Med debutalbummet Holmegårdsvej og andre historier skrev Lasse Storm sig direkte ind i superligaen af danske storytellers, med en selvbiografisk og usentimental fortælling om liv, levn, laster og lyster i provinsen og storbyen.
Fortiden bag Dør Nr. 13 havde givet pondus og selvtillid nok til at åbne for en ny side af virkeligheden for sangeren og sangskriveren Lasse Storm, der valgte at gå egne veje i venners lag og for andres sag.
”Den flabede ligefremhed og lyriske tæft er en del af Lasses kunstneriske DNA. Han skriver med ’blæk og blod’ og synger som gjaldt det selve eksistensen” – er SIDE 33 citeret for på albumcoveret til debutpladen, som vi tildelte fem stjerner.
Disse ord kan sådan set genbruges, ligesom antallet af stjerner, bortset fra at Lasse Storm her sit andet album udvider horisonten, og inddrager masser af andre skæbnefortællinger. Råt. Usødet. Men med masser af næstekærlighed.
Han kommer blandt mange steder omkring Svendborg Skyline (der er hans nye hjemegn), Østre Vrå, og er også tilbage et smut i Fensmark. Historierne er der alle vegne, og de bliver observeret og beskrevet af en sangskriver, der skiftevis optræder i rollen som voksenven, drengerøv, guttermand eller ægtemand.
Lasse har både stormstyrke og sårbarhed på et album, der musikalsk ligger i tråd med debutalbummet, men som også undervejs banker på til toppen af poppen – særligt på de fire numre, der har været ude som singler ”Svendborg Skyline”, ”Til støv”, ”Candy” og ikke mindst den tilbagelænede ”Ærlig talt” med den rørende linje ”du er så vild som skybrud i juli, lige så blid som sne i april, du er stilhed i mit indre stormvejr, kom nu giv mig din LOVE, og gør en halv mand hel”. Kald det kærlighed, kald det hvad du vil, det her er en sangskriver, der går helt ind under huden, og tatoverer i hjertekammeret.
Radiovenligheden skinner også igennem på et nummer som ”Chowpatty Blues”, der igen viser Lasse Storms evne til at tage det hele med i både modlys og i tågernes skær.
Musikalsk er der masser af rustik country feeling, startende med åbningsnummeret ”Endnu en sang”, der på bare små 2 minutter beviser, at dette er alt andet end bare endnu en sang. Den smukke pedal Steel guitar fra Moogie Johnson understøtter den fortvivlende stemning, og gør på enkel vis måske ligefrem tvivl til ny tro – ikke mindst ”langt ude i den tomme nat, hvor livet bare sker, som det gør”.
Der er dømt ‘røvballe country’ på den charmerende duet med Karen Cecilie Cæsar på ”Men så kom du forbi” og den gode fornemmelse for Bluesgrass går ‘all in’ på den aldeles uimodståelige ”Ikke noget mere”, der mere end antyder at svenske David Ritschards måske her i Svendborg har fået sig en åndsfælle.
Der er blåtonet og røgfyldt stemning på numre som ”Puttgarden” og ”Halbal igen”, og ikke mindst på pladens måske absolutte højdepunkt ”Lydteknikerens tourdagbog”, der vel nok er det bedste bud på en sangskriverkloning af Johnny Madsen og Kim Larsen, som jeg nogensinde har hørt.
Titelnummeret “Lever endnu” hylder den drivkraft, der giver kræfter til at rejse sig efter hvert eneste slag livet giver, og leveres som den slags outlaw countrypop, der er direkte vanedannende. Mon ikke det er den næste single vi har at gøre med her?.
Albummet lukker med Lasse Storm som ægte troubadour i den helt akustiske ”Lang, kold, våd og ensom aften”. Et helt rigtig måde at slutte et album med hele 14 numre fordelt på godt 43 minutter. Nøgent. Nøgternt. Nålestikkende nærvær.
14 numre der samlet hørt viser, at vi har fået os en fælles Folkesanger, der tør se os alle i øjnene, og sætte tekst og musik på, helt uden grænser. Så siger man TAK og bukker, og sætter pladen i omdrejninger igen og igen og.
Lasse Storm LIVE
Lasse Storm afholder nogle små in-store koncerter hos Vinylen i Svendborg i dag den 15. september kl. 16 – og i morgen er han forbi Moby Disc i Odense kl. 13. På søndag den 17. september kan han opleves på Nashville Nights festivalen i Odense, og den 22. september er han tilbage på sin gamle hjemmebane Folkecafeen i Fensmark.
