Pudsigt nok associerer titlen vel mest af alt til, at der er godt med fart på. Men er der noget der reelt ikke er meget fart over så er det Maja og De Sarte Sjæle, der er centreret omkring Timo Andersen og Maja Rudolph.
Der er således gået hele seks år siden de udsendte deres heldigvis stadig slidstærke debut, og først nu er de klar med deres andet album.
Så får man vel ekstra meget for pengene her på ‘den svære 2’er’, tænker du måske. For der må da virkelig være mange sange på opsparingskontoen at dele ud af! Men nej. For her har Maja & De Sarte Sjæle – blandt kendere bare MODSS rent faktisk lidt travlt. ”Wroom wroom” – og så er den skive afspillet efter blot 27 minutter fordelt over ni numre.
Men også i det her tilfælde er kvalitet vigtigere end kvantitet, og de tildelte minutter er fra start til slut en særdeles lytteværdig oplevelse, der forkæler popøret med hverdagspoesi af den slags, der gør MODSS til en både sød, lidt skæv og særegen skikkelse på den danske musikscene.
Melankolien, mismodet vs. modet, og de underspillede morsomheder flyder elegant sammen i en uskyldsren lyd, der er dejlig familiær med navne som f.eks. Rocazino, Sys Bjerre og Nordstrøm, men som alligevel helt igennem markerer sig med egen signatur.
Ta’ bare det sprudlende og fængende åbningsnummer ”Tuder i en taxa” – med linjer som ”For du dumpede mig over dørtelefonen – Jeg ku’ høre din mor i baggrunden – Stå og fortælle dig – Hvad du skulle sige” . Men der er nu ikke så meget at tude over når man kan konvertere sådan en hændelse til en popsang på det niveau!
”Wroom Wroom” er ellers ikke ligesom debutalbummet et rendyrket ’break-up’ album – men mere et album om at tage det sure med søde, og finde frem til at ingen er perfekte eller fejlfrie – og om at tro på at man kan komme videre, også selvom det ikke behøver være i en fart.
Har man troligt har fulgt med i MOODS singleudgivelser, så er der ikke så meget nyt under solen på albummet. Rent faktisk er det kun numrene ”Body Count T-Shirt” og ”Min bedste vens roomie” der ikke før albumudgivelsen den 28. oktober har været ude som singler i løbet af de sidste par år.
Lidt nyt – er godt nyt – og sikrer sejren
Albummet lyder dog ikke ’bare’ som en single opsamling, men har masser af sammenhængskraft, og så er de to nye numre nogle, som bestemt ikke ligger under for de andre velkendte – måske nærmest tværtimod. For de peger også i lidt andre spændende retninger for bandet. Samlet hørt den slags tidløse pop, der på overfladen nok er luftig og let, men som alligevel har masser af vægt og pondus i sit udtryk.
Hele vejen er der masser af skønne små sproglige vendinger og hverdags iagttagelser, der løfter de enkelte numre til små historier, som man automatisk kan leve sig med i eller identificere – og det – tænker jeg – er fuldstændig uanset alder, køn og for den sags skyld regionalt tilhørsforhold på lytteren.
”Du havde en Garfield samling, og dit toilet var super rent”
”Har tømmermænd i toget mod Tinglev Station – og din Body Count T-Shirt på”.
Finurlige linjer hentet fra albummets nedtonede og smukke ballade ”Boby Count T-shirt”. Ellers bevæger MODDS sig mest i et velsmurt og mageligt midttempo, og kun i ”Euro92” lægger de sig for alvor i overhalingsbanen, og leverer et dansabelt og spillevende nummer, der er med til at sikre, at Maja & De Sarte Sjæle aldrig for alvor kan skrive under på at en 2-0 føring er den farligste. Helt klart en af de singler, der må tages med når årets absolut bedste singler skal kåres eller tilføjes diverse ‘best-of’ playlister. .
Albummet rummer også et af den nyere tids bedste Dansk melodi grand prix numre – ”Den eneste Goth i Vejle ” – og andre velkendte små perler som ”Billabong” (med Christian Hjelm) ”Game of Thrones” og ikke mindst ”Wittgenstein”.
Jo, tak der er nok at hverdags filosofere over når MODDS hele vejen tager dig med på deres vellydende vildspor, der heldigvis altid finder hjem til de sarte og søgende sjæle. Bare ikke til jul – for skal der sluttes med en anke, så er det at albummet ikke lige blev afrundet af deres fine følelsesfulde julesang “Den værste jul ever”. Men man kan jo ikke få alt hvad man ønsker sig her i verden.
