Hvis musikhjertet normalt banker lige lidt ekstra til lyden af navne som Mary Gauthier, Claudia Scott, og Lucinda Williams, så er det nok en idé at afsætte lidt tid til at lytte godt efter det nye album fra amerikanske Kalyn Fay.
Denne skribent kendte hende desværre ikke i forvejen, selvom hun rent faktisk debuterede tilbage i 2016 med det ligeledes markante album ”Bible Belt”.
Der udkommer, så også (måske for) meget i genren, og langt fra det meste tåler med rimelighed sammenligning med det niveau, som de førnævnte navne befinder sig på – det i såvel det vokale udtryk, som i det sangskrivermæssige aftryk. Efter at have hørt Kalyn Fay på repeat repeat repeat tre dage i streg, er denne skribent nu ret sikker i sin sag!. Fay er et rendyrket fund, hvis man holder af den helt klassiske og autentiske americana/roots genre – og så har hun en glød og en varme i hendes stemme, der gør at man lytter.
Sammen med producer Jesse Aycock (Hard Working Americans, The Secret Sisters) og et kompetent hold af musikere har hun på ”Good Company” skabt et album med lutter stemnings- og længselsfulde sange, der nok passer perfekt, som soundtrack til en regnvejrsdag, men som omvendt ikke bare kan sættes i bås. Dertil er der trods alt for mange musikalske lag og farver i spil.
Allerede fra åbningsnummeret – der også kan titulere sig som titelnummer – føler man sig i godt og sikkert selskab. Den musikalske ledsagelse rummer undervejs hele den klassiske instrumentpakke for genren – I ved nok – den fede orgellyd, de velklingende vokal harmonier, og de veldoserede anstrøg af pedal steel, lap steel, Dobro, elektrisk guitar, harmonika etc.
Men mest af alt, er hun hørbart en stærk og historie fortællende sangskriver, der kan skabe billeder, og som med hendes betagende, behagelige, og varmblodig stemme – med den dejligt mørke glød – synger direkte ind til det åbne musikhjerte. Og når der skrues lidt op for tempoet itredje nummer – det Tom Petty pulserende ”Highway Driving” – ved manallerede, at man bare vil køre med hele vejen hjem.
Turen varer 47 minutter fordelt på 11 numre – uden bump på vejen – og de fleste sange tatoverer sig hurtigt og smertefrit ind under huden – ikke mindst sange som ”Baby, Don’t You Worry”, ”Come Around”, Faint Memory” og afslutningsnummeret ”Dressed In White”.
Kalyn Fay var en del af den netop afsluttede ”The House of Songs” workshop på Samsø, som havde Poul Krebs og Anna Krebs som værter. Denne skribent hørte her en helt ny sang – som hun havde skrevet med Oliver Mønster og Ingeline Kuhr. En sanselig og smuk duet til duggede dage – og en sang, der uden mindreværdskomplekser sagtens kunne stille sig til rådighed for alle, der leder efter det næste ”A Star Is Born” klingende hit.
Side 33 vil vente spændt på at det nummer forhåbentligt springer verden i møde, og indtil da nøjes vi gerne med de foreløbig to formidable Fay udgivelser, der allerede findes.
