Side 33 havde fotograf og stemningsrapportør Maria Fremming med på alle dagene af årets varme festival. Vi kan derfor her bringe en reportage og en billedserie, som afspejler, at der stadig er masser af begejstres over i løbet af sådan en uges tid, selvom de musikalske overraskelser nok mest af alt er taget på sommerferie. Men hvad gør det når både de tilstedeværende børn, unge og voksne bare syntes at det er sjovest at spille med de sikre kort?
Maria Fremming beretter –
Festivalpladsen på Langeland lidt udenfor Rudkøbing var for under 3 uger siden, en smuk idyllisk plet på landkortet. Hurtigt og med stort overblik bliver marker og engområder omdannet til et stort lækkert homogent sted, med plads til alle. Området bliver nøje inddelt og opbygget og intet er overladt til tilfældighederne.
Det man først forbinder med Langeland er nok deres giraf maskot, der viser sig på mange steder og i masser af afskygninger. Historien om giraffen går tilbage til Troels Herson, der startede Langelandsfestivalen i 1991. Han var i Zoologisk have med sin datter og da de besøgte Girafferne kom ideen! Den lange hals kontra den lange Ø, som Langeland jo er, og sådan gik det til af Giraffen blev maskotten til Langelandsfestivalen.
Musikprogrammet var på vanlig vis mest og alt mainstream og velkendte danske navne. De kvindelige kunstnere var klart underrepræsenterede, men det er nu heller ikke et emne, der ligefrem fylder hos det brede publikum på festivalen. Det der tæller er – at dem der er der, de gør det godt – og det gjorde de. Ikke mindst Søs Fenger, der gik på i et fyldt Møllers telt fredag aften, og tog publikum med på en musikalsk rejse med sine sange.
Generelt havde alle artister på festivalen stor publikums tilstrømning og opbakning, men en hurtig rundspørge afslørede ret entydigt, at det var Jacob Dinesen, Magtens Korridorer, D-A-D, samt Gnags med en Peter A.G som sand fyrværkerimester i energi, der blev de helt store publikumfavoritter i år. Spurgte man alene de kvindelige deltagere, så kom der nu også en del positive tilsagn omkring Rasmus Walter og hans charmerende og altid sympatiske optræden på den store scene torsdag eftermiddag. Rasmus Nøhr spiller på andre tangenter, og det gjorde han også på selvsamme scene dagen efter, hvor han på sin helt egen lidt generte måde forstod at holde sit publikum fortryllet og tæt i sine sange.
Til gengæld var rygterne om de unge himmelstormere Barselona – og deres roste debutalbums og mange andre vellykkede sommerfestivalkoncerter – åbenbart ikke nået helt op i girafhøjde. I hvert fald var det et forbløffende lille fremmøde – men dem der kom, kan så høj af glæde fortælle videre, at de fik set en mere end dejlig og velspillet koncert, med et band, der både hvad angår tekst og musik har så meget at byde på.
Som det efterhånden er praksis på mange festivaler, tyvstarter man også på Langeland med nogle koncerter inden den officielle åbning – og i år var det blandt andre Michael Learns To Rock – udvidet med Troels Skjærbæk på bas – der kickstartede en uge, der for de fleste kører driftsikkert ud af Memory Lane med tilføjelsen af nye skønne øjeblikke til erindringsbanken undervejs.
Langelandsfestivalen har altid haft ry for også at sikre at børnene har en fest – og det ry ændres der ikke på efter i år. Der var f.eks. live musik på børnescenen hver dag kl 11 og især RayRay var et sikkert hit hos de yngste. Der skete hele tiden noget i Børneland, og en herlig oplevelse var det at se aktiviteten i teltet hos Roland V-Drums, hvor spirerne kunne øve sig i at slå på trommer, mens lyden blev i høretelefonerne. Hvem ved om den næste generation “Lars Ulrich” eller ”Laust Sonne” har siddet ved disse trommer på Langeland i år?
Skønt med talenter og drømme hos børn. Det fik vi også at se på Store Scene fredag eftermiddag hvor Wafande & Shaka optrådte. De havde nemlig inviteret vinderen af dette års Voice Junior med til at optræde. Et meget følelsesladet øjeblik både på scenen og hos publikum da Camille fra Frederikshavn på 12 år optrådte ganske scenevant med Wafande. De herrer Shaka og Wafande leverede i det hele taget en fest på Store Scene, hvor publikum i alle aldre deltog i deres ligefremme optræden, hvor mødrene – som en lille bonus – kunne stå og glæde sig over sommervarmen, der betød at Shaka Loveless sparede kraftigt på garderoben.
Tusindvis af glade gæster og over 3.500 fantastiske frivillige havde igen været med til at sikre en festival, der for mange familier og vennekredse rimer på genvalg. I år var der også noget der rimede på fravalg. Provokatører og hadprædikanter hører naturligvis ikke til på Langelandsfestivalen, og derfor blev Rasmus Paludan, da også myndigt og heldigvis uden synderlig uro afvist ved indgangen – og bedt om at sætte kursen i en anden retning.
Solen gik langsomt ned bag den store scene og badede festivalen i orange skær i de fire store dage, hvor der var en ren folkefest. Festivalen favner mangfoldigt, og pladsen bliver aldrig for trang. Forskelligheder går hånd i hånd, forenet i musikken og i sommerens tegn. Om et par uger er pladsen ved Rudkøbing igen en idyllisk plet på landkortet – indtil det hele bliver sluppet løs i 2020.
