Så er vi tilbage i 1950erne. Den islandske singer/songwriter Laufey (Lín Jónsdóttir) har taget den sentimentale og lettere klistrede balladegenre – fra dengang alle Hollywoodfilm var i sort/hvid, og hvor den utro mand fik hvad han havde fortjent af den seje og selvstændige kvinde – til sig og gjort den til sin egen. Laufey har fuldstændig ramt den tone og den særlige harmoniske udvikling i datidens soundtracks og har opdateret dem utroligt livstro og fængende. Hendes smukke stemme fortolker de meget lytteværdige sange perfekt. Måske en anelse for perfekt, for der høres ingen følelsesmæssige udtryk i nogen af de ellers meget romantiske og ind i mellem desperate sange.
Der er godt med strygere på bagsmækken, den akustiske bossa nova guitar og de klingende kor backer suverænt, mens den tunge bas ligger nederst og binder backingen sammen. Alt i alt et blændende udført musikalsk bevis på at Laufey har meget at byde ind med og fortjener sin store globale succes. Laufeys turné i starten af 2024 bringer hende verden rundt med bl.a. en allerede udsolgt koncert i VEGA i februar på programmet. Så noget må Laufey og hendes opdaterede old fashioned udtryk kunne, for jeg bliver ved med at sætte den smukke (orange) LP på og lade den stille flyde rundt i stuen mens teen trækker og decembermørket falder på…
De udførlige liner notes er nærmest ulæselige, da de er sat med font 8 i den ellers luksuriøse 12-siders infobog, der også viser Laufey i syv lige så luksuriøse kjoler. Hendes smukke ansigt har samme udtryk på samtlige syv fotos, der er den samme stemning i musikken hele LPen igennem, og både sang og musik er en anelse for perfekt – hvilket kunne indikere at hele dette projekt måske er skabt af en AI… Der står heller intet om hvilke musikere der medvirker og i hvilket land musikken er indspillet, men LPen er udgivet via selskabet AWAL (Artists Without A Label) med base i England.
Men ”projektet Laufey” holder big time!
