Det skulle jo ske, at der kom en ægte, anderledes og nytænkt festival. En festival – der med sit motto ”Fred, kærlighed og musik” godt nok skuler bagud, men spejler det i et fremadrettet og nutidigt lys. Noget der ikke bare lover godt for fremtidige festivaler af samme navn, men også for en kultur og medmenneskelighed fra en svunden tid, hvor man som mennesker kom hinanden ved.
Man behøvede ikke at være ret længe på festivalpladsen, der er placeret i en grøn park i et villakvarter lidt udenfor Stubbekøbing, for at få fornemmelsen af her er det den ægte vare og et gennemtænkt projekt. Jeg har aldrig selv været på Woodstock eller i Thy lejren, men jeg har hørt og læst meget om det, og i disse smukke omgivelser, med Grønsund i baggrunden, var det svært ikke at få øje på at Hippiekulturen og at blomsterbørns børn og børnebørn havde overlevet – og nu er i gang med at skabe deres egen historie. Der var en stemning af ’Make love not war’ og ’Peace love and harmony’ overalt fra fredag da pladsen åbnede til langt efter de sidste toner var forsvundet med vinden lørdag nat.
Der var hele 24 bands på plakaten – primært danske – og en god blanding af de gamle, de etablerede og upcoming. De var fordelt på to scener. Den lille og intime Amfi Scene lidt tilbage i anlægget og så på den store Plæne Scene centralt på pladsen. Publikum valfartede mellem scenerne, nogle med bare tæer og stole under armen. Alle i et kæmpe fest humør, kom de hinanden ved og det var tydeligt at mærke at der altid var plads til en mere, også til en fremmed. I perioder blandede duften af trylle tobak sig fredsommeligt med madbodernes liflige maddunst.
Vejret var lunefuldt men det kunne ikke mærkes på de tilstedeværende, der var kommet for at høre musik og holde en fest. Der herskede overalt en befriende stemning og en åbenhjertelig kærlighed til musikken, som holdt et højt niveau hele vejen. Godt musikvalg hele weekenden, med sanselig meditativ og bevidsthedsudvidende toner, der kom bredt til udtryk i alt fra syrerock, til country, blues og folk via mere progressive musikalske udtryk.
Hele festivalen var spækket at betydningsfulde og mindeværdige øjeblikke, så det er svært at fremhæve det ene frem for det andet. Men da det nye orkester Hammond Orgasm – med de to orgel virtuoser Anders Haahr (Freddy and the Phantoms) og Jesper Bo “Jay Boe” Hansen, (Jesper Binzer, Glenn Hughes m.fl) gav en følelsesladet og stor version af Procol Harum klassikeren ”A Whiter Shade of Pale” var det som om at alle på pladsen kom tættere på himlen, alt imens der blev sunget, nynnet og gynget med.
Et øjeblik mere som bør fremhæves, og som nok ikke går i glemmebogen lige med det samme, var på Amfi Scenen hvor Trouble Is leverede en fuldstændig outstanding koncert. Bandet der netop har udsendt deres debutalbum var et festfyrværkeri af god ungdommelig energi, og de havde i den grad evnerne til at tryllebinde sit publikum i alle aldre med deres musik og deres måde at være sig selv på. Unge mænd, der gav et klart svar på at rocken har en fremtid.
Det var ligeledes en fornøjelse at opleve at mange af de optrædende musikere ikke havde travlt med at være backstage eller drage videre. Mange af dem var rundt på festivalpladsen og ‘mingle’, samt nyde deres kollegers optræden. På et tidspunkt sad jeg f.eks. selv pludselig en stund på en bænk og fik en god lang befriende snak med Dale Smith, der var på programmet på den store scene med sit bluesband.
Forrykt er jo et stærkt ord, så jeg spurgte nogle fra publikum om de nu var ’forrykte’? Svaret var altid ’JA’. Nogle var det altid og andre var det bare til lejligheden. Forrykt eller ej – Kun For Forrykte Festival var en kæmpe succes. Side 33 fik lige et par ord med på vejen fra Frederik Schnoor, der er manden, der har været forrykt og stædig nok til at få drømmen gjort til virkelighed sammen med gode samarbejdspartnere og en stor engageret flok frivillige.
SIDE 33 – Så er den anden udgave af Kun for forrykte festival slut – kan du sætte lidt af ord på hvordan det er gået?
Frederik Schnoor – ”2021 – er gået over al forventning. Mere end 1500 solgte billetter og en række fantastiske koncerter er overstået. Først og fremmest er vi meget glade og lettede for at være afholdt igen – nu føler man at verden og livemusikken er ved at blive normal! Så vi er meget tilfredse pt. og føler at vi nu er etableret som den kult-festival vi drømte om at blive”
SIDE 33 – Gik alt som planlagt og hvad har overrasket dig mest?
Frederik Schnoor – ”I store træk – vi havde et par udfordringer med noget lys efter en gang regnvejr – men løste problemet hurtigt. Alt har spillet og vores staff, frivillige og publikum har være eksemplariske og forrykte på en gang !
Jeg er overrasket over at stemningen kunne blive lige så god – eller faktisk endnu bedre end vores første år i 2019. Mange nævner at vi har en helt unik vibe på KFFF”
SIDE 33 – Hvordan var det at lukke og slukke oppe fra Plænescenen med dit band Freddy and the Phantoms – til en Festival, hvor du altså selv har stået med hovedansvaret?
”Det var en forløsning – men selvfølgelig også lidt et pres at lægge på sig selv. Helt klart en speciel oplevelse. Men det var stort for Freddy and the Phantoms at lukke – og vi nød det virkelig i fulde drag, og energien fik frit løb!”
SIDE 33 – Er det hele så forrykt godt nok til at der også kommer en Kun for forrykte festival i 2022?
”Absolut – vi er kommet for at blive nu – vi ses i 2022!”
