KEB’ MO’ – Amager Bio – CJF – 09.07.19

Keb mo

Fotograf: Pressefoto

"Yderst underholdende og fornøjelig aften med en ægte ener"

“Kevin Moore, Kevin Roosevelt Moore står der i mit pas, men mit rigtige navn er Keb’ Mo'”. Så var dét på plads. Og den ost folk får på deres madkuponer i USA bliver kaldt “welfare cheese” eller “government cheese”, det udtales “gov’ment cheese”. Så det var det, vi sang, “gov’ment cheese”, da vi i aftes i et udsolgt sal sang med Kev.. Keb’ Mo’ på hans “Government Cheese”.

Yderst fornøjelig aften med den høje, tynde bønnestage af en California gentleman, bluessanger, guitarist og entertainer af Guds Nåde. Musikalsk, helt igennem tilfredsstillende aften med Keb’ Mo’ solo og et udsøgt udvalg af sange fra hele den 25 år lange karriere, inklusive flere fra det helt ny album, “Oklahoma”. Men det vil være Keb’ Mo’s evner som entertainer/underholder, jeg vil huske koncerten i aftes længst for. Keb’ Mo’ havde sit publikum i sin hule hånd fra første sang til sidste ekstranummer, og brugte så få og enkle virkemidler som: en termoflaske, en guitar-roadie og anekdoterne og kommentarerne mellem numrene.

Termoflasken var til at drikke af. Går ud fra, at der var vand eller te i den. Havde det været noget stærkere, ville Keb’ Mo’s lange ben have ekset under ham mod slutningen af koncerten. Jeg kan ikke vide, om det var indstuderet eller bare en vane, ligesom Niels Hausgaard og hans evige stemmen guitar, men låget til termoflasken blev mange gange skruet løs, så Keb’ Mo’ kunne få sig en slurk halvvejs inde i en sætning, eller lige skulle til at spille. Jeg tror Keb’ Mo’ må have arbejdet en del med at bruge termoflasken ,som et element i sin formidable timing, bevidst eller ubevidst, who knows?.

Og så var der guitar-roadien, der pænt sad på spring ved Keb’ Mo’s guitarer ude i scenekanten, når han ikke lige havde fået besked af chefen på siden om at rejse sig op og klappe for. Det spil, guitar-roadien, guitarerne og Keb’ Mo’ havde kørende med hinanden, udløste en masse moro hele koncerten igennem. Ligesom Keb’ Mo’s underspillede og lavmælte ( på engelsk ville det hedde, at han er “soft spoken”) snakken med sig selv og publikum.  “Why do you whisper?” lød det midt i koncerten ude fra én i salen. “Because I’m talking to myself”, replicerede Keb’ Mo’ og fik resten af aftenen en masse sjov ud af at veksle mellem at tale højt og klart og mumle lidt for sig selv…men så det alligevel var til at opfatte og forstå, hvad han mumlede.

Lad mig rekapitulere, så ingen tror, at Keb’ Mo’ Hausgaard’ede sig gennem aftenen: Udover alt det underholdende mellem numrene var både Keb’ Mo’s sang og guitarspil…og hans sange…fuldstændig eminent. Dejlig, sjov aften, hvor Mike Andersen, ligesom Keb’ Mo, aldeles solo, åbnede med en god halv times forsmag på de solo-shows i kølvandet af “One Million Miles”-albummet, der kommer på turné i efteråret. Lovende, meget lovende…og måske Mike Andersen i aftes fik luret Keb’ Mo’ et entertainertrick eller to af!

Keb’ Mo’ spillede sidst i Danmark på Midtfyns Festivalen tilbage i 1997. Lad der ikke gå 22 år igen, før vi får den i dag 67-årige Keb’ Mo’ tilbage på et eller flere danske spillesteder. Han er en ener.

Kurt Baagø

Kurt Baagø

Leave a Replay

  • Kun kr. 33 pr. dag for en reklameplads her på siden!

  • Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.