Midt i maj udsendte Kira Skov albummet ”Spirit Tree” – der blev til i et forsøg på at bryde den følelse af isolation som lockdown tilstandene medførte, da corona pludselig ramte hele verden.
Kira Skov følte en trang til at række ud med sin musik, mod musikere og sangere, hun enten har arbejdet sammen med, kendte eller beundrede, for sammen med dem at skabe mening i en ellers meningsløs tid. Det blev der altså et vellykket duet album ud af, som der her den 5. juli var arrangeret en dobbelt release koncert for på det velfungerende spillested Bremen Teater. Side 33 var til stede i en udsolgt sal til dagens anden forestilling.
Albummet, der indeholder duetter med så prominente udenlandske artister som Jenny Wilson, Mark Lanegan, Bonnie Prince Billy, John Parish, Bill Callahan, Lionel Liminana samt danske Mette Lindberg, Marie Fisker, Stine Grøn og Steen Jørgensen har modtaget masser af international opmærksomhed og rosende anmeldelser. Men hverken de nævnte udenlandske artister eller Steen Jørgensen var nu blandt dem der stod på scenen denne aften. Men ærlig talt, og måske underligt nok var de ikke savnet en eneste gang i løbet af den 1½ time lange koncert. Alternativerne var nemlig mindst lige så gode – ja, til tider ærlig talt bedre. Ihvertfald i selve det levende nu.
Vigtigst af alt stod Kira Skov forrest – med smil, glimt i øjnene, glød i stemmen og noget lettere i bevægelserne end længe set – omgivet af hendes fantastiske hold af musikere – Silas Tinglef (trommer, guitar), Oliver Hoiness (guitar), Anders ’AC’ Christensen (bas), Nikolaj Torp (keys) og Maria Jagd (violin) og undervejs blev de så suppleret af Mette Lindberg, Marie Fisker, Stine Grøn, Teitur og M. Rexen som gæstevokalister.
Koncerten åbnede med at bandet stille og enkeltvis gik på scenen til båndede toner af ”Lenny’s Theme”, der på (for)underlig vis lukker ”Spirit Tree” albummet. Herefter blev ”We Wont’t Go Quietly” – åbningsnummeret fra ”Spirit Tree” sendt afsted som et smukt og lovende statement for resten af koncerten med Teitur, som en vidunderlig velvalgt afløser for Bonnie ”Prince” Billy og med både Stine Grøn og Marie Fisker på kor.
Teitur blev erstattet af M. Rexen på det efterfølgende ”In the end”- der blev leveret i en ekstraordinær storslået version. Den altid videregående musikalske verdensmand M. Rexen viste igen igen igen nye sider af sig selv, og tronen som ’Crooner kongen’ herhjemme skal hverken Steen Jørgensen eller Claus Hempler nok føle sig så sikker på de kommende år, hvis dette virkelig var hans naturlige niveau.
I det hele taget var det vokale overskud næsten overrumplende stort denne aften. Det gjaldt også da Stine Grøn – et for mig ubeskrevet navn – indtog en af hovedrollerne på ”Pick Me Up”. Der var noget at rejse sig og råbe ”hurra” for – men jeg blev nu stille siddende i den gode stol , og nøjes med at notere mig et nyt navn at holde ørerne ude efter fremover.
Det var groft sagt international niveau hele vejen igennem. Teitur emmede sammen med Stine Grøn af sublim musikalitet og indlevelse da de sammen tryllebandt på en uovertruffen velplaceret udgave af ”Love is a Force” med tung bas fra ’AC’ og medrivende rå violin fra Maria Jagd, der spillede som var hun blevet vaccineret med en ’Hopla nål’.
Lyden i Bremen var som altid perfekt, og Teiturs vokal i ”Some kind of lovers” gjorde kun oplevelsen endnu federe. Der bør ikke være tvivl om at Teitur og Kira Skov har flere musikalske møder i sig fremover. Det var som at se et nyt Par nr. 7 i stilrent udbrud.
Kira Skov havde selv leveret råt, usødet, og med et sjælfyldt overskud som klædte hende ubestrideligt, og som har måtte kunne mærkes selv på bagerste række. Hendes afdøde mand Nicolai Munch-Hansen fik midtvejs i koncerten en smuk hilsen i form af en flot opbygget udgave af ”Spirit Shed” fra ”The Echo of you” – inden fokus igen var tilbage på sange fra ”Spirit Tree”.
I sidste halvdel af koncerten var det især Mette Lindberg, der bragte lyset ind på de fængende “Dusty Kate” og ikke mindst i ”Ode to the Poets” – der med vokal back up og unikke moves fra M. Rexen udviklede sig til et sandt festfyrværkeri af et finalenummer. Stående applaus. Stort set hele albummet præsenteret – som et værk, der virkede og voksede i virkeligheden – også når det var ”100 % danish made”.
Heldigvis var der mere af det gode – i form af tre ekstra numre. Først en flot udgave af folk-klassikeren ”First Time I Saw Your Face” udført i smuk harmoni af veninderne Kira Skov & Marie Fisker alene på scenen. Fulgt op af aftenens ubetingede højdepunkt – en fuld-band elektrisk, eksplosiv, energisk, skønt støjende udgave af ”I Celebrate My Life” (fra 2015 albummet ”May Your Mind Explode a Blossom Tree”). Så effektfuld som en hjertestarter – og med M. Rexen afslutningsvis helt nede i knæ efter en amokrus af berusende udtryksfuldhed i omkvædet, der blev sunget med en kraft som gjaldt det selve livet.
Det gjorde det dog ikke – men det beviste hvad livet har at byde en – når man tager ud og griber de musikalske gaver, der uddeles med rund hånd og høj kvalitet af så mange danske musikere og artister. Nogle af de ypperste var til stede denne aften – som fik sin afslutning med endnu en fin og dæmpet duet med to af aftenens altoverskyggende hovedpersoner Kira Skov og M. Rexen.
“The Spirit Tree” har næppe givet sit sidste skud.
