I disse moderne tider er der nu noget helt befriende ved at modtage en CD med posten, hvor der er vedlagt en håndskreven seddel med blandt andet disse ord :
”Min printer er død – så derfor i hånden. Skriver på vegne af mit band Mallemuk. Vi kommer fra Tønder og har en mission med folk-poppen, som vi elsker at spille.”
Og det kan man i den grad høre når man sætter CD’en på. De elsker da utvivlsomt at spille disse gutter – og de elsker at sætte ord på det liv de lever og oplever i og omkring Tønder.
Mallemuk – består af Joakim Okkels (harmonika, tangenter, vokal) og Michael Hornhaver Mortensen (diverse strengeinstrumenter og vokal) – og de skriver selv deres dansksprogede sange selv med udgangspunkt i de gode historier og personlige oplevelser.
Omkring sig på albummet har de gode folk som trommeslagerne Mads Tønder og Jonas Sandbjerg – der begge er krediteret som producere, og så er Thyge Søndertoft van Dassen med på violin, og Adam McKenzie og Dagmar Okkels på cello. Bånder Tønder og Sandbjerg har blandt andre også har arbejdet sammen med Jacob Dinesen, der som bekendt også har sine rødder i Tønder.
Og lyden her på albummet er da også et stykke hen ad vejen – lyden af Jacob Dinesen før hans store gennembrud. Dvs. dengang folkemusikken fyldte mere end pop og rock – og musikken var skabt og tænkt til de små intime spillesteder. Man fornemmer lige fra start – med det korte og stille instrumentale – ”Hjem til Tønder” – at håndværket er i orden – og man mærker straks, at det her et par gæve givende gutter, der indeholder både festen og alvoren, spillemanden og arbejdsmanden.
Og der er noget at arbejde med. Ikke alle 12 numre over de cirka 47 minutter lander lige godt, og numre som ”Midnatsol ”, ”I rendestenen” og “Hjemmefra” kunne vel nok være blevet udeladt, uden at albummet derved havde manglet noget i spilletid. 9 numre og en spilletid på 35 minutter kunne meget vel have været at foretrække for at sikre et endnu tættere og mere samlet stærkt udtryk.
Det er ikke vokalerne, der løfter albummets sange, de er godkendte og bestemt udmærkede – men heller ikke meget mere – og ved flere af de bedste numre kan man ikke lade være at tænke på hvordan de måske kunne løftes endnu mere hvis en Jacob Dinesen eller en vokalist på DET niveau havde været inde over.
Men hver fugl synger med sit næb – og Mallemuk er jo opkaldt efter en fugl – så jeg ’flækker næbbet’ – og nok om det, og så vil jeg i stedet konkludere at så længe de skriver sange, der er så flyvefærdige som den triumferende trio af numre , som følger op på åbningsnummeret, ja – så får jeg bare lyst til at skrue op – mens jeg drømmer om at skulle se dem LIVE. For det er med garanti der hvor de virkelig er i deres es.
”Hvor kragerne vender”, ”Sultne hjerter” og ikke mindst den ”Lille Fisk” – har en træfsikker tilgængelighed og en melodisk lyd – og nogle genkendelige billeder på tekstsiden – der fra første færd fænger og fanger. Musik og tekst går her op i en højere enhed, og viser at Mallemuk allerede har fundet det fundament, som de endelig må bygge videre på.
Holder du af folk-pop, så er det bare med at få tjekket denne udgivelse ud – for det et af de album, der både kan danses til, synges med på – og bare lyttes til. Bemærk også et nummer som ”En ærlig mand” – der melodisk er så rammende, at jeg først tænkte, at det da må være en britisk folk-klassiker, som Mallemuk har oversat til dansk – men nej – det ER en nyskreven dansk sang, med et ægte ny-klassiker potentiale – ligesom førnævnte ”Lille fisk” og ”Hvor kragerne vender” har det
Duoen evner nu også fint det mere nedtonede og eftertænksomme lydbillede som i ”For en ild” og ”Førstehjælp”, der over næsten – henholdsvis – seks og fem minutter – virkelig får lov at lade Mallemuk lette smukt, sagte og sikkert på egne vinger.
Efter gentagne afspilninger af debutalbummet, er jeg sådan set ikke i tvivl om, at der er mere at komme efter hos Mallemuk. Niveauet på sangene her på debutalbummet er som nævnt stadig lidt for svingende eller ujævnt – men på de 5-7 numre, hvor de virkelig letter – så viser de at de har potentialet til at blive vaskeægte darlings for et folk-publikum herhjemme, der langt fra er forvent med nye gode dansksprogede bud fra en genre, der nok i for mange år har været præget af mere trivelig tradition end vidtløftige vingesus.
Mallemuk er et vingesus der kan mærkes.
