’Lytteklub ’ + Brimheim – Roskilde Bibliotek – 01.06.22

20220601_210858

Fotograf: Mads Kornum

” ’Hidden gems’ fra Roskilde Festival programmet blev luftet og lyttet til ”

Jeg har altid elsket biblioteker. Tænk at leve i et land, hvor vi gratis og frit kan låne lyd, ord og billeder, og lade os inspirere i et spirende og udviklende miljø af folk, der lever af at formidle viden og indsigt.

Roskilde Bibliotek afholdte i går endnu en omgang af deres populære ”Lytteklub”. Denne gang var det årets program på Roskilde Festival, der var på dagsordenen sammen en lille akustisk koncert med Brimheim, der optræder den 28. juni på årets festival.

Der var besøg af Thomas Sønderby Jepsen og Kim Ambrosius Møgelby, to af Roskilde Festivals musikbookere, og de gav et fint indblik i deres arbejde omkring valg og fravalg, samtidig med at de delte ud af deres egne tips til bud på de oplevelser, der måske kan blive de store uventede højdepunkter.

Det gav åbenlyst mange ’a-ha’ oplevelser rundt om i det fyldte lokale, samt hos undertegnede, og min søn – der havde kørt ¨’krykke-far’ til døren – og som sammen med sin bror, jo desværre nok bliver familiens eneste repræsentanter på jubilæumsfestivalen.  

De to bookere blev efterfølgende suppleret med flere gode tip fra salen og fra de gode arrangører og passionerede musikformidlere fra Roskilde Bibliotek.

Tiden løb, og vi fik ikke selv budt ind med navne CIMAFUNK (CU), BLACK PUMAS (US), SAMBA TOURE, JJ PAULO (DK), JERRY CANTRELL (US), JAMMJAM FEAT. DIRTY LOOPS & MATEUS ASATO & RUNE RASK AND FRIENDS (INT), AYSAY (DK), men de tip er hermed videregivet her.

Til gengæld fik vi blandt andet noteret BABA (S), TURNSTILE (US), SQUID (UK), SURFBORT (US), NADIA EHRAN (S), FVN (DK), IRREVERSIBLE ENTANGLEMENTS (US), Arooj Aftab (PK), som navne der da lige skal lyttes mere på – og måske sættes kryds ved i programmet, der altså igen i år bugner af spraglede fristelser for de nysgerrige øregange.

Men sit lille sæt alene på scenen understregede Brimheim i al sin velstemte enkelhed, at hun både er en sanger og sangskriver at den karat, man får lyst til at samle på.

Hun gav f.eks. en sjælden opført live udgave af ”Hey Amanda” – til hendes livslange veninde Amanda, der er bosiddende i Canada, men som her var til stede. Hvis smukt kan gradbøjes, så skete det da lige her.

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.