LYDSYN – ”Lydsyn”

Fotograf: Album cover

”Lyden af tænding, rammer en lige i synet”

Så har en af den danske musikscenes sande originaler Uffe Lorenzen igen gang i noget godt nyt.

Så bare rolig. Er du i forvejen fan, så skulle der nok også være masser at begejstres over her. Er du ikke fan, så bliver du det garanteret nu, hvis din blodtype er R.O.C.K.

Der er skruet ned for de psykedeliske lag, og op for den mere direkte og hardcore triorock. Eller sagt på en anden måde, tænk Baby Woodrose, bare på dansk. Så er du til no-nonsens rock, bygget på det fundament, der har bands som Ramones, Motörhead og ZZ Top, som de anarkistiske arkitekter, så skulle der være en god chance for at du vil rånyde dette albums 9 numre, der bliver fordelt over små 39 minutter.  

Primært indspillet over bare to dage i det legendariske Sweet Silence studie med Flemming Rasmussen (Metallica, Sort Sol, Gasolin m.fl.) bag knapperne, emmer albummet af håndspillet live energi. Det er lyden af en tæt og vægtig rytmesektion, masser af fuzz-guitar lyd, og sange der bare gløder og gnistrer, fordi de kan og vil noget.     

Lydsyn består udover sanger, guitarist og sangskriver Uffe Lorenzen (Baby Woodrose/Spids Nøgenhat) af  Palle Demant (der lavede dokumentarfilmen Born To Lose om Uffe Lorenzen tilbage i 2015) på bas og Jens Eyde på trommer.

Tre gamle venner, der aldrig havde spillet sammen før, men fandt sammen i et musikalsk fællesskab under Covid 19 nedlukningerne. Fra de første tunge og vejvisende slag i det effektive åbningsnummer Jericho fornemmes der et dejligt ubesværet samspil, hvor en kanaliseret kreativitet får frit spil. Det swinger på alle parametre bortset fra omkring kvaliteten. Den er høj, selv uden stimulanser.  

Teksterne er ligesom musikken meget direkte og til tider hårdtslående og sorte, som i den rørende og rammende sang Tårnet, der omhandler et selvmord.

Livet er jo ofte lige så meget lort som lagkage, og derfor er det også smukt og vigtigt at en linje som ”fyld tanken op med kærlighed” får lov til at tænde lys på et albummets helt store rocknumre med den farligt fine titel Tragisk eskapisme. Med seks minutter, er det pladens længste nummer, og fyldt med en nærmest hypnotiserende kraftfuldhed i et forløsende guitar riff, som det er svært ikke at blive forført og fanget af.

Tre numre har været ude som singler, og pudsigt som fremstår førstesinglen Kat ser kat, som albummets måske svageste punkt. Ikke fordi det er en direkte misser, det har – genhørt i sammenhængen – bare ikke lige det ekstraordinære, som flere af de andre numre. Til gengæld funkler andensinglen Abernes planet stadig som en af den slags sange, der har alt det ROCK vel primært drejer sig om – oprør, fremdrift, og masser af tænding.

To syge skud var tredje single og den mest ‘bløde’ sang på albummet med en dejlig iørefaldende 70’er folk/rock vibe over sig ala Niels Skousen.   

Tænding – både i tekst og musik – er der så sandelig også i numrene Bålet og i Hymne til kroppen, hvor Lydsyn helt bogstaveligt bliver ved med at puste til gløden, og begæret, der skal holde os i live på vejen mod den for os alle sikre død. Bålet er en glødende bas båret boogie, med erotiske overtoner, der både varmer og giver lyst til … ja, at holde bålet i live.

Hymne til kroppen er pladens eneste nummer, som ikke er skrevet af Uffe Lorenzen. Det er skrevet af Leif Falk til gruppen Splask i 1978, men er lige så relevant i 2022, fordi den på både provokerende og poetisk vis hylder tilstedeværelsen og indlevelsen i selve nuet.

Tomhed og tab er også emner, der florerer i og mellem linjerne i mange af albummets sange, men måske stærkest sammensat i den rustikke og berusende pubrocker Døde Stamgæster. Den slags numre, der både vækker og smækker – og giver syn for sagen.

En cigaret der brænder den brune stil

et slow motion selvmord en fantasi

jeg tænder for alarmen smækker døren i

og driver ud i natten som den sidste

– fra “Døde stamgæster”

Dette album lader ingen tvivl om at alarmen er gået, men at der stadig er noget at kæmpe for. Så lad mig tillade mig at håbe at mange får klart LYDSYN for sagen, når bandet i den kommende tid tager på landevejen for at præsenteret albummet sammen med sange fra Uffe Lorenzens bagkatalog.

30.09.22 – Stars, Vordingborg

06.10.22 – Gimle, Roskilde

07.10.22 – Tapperiet, Køge

14.10.22 – Kontrast, Herning

15.10.22 – Voxhall, Aarhus

20.10.22 – Harders, Svendborg

21.10.22 – Palletten, Viborg

22.10.22 – Plantagehuset, Thisted

28.10.22 – Støberihallen, Hillerød

29.10.22 – Hvalsø Kulturcenter

03.11.22 – Store Vega, København

Udgivelsesformat: LP/digital
Udgivelsesdato: 23.09.22
Label: Bad Afro Records
Genre: Rock

Leave a Replay

Fotograf: Album cover

Udgivelsesformat: LP/digital
Udgivelsesdato: 23.09.22
Label: Bad Afro Records
Genre: Rock
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.