”Ingen ved, om der kommer en ny pandemi i morgen. Det vil jeg bare lige minde jer om,” sagde Katinka Bjerregaard mod slutningen af sin koncert på VoxHall torsdag aften og opfordrede folk til at gå ekstra meget amok til de sidste par numre. Forårets komme havde inden koncerten spøgt i den lune aftenluft – og ligesom man hvert år bliver overrasket over, at nu kommer det gudhjælpemig igen, er det stadig overvældende at kunne gå til koncerter igen. For eksempel med Katinka Band på en torsdag aften Aarhus.
Kvintetten lagde ud med ”Elastik” fra det nye album ”Ekstremsport”, der landede i februar, og det inderlige nummer fungerede udmærket som åbner. Katinka Bjerregaards vokal fremstod både kraftfuld og skrøbelig – og det er netop i spændingsfeltet mellem de to poler, at hun for alvor har fundet en særegen stemme. Her brugte hun den til at få os til trække vejret en ekstra gang. Og det fik vi brug for.
For Katinka Band – og dets publikummer – var ustyrligt veloplagte. Allerede på aftenens tredje nummer, ”Luftballon”, var der dømt fællessang, og Katinka Bjerregaard kvitterede med at gå på knæ på kanten af scenen og kigge dem på første række i øjnene.
Og så fra fællessang og øjenkontakt på ”Luftballon” til et lille humoristisk indslag på ukulele, nummeret ”Luftmadras”, der sendte en spydig stikpille af sted mod mangt en mansplainer:
”Du griner af din egen vits, mens du holder en hånd på mit lår.”
Det meste af publikum grinte. Andre råbte ”Fuck ja!”. Og det indrammer meget godt Katinka Bjerregaards evne til at inddrage humor i sin musik. Hendes tekster er morsomme, ja, og det er jo altid skønt, men de er også sylespidse.
Katinka Bjerregaard var fremragende i spotlightet, men det klædte hende og koncertoplevelsen, at hun indimellem delte lidt ud af det til sine absolut kompetente medlemmer. For eksempel på ”For Meget”, hvor vi blev mindet om, at det altså var Katinka Band, vi var til koncert med, da guitarist Simon Ask gik et par skridt frem på scenen og møjsommeligt foldede en lang, smuk og fuldstændig uimodståelig guitarsolo ud i nummerets outro.
Både fællessang, satiriske indslag og langstrakte guitarsoloer er skønne, men Katinka Band er allerbedst, når de virkelig rammer bredt og nærmest bliver folkelige. Som på deres ekstremt vellykkede fortolkning af Sort Sols ”Let Your Fingers Do The Walking”, der i Katinka Bands version hedder ”Lad Dine Hænder Vandre” og selvsagt fik kærestepar til at holde om hinanden, læber til at mime sagte med og kroppe til at svaje let fra side til side. Eller på ”Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse”, hvor vi alle kunne blive enige om at danse på livet løs, selvom vi lignede lort, mens vi gjorde det. Og selvfølgelig på ”2000 Meter I Frit Fald”, hvor vi alle var, hvor vi skulle være. På VoxHall, torsdag aften i det spæde forår, med Katinka Bjerregaard ved roret, naturligvis.
Katinka Band slutter deres forårstur i næste uge med to koncerter i hovedstaden. Den 31. marts gæster de Store Vega . Her er der UDSOLGT, men dagen efter den 1. april spiller de i Amager Bio, hvor der i skrivende stund stadig er ledige billetter.
