Spillestedsleder Ib Jensen var både spændt, glad og fortrøstningsfuld, da han fra scenen bød velkommen til den første koncert i Baltoppen siden COVID-19 nedlukningen.
Han kunne efterfølgende konstateret at de lige i underkanten af 100 tilskuere fulgte de anviste retningslinjer til punkt og prikke – og nød de forudbestilte drikkevarer til cirka 90 minutters varieret og varmblodig musikalsk underholdning.
Først på scenen var det 18 m/k store lokale vokalkor VoiceZone, som havde været beriget og begunstiget af at Katharina Baetz Rubin havde overtaget roret, da de pludselig stod uden en korleder.
Trods nedlukning af de sædvanlige øvelokaler pga de velkendte Corona regler og restriktioner fik Katharina sørget for at der frem mod denne specielle koncert i Baltoppen – alligevel blev øvet udendørs – uanset vejr og vind – og i to opdelte hold.
Og at øvelse gør mester, fik man da igen bekræftet, for langt hen af vejen leverede disse ”glade amatører” en ganske professionel og sikker vokal indsats i deres syv forskellige fortolkninger (med ‘backtrack’ på de seks) af ganske forskellige kunstnere – f.eks. Justin Timberlake/Chris Stapleton, Marie Key og Carpark North.
Der var da nogle vokale udsving og bøffer hist og pist, men ikke mindst fortolkninger af de nævnte kunstnere gjorde indtryk. Først åbningsnummeret ”Say Something”, og siden ”Uden forsvar” og ”Shall We Be Grateful” understregede og overbeviste om at man så sandelig skal være taknemlig når nogle evner at lave et arrangement, der virkelig kan løfte en sang nye steder hen.
Det stemningsfulde højdepunkt blev leveret ved korets anden sang, da de ganske overraskende havde hjemtaget en sang fra en tur, hvor de havde optrådt på Færøerne – og fortolkede ”Going Home” af den talentfulde sangskriver Marius Ziska til absolut ære og værdighed. Efter 35 minutter overgik Katharina fra at være dirigent og korleder til at være frontfigur sammen med hendes sublime band og fire ekstra korsangere, foruden at Voice Zone blev på scenen og var med på halvdelen af de efterfølgende 12 numre.
Hovedvægten var naturligvis lagt på de ti numre fra det stadig friske og forrygende comeback album ”The Journey” fra sidste år, som var indspillet med det band, der her var på scenen. Bandet – bestående af Steen Kyed på guitar, Henrik David Mikkelsen på keys, Jesper Nørlev på percussion, Jesper Lind på trommer, og Jon Bruland på bas – spillede som ventet tight og stilsikkert uden af stjæle billedet – om end både Henrik David Mikkelsen og ikke mindst Steen Kyed – især på den elektriske guitar – fik sendt nogle signifikante soloer afsted, der landede langt ud over scenekanten.
I front sang Katharina – som den soul dronning hun bare er – og som man kun kan have lyst til at lette på hatten for. Dels for hendes evne som underviser og korleder, men ikke mindst for hendes egen evne til at lade sjælen indfange i hver en tone, hver en frasering, og i øvrigt for hendes små oplivende filosoferende fortællinger imellem numrene – og forsøg på alternativ inddragen af publikum.
Det meste skinnede her indenfor på denne ellers regnvåde aften – om det var gude smukke ballader som ”Embrace” og ”Miss My Babe” eller om det var de mere tempo prægede numre, som ”How was that day” og Hey Love”, der i en mere kvalitetsbevidst verden, som en selvfølgelighed ville være blevet sikre hit for mange flere.
Samarbejdet med VoiceZone fungerede upåklageligt og blev i den grad forløst i aftenens næstsidste numre ”You Got My Love” – som ikke fik folk op fra stolene – for det måtte de ikke – ligesom de ikke måtte synge rigtigt med – men det fik i hvert fald masser af usynlige glade musiksjæle til at danse rundt i lokalet og ansigter i alle aldre til at lyse op i store glade smil.
En dejlig oplevelse – som nok skal blive gentaget – men hvornår vides i disse tider bare ikke – hvor jo alene antallet af mennesker på scenen sætter jo sine naturlige begrænsninger.
