Autentisk er så slidt et udtryk, men indrammer nu engang hvad amerikanske Matt Woods og hans rod- og rockfyldte sange består af. ”Some sad shit”, som han selv beskrev det – mens han også advarede om – og nærmest undskyldte, at han havde skrevet en enkelt kærlighedssang – og skyndte sig at få den overstået.
For der hvor Matt Woods er stærkest er som skyggesidernes og de dårlige beslutningers formgivende fortæller – og det i en helt klassisk roots, rock, og country indpakning. Det er No Nonsense – No Shit Sherlock!
Den hyggelige og musikglade Gustav Wieds øl- og vinstue i hjertet af Roskilde lagde et småt og hedt lokale til – og de 35-40 tilhørere fik en oplevelse af en karat, som er næsten absurd, at kunne opleve for en entré på 0 kroner. To sæt – med en samlet spilletid på lige over 2 timer blev det til – med hovedvægten lagt på det varmt anbefalelsesværdige 2019 album ”Matt Woods Natural Disasters” – hvorfra vi fik alle 10 numre – med ”Blue-Eyed Wanderer”, ”The Dream”, ”Hey, Heartbreaker”, og ”Cold Civil War”, som de prisværdige perler på den lange snor, hvor der hængte hele 22 brandvarme numre uden ret mange svage punkter.
Fem album har Matt Woods udgivet – og der blev hentet guldkorn fra dem alle – og ikke mindst et nummer som ”Tiny Anchors” – og det afsluttende akustiske nummer ”Deadmans blues” efterlod et næsten berusende indtryk.
For Matt Woods og band evnede virkelig at sætte deres eget aftryk med en lyd og en sound, som fik snakken hos de nysgerrige tilhører om ”related artists” på arbejde – og man hørte navne som Steve Earle, Georgia Satellites, Lynyrd Skynyrd og John Mellemcamp nævnt.
Matt Woods havde øl i glasset og glimt i øjet og gode anekdoter i ærmet, og så improviserede han pludselig midt i andet sæt – og som afslutning på et af hans egne numre begyndte han at fortolke John Mogensen klassikeren ”Så længe jeg lever” – og endda på ret tydeligt dansk. Angiveligt et resultat af herligt drikkelag ved et af de tidligere besøg her i landet. En unik og helt fantastisk oplevelse, der bragte stemningen i lokalet lige under kogepunktet.
Der er ingen dybe tallerkener i det der leveres fra Matt Woods & The Natural Disaster her – men der er helt klart en dybere mening med de stærke historiefortællende sange, som fortjener et langt større publikum end det han har haft ved besøget i Danmark i denne omgang. I sidste uge spillede han på Lygtens Kro i København.
Han er som skabt til en koncert på Klubscenen på Tønder Festival – og en akustisk optræden i Bolero teltet samme sted. Også første sæt sluttede han af med et akustisk nummer – en ny og ikke indspillet sang, der handlede om musikeren der spillede ”Sad songs on Valentines Day”. Hvad ellers?
At tænke sig – at man kan blive i så godt humør af to timers sørgmodige støvede strømførende sange. Verden er og bliver så dejligt berigende (vid)underlig.
