Der gøres ikke brug af diverse musikalske hjælpemidler, effekter eller andet overflødigt, når debutanten Liva Mo formidler sine melankolske og spirituelle fortællinger. I alt sin simpelhed lader hun sin store og smukke stemme fylde lydbilledet, hvilket efterlader lytteren med en fornemmelse af en ydmyg kunstner med primært fokus på lyrikken.
Albummets første single ”Grief” har været ude siden maj måned sidste år. Som titlen på singlen antyder, er det et nummer om bearbejdelse af sorg, der må siges at være en følelse, de fleste kan relatere til. Når Liva Mo åbner op for sit sårbare jeg, er det som lytter svært ikke at lade sig forføre. ”Grief” er både rørende og smuk, og indkapsler ret præcist resten af albummet, der ifølge Mo selv er skabt af følelser af netop sorg, hellighed og samhørighed. Tre følelser, der smukt stemmer overnes med Liva Mo’s egen udtalelse om at være både kirkesanger og yogainstruktør. De to sider af hendes fusioneres elegant gennem det rørende tekstunivers, der understreges af den melankolske og spirituelle musik.
Som titlen på åbningsnummeret ”Ritual” tydeligt antyder, er albummet stærkt præget af noget større end lydbilledet giver anledning til at tro ved første lyt. Særligt i det lyriske, hvor gentagelser, ikke at forveksle med omkvæd, spiller en stor rolle, kommer det spirituelle og rituelle til udtryk. På et nummer som ”Fængsel”, der skiller sig ud ved at være albummets eneste danske tekst, er dette tekstuddrag essentielt –
”Hvis du ikke lukker nogen ind, lukker du dig ude”
Simpelt kan virke, men i den rette kontekst med den rette stemme og formidling, kan selv det simple fremstå stærkt. Samme stærke effekt har denne lyriske frase fra nummeret ”Left Behind”-
”I’m not looking for anything but beauty”
Det er formidlingen disse små gentagelser, der er styrken på ”Cura”, der er et album fyldt med det smukke, der er alt det Liva Mo leder efter.
Hvis Liva Mo med dette album lægger stilen for, hvad der kan forventes af hendes fremtidige udgivelser, kan det meget vel være begyndelsen på enden på en karriere, der fortjener mere. For talentet ligger og ulmer under overfladen, og slippes det løst på hendes efterfølgende materiale, kan der være noget stort i vente fra debutanten.
Desværre er Liva Mos debutalbum præget af en stil og et lydbillede, der ikke byder på de store overraskelser og ikke indikerer, at her er tale om en kunstner med et kæmpe potentiale. Men ret skal være ret. Liva Mo har lavet et debutalbum, der til trods for sit til tider monotone udtryk, aldrig bliver trivielt. Det er et album, der indeholder mange af de elementer, undertegnede mener kendetegner et godt og helstøbt album. Liva Mo formår nemlig at drage sine lyttere ind i sit univers og tage dem med på den rejse, hun har været igennem før og under tilblivelsen af et album, hvor sorg og smerte unægtelig er en stor del af udtrykket.
