Lars DK Nielsen er en af den slags hårdt arbejdende musikere, som du sikkert har set – og måske uden at vide det eller kunne huske det. For som en af landets dygtige musikalske håndværkere bag et keyboard, så er han en af de meget travle ‘sidemen’, der hyres til at bakke op omkring så forskellige kunstnere som f.eks. Rasmus Bjerg, Rugsted & Kreutzfeldt, Burhan G, Stig Rossen, Jan Glæsel, Bobo Moreno og GasOrleans.
Tilværelsen som mangfoldig ’sideman’ nyder Lars DK Nielsen til fulde – men han tager gerne imod en udfordring. For et par år siden fik han en af de større, da han sammen med Bobo Moreno var på vej hjem fra et spillejob – og de sad i bilen og talte om hvorfor de i grunden ikke skrev deres egne sange – disse to efterhånden modne mænd i deres bedste alder?
Det kom der en gensidig udfordring ud af. De skulle begge skrive mindst 3 sange inden ugen var omme. Det lykkedes for Lars DK Nielsen – og det åbnede i den grad op for sangskriverslusen og godteposen – og det blev hurtigt klart for ham, at han rent faktisk havde et soloalbum i sig. Sammen med bassist og producer Benni Christiansen blev der udvalgt de bedste sange af en bruttotrup på 40-50 stykker, og stille og roligt begyndte de så sidste år, at udgive den ene single efter den anden – og alle disse 14 singler er så – her godt to år efter bilturen – nu samlet på et album, der indeholder hele 17 numre med en spilletid på hele 66 minutter.
Det er så en smagssag om det så er for meget af det gode med så mange numre – helt ligesom det er forskelligt hvornår folk bliver mæt af et godt måltid. Jeg havde personligt gerne skåret en 4-5 numre fra for at få det hele til at stå endnu mere skarpt, og ikke helt så mættende. Men når det er sagt så er bundniveauet imponerende højt – hvis man altså er til genren. For det er en genre, der traditionelt deler vandene – og som hæderkronede danske anmeldere i tidens løb nærmest har dyrket som en yndlingsaversion. Soft-rock, amerikansk west-coast rock, yacht rock – kært barn har mange navne – men den røde tråd er at det som ofte leveres af musikalske feinschmeckere – folk der bare kan deres kram – og gider gøre sig umage, hver gang. Det også tilfældet på dette album der er spækket med nogle af landets bedste spillemænd – Jacob Andersen, Jens Runge, Jonas Krag, Aske Jacoby oma.
Det gerne sådan at folk enten knuselsker den luksuøse og velspillede produktion af sange, der ikke er skabt for at redde verden eller revolutionere, men mere tager det udgangspunkt at musikken gerne må tale til både tabte og forgabte hjerter, til soveværelset, til dansegulvet, til bilturen og ikke mindst til hifi-anlægget – ellers også får de udslet over den sødmefyldte og perfektionistiske tilgang der er til sang, musik og præsentation.
Personligt har jeg altid elsket genren – med Michael McDonald, Richard Page/Mr. Mister, Hall & Oates, Bill Champlin/Chicago, Boz Scaggs, James Taylor som nogle af frontfigurerne. Danske udgivelser indenfor west-coast genren har ikke ligefrem fyldt på udgivelses listerne i årenes løb – og få har forsøgt sig med genren på dansk – V6 /Jørgen Thorup, De 5, Busborg, Ivan Pedersen og vel senest Thomas Tang er nogle af de få det er lykkedes for. Og man forstår måske hvorfor – for genrens tekstunivers balancerer ofte på kanten af det klichefyldte, og det høres pludselig markant mere tydeligt når det synges på modersmålet.
Men selvom Lars DK – hvis navn i øvrigt ikke er et forsøg på en hurtig genvej til DK4’s dansktop programmer – men er et gammelt kælenavn fra ungdommen han har taget med sig – også primært skriver om kærlighedens komplicerede, kildrende og komplekse spil, så er der masser af nuancer og voksne tanker i et tekstunivers, der vender vind, vejr, sorg, glæde, tid og tab, fejl og mangler, og naturligvis hjerte og smerte. Kort sagt folkelige følelser – sat på spidsen af pennen, der åbenlyst ikke har været bange for at blive for banal, og derfor behændigt undgår det. Tag bare en af de rammende linjer i ”Du flytter hjemmefra” om den ældste, der flyver fra reden – “Hvis du får brug for mig en dag, et sekund – så ved du at jeg er der for dig, døgnet rundt”. I øvrigt et af albummets højdepunktet – det swinger på den der tilbagelænede melodiske måde – der kunne minde om et mestermøde mellem Moonjam og Bill Champlin. Simpelthen internationalt niveau.
Tre andre numre der grov-swinger er ”Hjerter på spil”, ”Regn på en grå dag” og ”Kærlighed ved første blik”. Født funky og med blæsere på” minder de til gengæld lidt om en fusion af Thomas Helmig og Doobie Brothers. Så groovy – så soulet – så fedt! Og nu vi er ved Doobie Brothers eller rettere Michael McDonald – så tjek lige lige nummeret “Frit fald” og nyd koret, omkvædet, og hele opbygningen af nummeret. Det svært at forestille sig meget bedre og da helt umuligt ikke at falde for. Pladask endda.
Balladerne magter Lars DK nu også – ikke mindst ”Minder” er både smuk og livsklog, og så rammer han med garanti også Ivan Pedersen segmentet med den betagende og velsmurte ”Det var så lidt”. Men det er nu slet ikke så lidt endda, at dette album giver. Man får også en sang som ”DK sangen”, som nok ar blevet et mega hit hvis det havde været inkluderet på et at de to første album med Rugsted & Kreutzfeldt eller måske havde fået en lidt mindre kitschy titel.
En af verdens mest benyttede session musikere indenfor genren Tim Pierce medvirker på guitar på ”Det hele af mig”, men det giver han ikke her, hvor det bliver ved de små antydninger mens saxofonist Thomas Edinger på flotteste vis stjæler billedet. Et nummer der ikke har været ude som single før – og næppe bliver den næste – for det ligger mere lige til højrebenet at det bliver ”Tiden går” – der i den grad går Richard Page i bedene og med Jonas Krag på en guitar, der underbygger at de ‘drenge’ her virkelig mener det når der synges ”der er hjerteblod på spil”.
Alle disse referencer til trods, så har Lars DK selv skabt et album, der præcis viser hvad det er HAN kan i godt selskab. Og det må kan bestemt godt gøre igen – for “Alt springer ud” er på mange måder ren unika på den danske musikscene lige nu.
