørgaard Hybel. Men det instrument håndterede Nis så ganske glimrende, når han ikke lige var optaget af at bidrage på guitar, kor, keys eller leadvokal.
Jo tak, det er musikere på øverste niveau, som vi har at gøre med her. Som en helhed løfter de med hver deres i flok, i visheden om at de i Kajsa har et ubetinget ES, der skal spilles med mellemrum. Som f.eks. da hun fik lov at spille sig helt ud i en cirka 4 minutter afsluttende lang guitarsolo i nummeret ”Prodigal Son”. En solo, der havde ALT. Det rå, det fine, finesserne, pauserne, det uforudsigelige, det impulsive. Kort sagt så mesterligt, at jeg begyndte at spejde efter et bedetæppe, for man kunne simpelthen ikke bede om mere. Men det fik vi, for vi var rent faktisk på dette tidspunkt heldigvis stadig kun cirka halvvejs i sættet. Og det selvom der allerede var leveret fra toppen af ’Best of’ listen i form af numre som ”Curtain Fall”, ”Silver Lining”, ”Norman Rockwell” og ”Let the Dust Fall” – for ikke at tale om det straks fængende nye nummer ”Bleeding Out”.
Efter den lange solo overlod bandet scenen til Kajsa Vala alene for at hun akustisk kunne hylde en af hendes egne store helte – Joni Mitchell, der netop er fyldt 80 år.
Kajsa’s version af klassikeren ”A Case of You” fra Joni Mitchell albummet ”Blue” var tæt på fortryllende i en enkel med samtidig varm version, der næsten gjorde en helt tør i halsen, mens blodet begyndte af løbe lidt hurtige, mens omkvædet virkelig indkredsede livets (vid)underlige ramme ind;
Oh, but you are in my blood
You’re my holy wine
You’re so bitter
Bitter and so sweet
Oh, I could drink a case of you, darling
Still I’d be on my feet
I would still be on my feet
Sådan! Og et tankevækkende bevis på, at den stafet Mitchell før eller siden frigiver ligeså vel kan blive samlet op af Kajsa Vala, som af Brandi Carlile, Cat Power, Jewel eller hvem vi nu har stående i arvefølgen.
Som fortolker, som sanger, som guitarist, som sangskriver er Kajsa Vala ubestridt allerede på internationalt niveau, samtidig med at hun evner at indflette den nordiske tone og mørke melankoli.
Ændringer i sætlisten
Smukt, rørende, og til tider helt vidunderligt. Ikke mindst næstsidste nummer ”Your Train” – titelnummeret fra hendes ’hemmelige’ debut album fra 2010. En sang til hendes farmor, der altid vinkede farvel på alle mulige skøre måder når de tog afsked, så selvfølgelig blev det udgangspunktet for sangen, at de til begravelsen af farmor vinkede til kisten helt i hendes ånd.
Den sang må meget gerne blive på sætlisten længe endnu, selvom det også fra scenen blev afsløret at Kajsa er ret impulsiv i forhold til netop sætlister, og meget kan ændres i sidste øjeblik.
Det var også sket i dag, og det endte også med at et par sange måtte lade livet, fordi bandet efter 14 numre simpelthen havde spillet over tid.
Tilbage sad vi med resultatet af en LIVE oplevelse når den er bedst. Musikalsk kvalitet leveret autentisk og ærligt fra øverst mulige hylde, og præsenteret underholdende og nærværende med selve nuet for øje. Det bliver næppe meget bedre end det her, og det bliver næppe heller helt sådan. For når Kajsa Vala på søndag den 26. november 2023 spiller for et tæt på udsolgt Hotel Cecil i København, så er det med garanti med en anden sætliste som udgangspunkt.
Blot vil jeg håbe at det afsluttende nummer ”Hurricane” kunne indikere, at der nu kommer lidt vind i sejlene i forhold til den folkelige kendskabsgrad omkring Kajsa Vala. En dansk artist af den kaliber må kunne ramme nok musikinteresserede mennesker til at kunne fylde alle store kulturhuse, Århus Musikteater, Store Vega etc. Ellers er der da noget galt. Ikke med Kajsa Vala, men med dansk musikformidling.
Er du enig, så RÅB OP, spred budskabet, for verden har da mere end nogensinde brug for fred, kærlighed og Kajsa Vala!
