Vil man i disse tider høre en rigtig god Århus historie, så er det nok byens musikscene man skal have ørerne rette hen imod.
Ikke mindst byens jazz (og det der dufter i den retning) scene sprudler af liv og talentmasse, og så en masse musikere, der med erfaringens snilde og en evig nysgerrighed hele tiden bygger til, og lægger på.
Et af de bedste eksempler er det grænsesøgende bigband Aarhus Jazz Orchestra, der består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene. De har gennem årene arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Kurt Elling, Eliane Elias, Randy Brecker, John Scofield, Peter Erskine, Jamie Cullum, Melody Gardot med flere.
Det er dog måske i virkeligheden når de virkelig boltrer sig i egne rækker, her på hjemmebane, at de virkelig træder i fuld karakter.
Det hørte man f.eks. på den opsigtsvækkende udgivelse ”Dance macabre” (2020) skabt sammen med Bjørn Svin, Signe Bisgaard og Ida Nørholm. Året efter imponerede de i samarbejder med Claus Waidtløw på ”The Seasons”, og med Girls In Airports på ”Leap”. Sidste år var det så på udgivelser med Kalaha og I Think You’re Awesome, at de virkelig satte aftryk og gjorde indtryk.
Først og fremmest kan de deres håndværk på et højt internationalt niveau, samtidig med at de evner både ’the swing’ og den mere uforudsigelige ”the thing”.
Nu har de kastet sig ud i et samarbejde med sanger og komponist Karmen Rõivassepp, der debuterer som bigband arrangør med udgivelsen ”Ambivalence”. Den opgaver er mere end bestået, ikke mindst fordi hun har givet orkestret nogle frie rammer, der også rummer plads til improvisation.
Karmen Rõivassepp – der er født i Estland i 1993 – er da også allerede en ganske erfaren komponist. Hun har flere stærke album i eget navn bag sig – senest ”Breathe” (2021), der for alvor fastslog, at den i Århus bosatte sangerinde, var en sand gave til hele den danske – eller måske rettere – nordiske vokaljazz scene.
Resultatet af dette samarbejde, der tager udgangspunkt i Karmen Rõivassepp’s egne kompositioner, er den slags ulmende album, der fordrer både tid og opmærksomhed, men så får du også en masse igen. Det er således et album, der kræver noget af lytteren, selvom det nu på intet tidspunkt bliver hverken anmassende eller avantgarde – tværtimod tages du undervejs ind i nærmest ambient lydunivers.
Der er så meget omskiftelighed i stemninger og så meget indhold i musikken, at du i den grad får fornemmelse af at være på en inspirerende sightseeing tur i jazzmusikkens fascinerende kringelkroge, der både rummer tusmørket og lysindfaldene.
Det sidste især i den smukke, dragende – og ganske enkelt arrangerede – ”Hidden in the melody” – hvor Karmen virkelig viser hvorfor hendes vokal ofte omtales som et ekstra instrument.
En stemme som jeg særlig fænges af når hun synger på modersmålet, som hun gør det på albummets åbnings- og afslutningsnummer. Et album, der indeholder syv numre på godt 38 minutter, hvilket er helt rette omfang af denne delikate jazzmenu, der byder på både det forventelige og de lidt overraskende ingredienser undervejs.
Til tider er det Orkestret – eller solister derfra, der virkelig imponerer – ikke mindst i titelnummeret. Samlet hørt er det skiftevis dramatisk, skrøbeligt, dulmende, spændstigt – og generelt bare dejligt varieret. Og så er det langt fra ’kun’ et album for de lyttere, der har hang til vokaljazz eller bigbands.
Ikke alle albummets numre er måske enkeltvis lige minderige – og albummets længste ”I Was Just Asleep” forbliver trods fine musikalske indspark undervejs faktisk lidt uforløst.
Det står ihvertfald i skyggen for albummets måske kompositorisk stærkeste og mest levende nummer – det instrumentale ”Metropol”, der åbner via sublimt samspil mellem Mads Bærentzen’s smukke klavertoner, den årvågne blæsergruppe og den groovy rytmegruppe, og siden bare folder sig ud over mere end seks minutter. Simpelthen et lille mesterværk, der ganske godt afspejler meget af det som Karmen rent faktisk vil med hendes album.
”Forestil dig stående med den ene fod i den mest fredfyldte, uberørte natur og den anden midt i en støjende og pulserende by, uden at du kan beslutte dig for, hvor du hører til.
– Karmen Rõivassepp
De følelser, som denne slags frem-og-tilbage fremkalder, er selve kernen i Ambivalence.”
Den kerne er værd at dykke ind i. Det gøres lytteværdigt her i albumformatet, og kan også opleves live i den kommende tid, hvor konstellationen afholder tre release koncerter fra den 8.februar til 10. februar i DR koncerthuset, Musikhuset Århus, og Kulturhuset Kappelborg i Skagen.
Vil man opleve Aarhus Jazz Orchestra i internationalt selskab, så optræder de den 9. juli sammen med Curtis Stigers i Musikhuset Århus.
