Koncerter i kulturhuset erstatter årets Tønder Festival

Tønder_Dag_2 (242)

Fotograf: Brian Selander

”Plan B rummer ganske blændende alternativer”

Selv om Tønder Festival 2021 er aflyst, så vil byen i dagene fra 20. til 29. august 2021 alligevel summe af musik, fællesskab og ægte Tønder-stemning.

Festivalledelsen har nemlig i dag præsenteret deres ”Plan B”, der indeholder masser af livemusik med både internationale og danske navne i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus i ovennævnte periode.

Flere af navnene har tidligere vist deres værd på festivalen – ikke mindst navne som Mary Gauthier, Delgres, Bjørn Eidsvåg – for ikke at tale om Dorthe Gerlach, Kira Skov og Niels Hausgaard – og så præsenterer festivalen nu et at de helt store navne fra den ligeledes aflyste 2020 festival – amerikanske Watkins Family Hour.   

Watkins Family Hour består af søskendeparret Sara og Sean Watkins, som også har arbejdet sammen i det populære grammy vindende band Nickel Creek, og begge har også fine velklingende soloalbum bag sig.

Som Watkins Family Hour har de udgivet to album, det seneste ”Brother Sister” udkom sidste år udelukkende med eget og nyt materiale, i modsætning til debutalbummet fra 2015, der udelukkende var coverversioner af f.eks. Bob Dylan, Gordon Lightfoot, Fleetwood Mac, og Grateful Dead.

Koncerter og aktiviteter finder sted i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus. Der er et begrænset antal billetter i salg på grund af de gældende restriktioner, og der skal købes billetter af minimum to stk. pr. ordre. Selve billetsalget åbner torsdag d. 24. juni 2021 kl. 10 via festivalen hjemmeside – tf.dk

Programmet er følgende:

Fredag 20. august – Sharon Shannon (IRL), Fara (SCO)

Lørdag 21. august – Calby (DK), Dorthe Gerlach (DK)

Søndag 22. august – Bjørn Eidsvåg (N), Hymns From Nineveh feat. Who Killed Bambi (DK)

Tirsdag 24. August: Offentliggøres senere

Onsdag 25. august: Film og foredrag – John Prine Hyldestkoncert fra Tønder Festival 2019 samt foredrag om John Prine med Andrew Hartvig Cranfield

Torsdag 26. august –  Mary Gauthier (US), Watkins Family Hour (US)

Fredag 27. august  – Delgres (FR) Michael McGoldrick, John McCusker & John Doyle (SCO/IRL/ENG)

Lørdag 28. August – Niels Hausgaard (DK), The Deep Dark Woods (US)

Søndag 29. august – Kira Skov sings Billie Holiday (DK) Dylan LeBlanc – solo (US)

Til koncerterne fra den 26.-29.08. vil man kunne høre otte nyere nordiske folk- og rootsnavne spille showcasekoncerter inden hovednavnene. Navnene de på otte bands/solister bliver offentliggjort senere.

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.